Hussalg boomer i provinsen

Jeg kender flere, der pt. forsøger at sælge deres huse i provinsbyer, og det er altså ikke lige let. Forstået på den måde, at det er jo fantastisk, at der bliver solgt så mange flere huse mange steder rundt omkring i provinsen, end for et par år siden, men huspriserne i provinsen er altså ikke helt fulgt med. Dvs. ja, der bliver efterhånden solgt mange huse i flere byer i ’vandkantsdanmark’ igen, men priserne skal jo også være med. I provinsbyen, hvor jeg bor er der godt gang i hussalget, men det er primært huse under 2 mio. kr. Vil man gerne af med sit hus, og er det dyrere end omkring de (åbenbart magiske) 2 mio. kr. er det temmelig svært. Der er få, der køber dyrere pt., og af de, der gerne vil, bliver mange ikke godkendt af deres bank/kreditforening. Det er i hvert fald, hvad mange af mine venner og bekendte har oplevet samt, hvad jeg hører fra flere ejendomsmæglere i byen om end, det også på det punkt, så småt, begynder at se lysere ud.

Men når det er sagt, så boomer hussalget i provinsen, og er ved at hale ind på 2015, som faktisk også var et ret godt år, hvad angår hussalg. Antallet af solgte villaer og rækkehuse ligger kun 4,4 pct. lavere i årets første seks måneder, end i samme periode sidste år.

Den smukke natur ved den lille by ved havet i Nordjylland med bare 400 indbyggere – Lønstrup. Dog en hel del flere om sommeren pga. de mange sommerhuse i byen.

I Region Nordjylland er antallet af hushandler samlet set faldet med 1,5 pct. i første halvår, men det til trods har flere af de nordjyske kommuner klaret sig rigtig godt i årets første seks måneder. Kommunerne Brønderslev, Læsø, Mariagerfjord og Thisted har især haft fremgang i salget, og har oplevet en stigning på mellem 20 og 28 pct.  i forhold til første halvår af 2015.

Der er stadig faldende aktivitet på boligmarkedet i storbyerne (hvilket der er mange, der ikke ved), mens de mindre byer og kommuner klarer sig rigtig godt. Antallet af hushandler i fx Aalborg kommune er faldet med 18 pct., mens salget i flere af de tilstødende kommuner er steget markant. Prisniveauet har helt sikkert en betydning, idet en villa i Brønderslev kommune kan købes for næsten det halve af en villa i Aalborg, og mange er villige til at bo de ca. 30 kilometer fra Aalborg, hvis de kan få en billigere bolig, og det er jo godt nyt for provinsen – at der er tale om en form for opbremsning i urbaniseringen.

Det går også rigtig godt for Vest- og Sydsjælland. I de første seks måneder af 2016 er der blevet handlet 8,4 pct. flere villaer og rækkehuse i landsdelen, end i samme periode sidste år. Det er kommunerne Holbæk og Kalundborg, der er de helt store vindere med øget salg på henholdsvis 21 og 63 pct. i forhold til samme periode sidste år. Men også hussalget på Lolland ligger 13 pct. højere i år, og Guldborgsund har øget antallet af hushandler med 11 pct. (kilde: Undersøgelse foretaget af Boligsiden.dk)

Fra storbyen, til forstæderne til provinsen, det er den vej det pt. går, hvad angår tilflytning, og det er i min optik ikke så skidt. Jeg vil jo gerne, at mindre byer består, så vi netop både har storbyerne, forstæderne, de større provinsbyer, men så sandelig også de mindre samt de små landsbyer – lokalsamfundene, som netop blomstrer op mange steder netop nu er så utrolig vigtige for mange ting – ikke mindst fællesskabet. Danmark er jo netop det hele på én gang, der er plads til diversitet, hvad angår strukturen i bysamfundene – store som små. Og det er jo i øvrigt tankevækkende, at alle storbyer i Danmark pt. oplever stagnering eller fald i tilflyttere (på nær København, som dog oplever en lille stigning grundet flygtninge). Flere og flere vælger provinsen, nogle fordi de er tvunget pga. huspriser, men så sandelig også nogle, fordi de har fået øjnene op for provinsen og dens mange muligheder.

Så ved I det 😉

Vinder af konkurrence er fundet

Reklame.

Som jeg skrev for en uges tid siden, står Kalundborg Rocker igen for døren, og jeg har jo, som bekendt, udlovet en billet til festivalen fredag/lørdag samt en signeret cd med Mads Langer. Inden jeg skriver, hvem vinderen er, vil jeg lige give en lille information til alle dem, der ikke vandt. I kan stadig liiige nå at vinde billetter på tv-kalundborg.dk, tjek siden ud, og se hvordan 😉

Nå, men vinderen er fundet, og jeg kan med glæde fortælle Freja Wedel Westh, at hun nu er indehaver af et stk. Kalundborg Rocker billet samt en signeret cd med Mads Langer. Freja får direkte besked fra mig. Stort tillykke Freja – og rigtig god fornøjelse 😉

For de, der ikke ved, hvad Kalundborg Rock’er er, kan jeg fortælle, at det er en lokal festival, hvor jeg bor – altså i Kalundborg. Den afholdes på Gisseløre Stadion, der ligger lige ved stranden tæt på Kalundborg midtby. Festivalen har efterhånden nogle år på bagen, og har haft besøg af rigtig mange store navne gennem tiden. I år bliver ikke anderledes. Bl.a. kommer Joey Moe, Stine Bramsen, Mads Langer, KATO,  Shaka Loveless, Nik & Jay, Krebs & Falch samt Michael Learns To Rock.

Det har sjældent været kedeligt, og det bliver det heller ikke i år. Udover de store navne, der optræder på årets festival, kommer også andre bands. Upcoming bands, der spiller på talentscenen, ligesom der er besøg af Guitar Rebels, der spiller Volbeat kopi musik – og de gør det godt.

Omkring 7.000 festivalgæster plejer at deltage, når Kalundborg Rock’er, og det er en fest i hele byen. Også for børnene i løbet af dagtimerne. Der er stort udendørs legeland, små boder, øl- og kaffetelte, cocktailbarer, diverse madsteder og meget mere. Det er en fest fyldt med glade mennesker og god musik – kom og vær med 😉

Festivalen begynder fredag eftermiddag den 12.aug. og slutter lørdag aften den 13. aug. 2016.  Billetter kan købes i Punkt 1 i Kalundborg, Gørlev, Slagelse og Roskilde.

Nordjysk, når det er bedst

Jeg har skrevet om det tidligere. For nogle år siden faktisk, men nu gør jeg det så igen. Altså ikke helt det samme forstået. Men noget, som jeg igen og igen oplever, når jeg tilbringer tid nordpå i vores lille yndige land. Jeg skrev engang om serviceniveauet sådan generelt i Danmark, og nævnte også dengang, at jeg var imponeret over, hvor serviceorienterede jyderne var – især nordjyderne. Nu påpeger jeg det igen, og det gør jeg, fordi jeg virkelig er imponeret over en oplevelse, jeg havde i går (og jeg er ellers ikke så let sådan at imponere).

Den service, vi har i Danmark, eller mangel på samme, den skriger til himlen. Jeg siger jo ikke, at absolut ingen har fanget budskabet om, hvad god service er, men der er saftsuseme (for at sige det på godt gammeldaws dansk) en del, der kunne lære noget. Og hvem kunne de så lære noget af. Jyderne. Igen. Nordjyderne i særdeleshed. Sorry, men her har de så absolut fanget den – og jeg er altså ikke nordjyde selv. Så har vi det på plads 😉 Jeg har sommerhus i Lønstrup i Nordjylland, plus hele mine familie bor i Jylland, jeg kommer derfor relativt ofte i primært Skanderborg, Århus, Aalborg, Hjørring og Lønstrup, og har i øvrigt gjort det, siden jeg var barn. Men den ofte ualmindelige gode service kommer altså indimellem stadig bag på mig.

Altså nu har jeg jo ikke urealistiske forventninger, når jeg snakker om ’god service’, og jeg har også tidligere skrevet om, at man kommer ualmindeligt langt med selv at være sød og rar – også som kunde. Det er i hvert fald min erfaring, og det holder jeg naturligvis fast i. Det går naturligvis begge veje. Men det betyder ikke, at alle går fri fra min radar, når jeg snakker ’god service’, for det ER en mangelvare mange steder i Danmark i dag. Og hvorfor er det så mon egentlig det?

Jeg har ikke umiddelbart svaret, men jeg har nu alligevel gjort mig et par tanker omkring spørgsmålet (og svaret), og er kommet frem til et par årsager: I Danmark holder vi af, at alle skal være lige. Vi vil ikke servicere andre, fordi det kan jo måske forstås som, at vi dermed er mindre værd. Notér jer venligst, at det ikke er min opfattelse, at nogle er mindre værd end andre i den forbindelse, men at jeg tror, at mange kan føle det sådan, og derfor ikke har lyst til at servicere andre, fordi det er dem meget magtpåliggende at understrege, at de er lige så meget værd som alle andre, og hvorfor skulle de så yde service for andre. Altså den kære Jantelov, der eksisterer i bedste velgående: Du skal ikke tro, at du er noget (altså mere end mig), og derfor vil jeg ikke servicere dig. Derudover er vi i øvrigt heller ikke særligt autoritetstro, hvilket jeg dog ser som en rigtig fin ting. I USA har man fx en hel anden holdning til sin chef og sit job end, hvad tilfældet er i Danmark, og et langt stykke hen af vejen fungerer det meget bedre i Danmark i min optik, da jeg heller ikke selv er tilhænger af autoriteter, men der er dog undtagelser samt visse fordele ved amerikanernes ’måde’ bl.a., at de i højere grad undgår den der ’jeg gider sgu’ ikke gøre det, bare fordi du siger det’. Jeg kender det fra mig selv. Jeg har det fx med ting, der var ulogiske. Der findes ikke den chef i verden, der ville få mig til at gøre noget, som ikke gav mening, jeg ville derimod opponere på det kraftigeste imod det (hvem kan dog forestille sig mig gøre det), for jeg gider faktisk ikke bruge min tid på at gøre ting, der ikke giver mening for nogen, bare fordi en aller anden siger det. Fair nok at blive fortalt, hvad man skal og ikke skal, hvis der er gode argumenter for det, og det skaber resultat.

Danskere er ofte også ret introverte. Vi er relativt reserverede, og deraf ligger det ikke naturligt til os at snakke med fremmede. Derudover er konsekvensen jo også ofte beskeden, hvis jobbet ryger. I hvert fald sammenlignet med rigtig mange andre lande i verden. Her mener jeg, at det er til at overskue, hvis man mister sit job i Danmark (sorry, ikke for at træde nogen over tæerne, men det er det ofte). Du får jo penge alligevel. Enten fra din A-Kasse eller worst case – kontanthjælp. Som mange ganske vidst brokker sig over (og det her er ikke et oplæg til at diskutere, hvorvidt kontanthjælpen er for høj eller lav), men blot en konstatering af, at hjælpen i Danmark er på et helt andet niveau, end hvis du mister dit job i fx Indien, USA eller Spanien. Jeg har mødt fattige mennesker rundt omkring i verden, og de er fattige på et helt andet niveau end, hvad man ser i Danmark.

Ligeledes er drikkepenge allerede indregnet i prisen på fx restauranter, caféer mm., og danskerne er derfor ikke særlig gode til at smide drikkepenge til den søde (eller sure) tjener. Ergo får en tjener jo økonomisk set ikke mere ud af at yde en god service, så hvorfor egentlig ‘spilde’ tid på det?! Men jeg tror, at de tager fejl. Eller det ved jeg jo ikke, men jeg har i hvert fald selv den regel, at får jeg god service i Danmark på en restaurant eller lign., giver jeg selvfølgelig også drikkepenge. Får jeg dårlig service, får man ingen penge af mig. Hvorfor i al verden skulle jeg dog betale for at få dårlig service, når jeg i forvejen betaler for min vare, hvad enten det er et stk. tøj eller et måltid mad. Næ, god service på en restauration og drikkepenge hænger sammen, sådan er det. Jeg er klar over, at ekspedienten i en skoforretning  eller en guldsmede fx ikke får drikkepenge, hvis de yder en god service, men de får kunderne til at komme tilbage, som de i øvrigt også gør på restaurationen med den søde tjener (og selvfølgelig gode mad og drikke). Det får mig til mit næste punkt; Tendensen til at fokusere på nye kunder frem for de allerede eksisterende. Salg er blevet vigtigere end service. Et godt eksempel. Jeg er kunde i et lokalt motionscenter i provinsbyen, hvor jeg bor, og har været det i mange år. Jeg betaler hver måned pr. pbs. et fast beløb til kontingent, og det er jo fint. Men. Men der er et men. Når de skal tiltrække nye kunder, hvilket de i hvert fald gør flere gange om året, får de fabelagtige tilbud, når de melder sig ind. Lige nu kan man fx træne hele maj, juni og juli for nærmest ingen penge, men mig, der har været trofast medlem i mange år, jeg betaler stadig det samme beløb hver måned.. WTF? Jeg er da i hvert fald idiot. Så meget kan vi blive enige om. Og motionscentre er jo ikke de eneste,  teleselskaber gør det samme. Jeg vil sgu’ da ikke ’straffes’ for at være loyal kunde, men derimod belønnes, i hvert fald, hvis alle dem, der ikke har støttet pludselig får det hele til det halve.

Derudover er der altså også nogle unge mennesker i dag (ja, sgu’ da også ældre), der netop ikke er opdraget med at lave noget. De er en eller anden slags curlingbørn (for nu at bruge et begreb ofte brugt i debatten i dag), og kan slet ikke håndtere et job, og slet ikke et, der inkluderer, at man skal give andre en god service. For dem handler det udelukkende om at tjene penge, og ikke om at yde en god service, og så er den altså gal i servicebranchen, for den er vel i virkeligheden ikke den umiddelbart bedst betalte kontra fx at være læge eller jurist, men derimod har man jo udsigt til nogle gode drikkepenge (i visse dele af servicesektoren), hvis man yder en god service (og danskerne er altså ikke kendte for at være de mest nærige, hvad angår drikkepenge). Jeg har selv arbejdet på café og som bartender på en natklub, og der var drikkepengene absolut ikke dårlige.

Men det måske nok mest uhyggelige er, at vi, i dag, er så vant til dårlig service, at vi ikke forventer andet, og det i sig selv er ret skræmmende, da mange mennesker ikke siger fra, når de bliver behandlet skidt. Og nej, det der ’børneargument’ om, at fordi de andre gør det, så må jeg altså også. Nej, det må du sgu’ ikke. Du må skille dig ud. Eller du burde i hvert fald skille dig ud, hvis du har bare lidt omløb i hovedet.  Hvis de andre yder en ufattelig dårlig service, hvorfor yder du så ikke en ufattelig god service, sådan en, som vi alle snakker om efterfølgende, husker og derfor kommer vi tilbage igen og igen og handler hos dig. En lille indskudt note. Ofte er det jo også hos dem, der ejer forretningen, at man får den gode service – fordi de ved, at man vender tilbage, og det betyder noget for dem. Nogle ansatte glemmer det, fordi det ikke er deres penge så at sige, men de glemmer også én anden ting. Er der ikke mere at lave, fordi der ingen kunder er, er der heller ikke noget job til dem.

Jeg vil lige slutte mit indlæg af med det, der egentlig bragte mig til skriveriet her – nemlig min søndag i Fårup Sommerland. Jeg skrev et kort opslag på Facebook i går, hvori jeg skrev, hvor positiv jeg var over for den service, jeg havde fået i Fårup Sommerland. Det sjove er, at mange af mine venner og bekendte på Facebook skrev i tråden, i indbakken eller på en sms til mig efterfølgende, at de havde oplevet og tænkt nøjagtig det samme. Primært om Fårup sommerland i denne tråd, men i det hele taget om (nord)jyderne og god service, der åbenbart hænger sammen.

Ikke alene var hende, der solgte pitabrødet super sød, men det smagte også godt (det gør det sjældent den slags steder, lad os bare blive enige om det), OG lad os så også bare sige, at vi blev mætte…

Aura-Xenia får hjælp til at få lavet sin guldmedalje.

Aura-Xenia får hjælp til at få lavet sin guldmedalje.

Aura-Xenia fortrød sit valg af rutchebane, men fik så lov at styre i stedet.

Aura-Xenia fortrød sit valg af rutchebane, men fik så lov at styre i stedet.

‘Træstammerne’ fik ram på mig, da vi fik lov at blive siddende tur efter tur, fordi der ikke var så mange til slut i parken. Heldige mig, jeg fik ‘lov til’ at sidde forrest…

Jeg tilbragte dagen i går sammen med min datter og to niecer i den nordjyske forlystelsespark, og hvilke fornøjelse. Sjældent har jeg fået så god en service. Unge mennesker, der i den grad går op i deres job (ellers faker de sgu’ ret godt, og der er mange skuespiltalenter at hente der), er venlige, hjælpsomme, gider bruge tid på kunderne, og jeg kunne blive ved med rosende ord. Fx er parken også altid pæn og velholdt, hvilket andre forlystelsessteder kunne lære noget af. Faktisk har jeg ikke andet end ros til Fårup Sommerland – og man skal jo huske at fortælle folk, når de gør det godt, og det gør de i den grad i Fårup Sommerland (mærkeligt nok husker folk altid at uddele ‘skideballer’, når der er noget de er utilfredse med).

Faktisk tænker jeg, at medarbejderne i Fårup Sommerland burde give kurser i, hvad god service er. Jeg lader den stå der. Men husk, jeg har ikke sagt, at alle på Sjælland (eller andre steder) er elendige til god service, men jeg har sagt, at de ofte er bedre til det i Jylland, især jo længere nordpå man kommer. Fårup Sommerland er et glimrende eksempel, og hele servicesektoren burde lade øjnene hvile på parken i skoven i det nordjyske, og så ellers tage ved lære, da man her – overordnet set – er store dele af Danmark svært overlegen på den front – og det er jeg vidst langt fra den eneste, der mener.

Konkurrence: Vind billet til Kalundborg Rock’er

Reklame

Så er det snart ved at være tid til Kalundborg Rock’er igen. Kalundborg Rocker er en lokal festival, hvor jeg bor. Den afholdes på Gisseløre Stadion, der ligger lige ved stranden tæt på Kalundborg midtby. Festivalen har efterhånden nogle år på bagen, og har haft besøg af rigtig mange store navne gennem tiden. I år bliver ikke anderledes. Bl.a. kommer Joey Moe, Stine Bramsen, Mads Langer, KATO,  Shaka Loveless, Nik & Jay, Krebs & Falch m.fl. Jeg selv er svært glad for flere af navnene, og derudover kommer Michael Learns To Rock, som jo vel er en del af soundtracket til mine teenagerår. Jeg glæder mig SÅ meget til at høre dem igen… 😉

Det har sjældent været kedeligt, og det bliver det heller ikke i år. Udover de store navne, der optræder på årets festival, kommer også andre bands. Upcoming bands, der spiller på talentscenen, ligesom vi har besøg af Guitar Rebels, der spiller Volbeat kopi musik – og de gør det godt. Der er altså noget for enhver smag.

Nå, men nu til sagen: Du kan simpelthen vinde en billet (fredag og lørdag) til Kalundborg Rock’er samt et stk. signeret Mads Langer cd. Billetten behøver dog ikke være til dig selv (ja, det gør cd’en såmænd heller ikke). Uanset, tag den eller dem, du gerne vil af sted med på opslagets tråd på Facebook, og måske du vinder en billet til årets Kalundborg Rocker. Det eneste du derudover skal gøre er, at like opslaget her på Facebook samt min side på Facebook (En Stemme I Provinsen) og Kalundborg Rock’ers Facebookside. Du må selvfølgelig meget gerne dele opslaget også. Så er du med i konkurrencen om en billet til fredag/lørdag samt en signeret cd fra Mads Langer. Wuhuuu 😉 Jeg trækker en vinder en gang i næste uge, og vinderen får besked via bloggen og/eller Facebook.

Omkring 7.000 festivalgæster plejer at deltage, når Kalundborg Rock’er, og det er en fest i hele byen. Også for børnene i løbet af dagtimerne. Der er stort udendørs legeland, små boder, øl- og kaffetelte, cocktailbarer, diverse madsteder og meget mere. Det er en fest fyldt med glade mennesker og god musik – kom og vær med 😉

Festivalen begynder fredag eftermiddag den 12.aug. og slutter lørdag aften den 13. aug. 2016.  Billetter kan købes i Punkt 1 i Kalundborg, Gørlev, Slagelse og Roskilde.

Fællesskab er nøglen

I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at besøge Rasmus Nøhr. Jeg ville gerne snakke med ham, fordi jeg hørte ham tale om bl.a. provinsen i radioen. Han sagde så mange ting om den, om folk i den og ikke mindst om, hvad den kan – provinsen altså – og den kan ret meget, hvis bare man giver den chancen. Rasmus Nøhrs ord gav så meget mening, at jeg slet ikke kunne lade være med at ringe til ham. Det blev til en laaaang snak om, hvad der er vigtigt her i livet, hvad der virkelig betyder noget, og lige der har Rasmus altså fat i noget af det helt rigtige. Og det virkelige fede er, at han reagerer på det, og bruger det i sit job som musiker.

For lige at fortælle de af jer, der ikke ved det, så er Rasmus Nøhr en af ’bagmændene’ bag ’Danmark Dejligst’, der er en gratis havefestival, der foregår i små provinsbyer i det danske land hver fredag/lørdag sommeren over. Der bliver spillet omkring 25 koncerter i små byer i år, og de er i fuld gang netop nu.

 ”Danmark Dejligst er dér, hvor sammenholdet trives. Ofte er det i de helt små byer, at man vil hinanden, og gerne frivilligt bakker op om lokalområdet. Det er slående, at vi ofte kommer steder, hvor der engang var høstfest, som udover at fejre og feste, også havde til formål at bekræfte fællesskabet – og det er dét, Danmark Dejligst gerne vil bringe til live igen.”

Sådan står der på ’Danmark Dejligst’ hjemmeside. Jeg havde egentlig ikke tænkt over det med høstfesten i gamle dage, forsamlingshuset osv., men de repræsenterer jo netop fællesskabet i landsbyerne, i provins-Danmark. Og det giver pludselig så meget mening med de der forsamlingshuse, sportshaller osv. – for mig i hvert fald. I øvrigt er Rasmus Nøhr vaskeægte københavner, født og opvokset på Nørrebro, og bor stadig i København. Den info virker måske lidt mærkelig lige nu, men giver mening længere nede i mit indlæg.

”Der sker noget med byer, når de bliver større. Der er en grænse, og ryger man over den grænse, forsvinder en del af sammenhængskraften. Vi er dybt afhængige af hinanden for at overleve. Alle kræfter byder ind, ellers dør samfundet, det er i hvert fald min teori. I provinsen går man meget højt i at trives med sine naboer, man interesserer sig for, hvad de laver osv., og den interesse kommer bl.a. af, at man er afhængige af hinanden. I hvert fald i højere grad end i storbyen. I en storby ses sammenhængskraften derimod ved fest, store arrangementer på arbejdspladsen eller i børnehaven, skolen osv. Nogle steder, hvor København er en landsby, er sammenhængskraften også stor. Det kan fx være i en boligblok. Her er der måske et problem, der skal løses, og det skaber sammenhold – giver en lokal ånd. Det er en rolle, præcis som familien, og det er vigtig at være med i en familie, men også et lokalt netværk. Netværk i København er fx, når gården skal ryddes, caféen er brændt ned ovre på hjørnet, og man vil gerne hjælpe ejeren med at genåbne. Når den slags sker, opdager man, at man er med i et netværk. Og det er faktisk det, vi bl.a. gør med ’Danmark Dejligst’. Vi viser folk, at de er en del af et netværk. Nogle gange ved de det, men så ved de ikke, hvor stærkt det netværk er, og hvad det kan udrette. En by kan udrette meget, og nogle steder aner de det faktisk ikke. Det er vi med til at vise dem, når en havefestival skal stables på benene, for det kræver meget af et lille lokalsamfund.”

Alle ved, at det er hyggeligt, at man snakker med hinanden. Det giver god mening at lave noget i fællesskab, at bygge op omkring fællesskabet så at sige. Det ligger i alle mennesker, og det er netop, hvad vi har med at gøre. De værdier, der egentlig ikke har noget med penge at gøre. Hvad er det gode menneskeliv? Det er jo netop kærlighed, familie og venner. Menneskeheden har brug for hinanden, og det viser vi hinanden mindre i dag – desværre. Statsapparatet vil bare gerne være større og større, og dermed bliver mindre overladt til lokalsamfund og græsrødderne. Men der er rigtig mange ildsjæle derude, og det er vigtigt. Men hvis man bliver reduceret til publikum, er det en anden følelse. Den funktion, hvor vi er der for hinanden, er overset. Ligesom det at tage ejerskab for noget i et samfund er vigtigt, det ved samtlige politikere også, det er bare nogle gange sværere i praksis end i teori. Vi skal alle sammen byde ind for at lave denne verden dejlig, og selvfølgelig er en lille havefest langt fra nok til det, men kan man gøre sit lokalområde til et rart sted at være, sker det formodentlig andre steder også.”

 ”Det er også vigtigt for stemningen i en by, at man gør det kontinuerligt. Sankt Hans bålet er netop et godt eksempel. Jeg er selv blevet tiltrukket af det fælleskab, jeg taler så varmt om, men jeg er opdraget til at klare mig selv, og har faktisk sent i livet opdaget, hvor skønt det er at være en del af noget. For mig har det været stort at opdage, men for andre er det måske blot en selvfølge, fordi de er vokset op med det. For mig at se, åbner man, i provinsen, dørene op for hinanden. I min branche er det typisk at man kommer forbi verdens hovedstæder, derefter til millionbyer, og i sidste ende til provinsen, hvis nogensinde. Provinsen bliver ikke meget berørt af de strømninger, der er i verdens metropoler. De strømninger, hvor man skal leve op til en hel masse og se ud på en bestemt måde – lige som alle de andre. Til gengæld, har de fat i kernen af det gode menneskeliv, hvis du spørger mig. Eller, der er i hvert fald en stor chance for det. Når man ser på, hvordan udviklingen har gjort os ensomme, til overforbrugere og meget andet, er det meget vigtigt at gå på jagt i de gamle værdier, som måske ikke har så meget fremaddrift, men derimod rummer det trygge og det vigtige. I dag har mange mennesker desværre mindreværd, men ser man på, hvor folk har det godt, er det i lokalsamfund, hvor man interesserer sig for hinanden hvor man er noget. Halvdelen af dem, der bor i København er vokset op i mindre byer, men også storbyen har landsbyer/lokalsamfund, det kan fx være i form af en boligblok. Fællesskab er vigtig, jeg siger ikke, at det er verdens redning, men jeg tror, at det er vigtigt, at folk bliver opmærksomme på, at man har brug for fællesskab, for at få et bedre liv. Vi har lige haft nogle år, hvor det ikke var så udtalt, men der er heldigvis kommet mere fokus på værdien af at være en del af et fællesskab. Mange ved, at det er en værdiforøgelse, i et hvilket som helst menneskeliv. At få et netværk er uvurderligt.”

Jeg mener klart, at potentialet for provinsen, men så sandelig også for storbyen, ligger i at tage ansvar og sammen skabe et fælleskab. Derudover tror jeg på selvtilliden. Selvtilliden til at provinsen tror på sig selv, og formår at fremhæve alt det gode. Det er medierne ikke altid gode til, men det er folk faktisk heller ikke altid. Som Rasmus Nøhr så rigtigt siger: ”Vi skal skabe selvtillid i provinsen. Folk, der bor i provinsen skal være fuldstændig ligeglade med, hvad man tænker i København. I dagens Danmark skal man helst ikke stikke for meget ud, det har vi Janteloven til at sørge for, men den skal vi droppe.”

Og det er jo lige præcis det, jeg hele tiden har sagt. Op et vidst sted med den Jantelov, og gør så ellers, hvad du har lyst til uanset, om de andre gør det samme. Vi skal være der for hinanden – for fællesskabet. Jeg har ikke altid selv været god til at lukke det ind, trods jeg er ret social. Men jeg er blevet bedre til at give mennesker, der er anderledes end mig – på den ene eller anden måde – en chance. Og det har i den grad påvirket mit liv positivt.  Jeg tror virkelig også på, at Rasmus har fat i noget ægte, når han siger, at vi skal passe på ensomheden. Ikke fordi ensomhed behøver at være noget skidt. Det kommer vel an på, hvordan man definerer ensomhed. ’Ensomhed’ for mig er ikke nødvendigvis negativt. Jeg har brug for ensomheden (de der mennesker kan man godt blive ret træt af indimellem ;-)), det har jeg altid haft, men forskellen ligger vel også i, at ensomhed er anderledes, når man selv vælger den til, end når man ikke har et valg – eller i hvert fald ikke føler, at man har et valg.  Men Rasmus har ret i, at det meget let kan gå hen og blive ensomt at leve i et samfund som vores i dag, hvor der måske netop ikke altid og alle vegne er plads til dem, der føler sig lidt hægtet af bølgen af og til. Og helt ærligt, gør vi ikke alle det indimellem?! Mange siger det bare ikke højt. Rasmus har ret. Uden kærlighed og fællesskab er livet ikke ret meget værd. Men MED er det ALT værd.

”Hvis du vil gå hurtigt, skal du gå alene – hvis du vil gå langt, skal du følges med andre.”  (aner ikke, hvem, der har sagt det – men det passer vel meget godt)Jeg har i hvert fald lært at sætte farten ned, og i stedet lytte til og samarbejde med andre, fordi jeg ved, at det betaler sig i sidste ende (og det er ofte også meget sjovere).

I kan i øvrigt læse mere om Danmark-Dejligst på deres hjemmeside www.danmark-dejligst.dk – det kan jo være, at du bor et sted, hvor I kunne trænge til en Havefestival, og så er det bare at skrive til Danmark-Dejligst..

Vind billetter til koncert

Reklame.

Jeps, provinsen kan altså også noget med det der musik. Lige om lidt har jeg noget på bloggen med en helt fantastisk mand, der spiller musik, og som jeg er ret sikker på, at I alle kender. Han har en mening om provinsen, storbyen, fællesskabet og meget mere, og han har fået det til at knirke på øverste etage hos mig – igen 😉  Nå, men derudover har jeg også noget om den lokale festival, hvor jeg bor,  men lige nu gælder det altså  koncert i Holbæk, som du kan vinde to billetter til – ret let faktisk 😉

Hvis du er vild med Dizzy Mizz Lizzy og/eller Dúné, så skal du læse med her, da du kan vinde to billetter til koncert med dem begge i Holbæk den 13. august 2016.

Alt, hvad du skal gøre, er at svare på et enkelt spørgsmål:

”Hvad sparer man hos Toftegaard Eksklusiv på en leasingaftale, på en bil til kr. 200.000 uden afgift i forhold til den præcis samme bil til ca. kr. 450.000 inkl. registreringsafgift, finansieret via et alm. billån (bilen er over 36 mdr. gammel)?”

Du får dog yderligere hjælp – gå ind på Toftegaard Exclusive på Facebook, hvor du kan se fire svarmuligheder – en af dem er den rigtige – I promise  😉

Like og del lige ’Toftegaard Exclusives’ opslag og side på Facebook samt dette opslag og ’En Stemme I Provinsens’ side på Facebook, hvis du ikke allerede har gjort det 😉

Link til Toftegaard Exclusive, hvor du kan se de fire svarmuligheder.  https://www.facebook.com/ToftegaardBiler/?fref=ts

Vi elsker vort land

I torsdags fejrede jeg Sankt Hans på stranden tæt ved, hvor jeg bor. Ligesom så mange andre danskere i øvrigt gjorde. Jeg har altid haft et eller andet med Sankt Hans, ved faktisk ikke rigtig hvorfor, men tror, at det er noget med det der midsommer. Jeg elsker de danske lyse lange sommeraftener. De findes kun heroppe i norden, og det er altså noget helt specielt skandinavisk og meget smukt. Min familie i USA er altid meget benovet over vores lyse lange sommeraftener, når de besøger os om sommeren (ligesom de er vilde med, at man kan være heldig at se nordlys også).

Nå, tilbage til Sankt Hans. De havde varslet storm og regn i store mængder, og uvejret var da også tæt ved, hvor jeg bor, men drev ligesom bare udenom Costa Kalundborg i stedet for at sætte ind, og det var vi jo mange, der var glade for, da vi netop fejrede Sankt Hans på standen med bål og alt, hvad dertil hører. Men jeg fandt også ud af, at der er mange, der faktisk ikke ved, hvorfor vi fejrer Sankt Hans (det gjorde jeg faktisk heller ikke, udover det med midsommeren naturligvis). Jeg kom til kort, da min datter på fem år (som altid stiller de gode spørgsmål) spurgte mig om, hvorfor man fejrer Sankt Hans, hvorfor man tænder bål og hvorfor man brænder hekse af. Jeg mener, jeg kunne da delvist svare, men det var sgu’ ikke helt godt nok, og hun købte den ikke. “Mor, det burde du altså vide, men så må du jo lige finde ud af det, så jeg også ved det,” sagde hun. Nå, men så hurra for google da. Hjernen over alle hjerner.

Til de af jer, der vil vide det: Sankt Hans er faktisk en gammel hedensk tradition, hvor man fejrer åres længste dag. Men Kirken var snu dengang i det 9. århundrede (det er alligevel et par år siden), at de med Kristendommens udbredelse, gjorde det til deres tradition ved at bruge dagen til at fejre Sankt Hans, som er det danske navn for Johannes Døberen. Ham Johannes er altså en vigtig person i Bibelen (det håber jeg faktisk, i ved), og derfor skulle han – ligesom Jesus – fejres på et af solhvervstidspunkterne, altså de tidspunkter på året, hvor vi har henholdsvis den længste og korteste dag.

blog.skt.2

Jeg fejrede Sankt Hans på Gisseløre i Kalundborg, hvor jeg er kommet, ikke hvert år, men så ofte jeg har kunne, siden jeg var barn.

Vi tænder bål, fordi man dengang, da man ikke vidste bedre sagde, at det onde hjemsøgte de hellige aftener, og derfor tændte man vågeblus, der skulle holde det onde væk. Oprindeligt blev bålene altså ikke brugt til at brænde heksene på, men til at holde dem og det andet onde på afstand. Men hvorfor brænder vi så ”hekse” på bålet? I 1920’erne og 1930’erne begyndte man at brænde hekse af halm på Sankt Hans-bålene. I Tyskland og Østrig brændte man nemlig strådukker på bålet, som symboliserede, at det onde skulle forsvinde. Denne tradition tog danskerne til sig (det passede jo også meget godt sammen med, at vi var så kloge, at vi frem til 1693 brændte folk på bålet, hvis vi mente, at de var hekse eller troldfolk). Så er man alligevel meget glad for, at vi er en del mere oplyste i dag, trods alt (jeg var sgu’ nok blevet brændt på bålet dengang for at være rapkæftet). Og Bloksbjerg er faktisk et sted i Tyskland. Et gammelt tysk sagn fortæller, at heksene mødtes med djævlen her til en fest, hvor de drak menneskeblod og dansede heksedans hele natten (gad altså virkelig godt se sådan en heksedans).

Nå, men den del ved Sankt Hans, som jeg kender, er netop den med lysets komme – at vi fejrer det. Men for mig giver det meget mere mening, at man i Sverige og Norge kalder det ’Midsommar’. Man fejrer jo netop midsommeren, og de lyse nætter. Men da det er den 21. juni, der er årets længste dag, forstår jeg faktisk ikke, hvorfor Sankt Hans ikke er den dag. Men det er det så ikke.

Og ja, historien er interessant, men hvad der virkelig betyder noget for mig er, når jeg står og synger med på midsommervisen (ikke at det lød videre godt med min komplet umusikalske hæse stemme), kiggede ud over havet, og så Dannebrog svaje i vinden med solnedgangen i baggrunden (I know, næsten for meget, men det var smukt), sammen med en masse andre. Lige der, havde vi et sammenhold. Et fællesskab, som desværre efterhånden, på nogle fronter, er en mangelvare i Danmark i dag, men som man relativt ofte får følelsen af i provinsen, og jeg elsker provinsen for det (jeg siger ikke, at det ikke eksisterer i store byer, men det virker bare som om, at der er meget mere udtalt i små samfund). Men lige dér stod vi så alle, og var sammen om at fejre en smuk tradition (mange aner jo så egentlig ikke rigtig hvorfor, men vi gør det, fordi det er smukt), og netop traditioner kan være så fine. Den der stemning, der beskriver et fællesskab. Sådan har jeg det, når jeg synger Midsommervisen ved Sankt Hans bålet, men faktisk også, når jeg hører en af vores (gamle) fodboldsange og ser, hvordan danskerne (og andre nationer) samles om én enkelt simpel ting – fodbold (og jeg finder ellers fodbold ualmindeligt kedeligt, og kunne aldrig drømme om at bruge min tid på at se det, sorry). Men fællesskabet, oh yes, dét elsker jeg – så meget, at jeg får gåsehud af stolthed, og jeg ved faktisk ikke, rigtig, hvorfor. Jo, jeg er vel stolt over et eller andet… Over at være dansk, velsagtens, til trods for, at vi jo lever i en tid, hvor det vel næsten er et fy-ord at være stolt over den slags provinsielle ting 😉 Men så er jeg både politisk ukorrekt og provinsiel. Og det er slet ikke skidt. Så langt fra endda…

Min datter, Aura-Xenia og jeg ved hendes 1. rigtige store Sankt Hans bål.

Min datter, Aura-Xenia og jeg ved hendes 1. rigtige store Sankt Hans bål på stranden i min barndomsby.

Ystad Saltsjöbad: Vinderen er fundet

Så er det ved at være den tid. Jeg har jo lovet at trække en vinder til et lækkert ophold på Ystad Saltsjöbad. En overnatning inkl. morgenmad for to personer. Inden jeg skriver, hvem den heldige vinder er, vil jeg lige understrege, at alle jer andre, der har deltaget i konkurrencen (og der er virkelig mange – helt forståeligt, for stedet er vidunderligt), I skal gøre jer selv den tjeneste og booke en nat eller to på det smukke spahotel – I vil ikke fortryde det (heller ikke selv om, I skal betale for det – det er alle pengene værd). Der er SÅ skønt, hvad enten du har kæreste, veninde, din mor eller hvem ved jeg, med…

Alle jer, der ikke har vundet konkurrencen. I skal altså heller ikke blive alt for kede af det, for jeg er temmelig sikker på, at Ystad Saltsjöbad gerne vil være med til endnu en konkurrence senere på året… Jeg holder jer underrettet, og jeg har i øvrigt tænkt mig selv at tage en tur derop en weekend snart – det er jeg simpelthen nødt til, jeg er nemlig blevet lidt afhængig…

Massage er noget af det bedste i verden...

Massage er noget af det bedste i verden…

Nå, men I har altså været mange, og jeg har naturligvis, som jeg plejer, trukket en vinder, og denne gang er det Rie Ravnholdt Frederiksen, der er den heldige vinder. Kæmpe tillykke Rie!

Kontakt mig med dine oplysninger (fulde navn, e-mail og tlf.nr.), så giver jeg det videre til Ystad Saltsjöbad, så du kan få booket en overnatning (eller flere, hvis du/I selv vil betale for en ekstra nat eller flere). Husk dog, at det ikke må være lørdage og ikke her i juli måned, ellers er der frit slag 😉 I kan godt glæde jer – der er SÅ skønt!

Et andet Danmarkskort

”Provinsen er ved at blive trendy igen” siger de kloge. ’NO shit’. Provinsen er da allerede ’da shit’. Det ved enhver da. Eller i hvert fald dem, der bor i provinsen 😉 Okay, storbyen er da også ‘da shit’, men lad os, til at begynde med, blive enige om, at det ene ikke er bedre end det andet – bare forskelligt fra hinanden. Noget andet er, at Danmarkskortet er under forandring, og det ser ud til at fortsætte. Jeg synes, at det er en vigtig og positiv ting, der er ved at ske til trods for, at mange for nogle år siden forudså, at provinsens død var konsekvensen af urbanisering og deraf også centralisering. Not gonna happen – just saying 😉

Der har i mange år været en strøm af mennesker, der flytter fra land til by. Urbanisering kalder vi det, når flere og flere danskere vælger at flytte til København eller en af de andre større byer i Danmark. Men den strøm er lige så langsomt ved at vende. Faktisk tager strømmen af danskere, der flytter ud af storbyerne, til, det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik. Tendensen har vel egentlig været der i et stykke tid, men nu tager den såkaldte ’tendens’ til i styrke. Danskerne er begyndt at elske den udskældte provins igen, og hvorfor egentlig ikke også det?!

På vej hjem til 'stilheden'.

På vej hjem til ‘stilheden’.

Faktisk er det pt. kun Københavns Kommune af de større byer, der oplever en meget lille fremgang i indbyggertallet – og det skyldes primært indvandrere. VIdste I det? Jeg gjorde ikke. Det er især Midt-, Vest- og Sydsjælland, der mærker indbyggertallet stige. De mange ’storbymennesker’ med drømmen om ligusterhæk og webergrill på terrassen, som rigtig mange danskere faktisk stadig har, søger nu at realisere den drøm.

Så når man hører fortællingen om, hvordan de danske storbyer vokser, er det altså ikke sandt længere. Danskerne er vel bare i virkeligheden ved at skabe et slags Danmark i balance, og Danmarkskortet begynder at ændre form. Den der negative klang af ’provins-Danmark’ er på retur. Det giver da heller ikke mening, at alle vil bo de samme få steder, når der er så mange smukke steder at bo til trods for, at vi er et lille land. Jeg mener, mange søger bylivet osv., I get it, men der findes altså også stadig mange mennesker, der søger naturen og stilheden. Derudover skal  man ikke kimse af, at folk i provinsbyer måske kommer hinanden mere ved, det er der faktisk mange, der rigtig godt kan lide – og deraf søger.

Der er sindssygt mange muligheder i provinsen, men de er svære at udnytte, hvis folk flytter væk derfra. Men mulighederne er mange, det sorte får er ikke længere så sort, nærmere grønt, og vi kan godt lide grønt. Mange associerer nemlig provinsen med det grønne liv, og det er vel ikke så skidt endda. Jeg elsker storbyen, men jeg elsker også provinsen, og når jeg opholder mig ude, hvor der er længere mellem husene, vinden blæser håret lidt mere rundt, og der er lidt højere til himlen, føler jeg en indre ro, som måske nok mere er en slags stemning end noget andet. Stilheden driver mig indimellem til vanvid, men giver mig også den nødvendige ro til mine tanker. Derfor har jeg brug for både larmende storby og rolig provinsby, og i Danmark er vi så heldige at have begge dele (nuvel larmende storby i det små, sammenlignet med andre storbyer i verden, I know, men så målt efter danske forhold da).

Men en ting er sikkert. Den positive historie om provinsen er med til at give mange mennesker et helt andet syn på det at bo og/eller arbejde i provinsen. Vi skaber en stolthed over, hvor vi bor, hvis vi fokuserer på det positive, og alt det et lokalsamfund kan, i stedet for alt det, det (endnu) ikke magter og/eller rummer. Den indstilling er på vej, og den indstilling kommer til at ændre provinsen. Den indstilling kommer til at ændre Danmark.

Netop det, at regeringen flytter 4.000 statslige arbejdspladser, indikerer da i høj grad, at man har fokus på, at Danmark ikke skal opdeles i de store byer og resten af Danmark – provinsen. Flere har fået hoved ud af ….. og forstår nu rent faktisk, at provinsen er mere end banko, Puk Maxi, træsko og bonderøve (ikke at der er noget galt med førnævnte, men provinsen er jo altså andet og mere end flosklerne fra film og reklamer).

Her sidder jeg tit og tænker over tingene.

Her sidder jeg relativ ofte og nyder stilheden. Jeg skrev faktisk sidst på Instagram, at jeg fik lyst til at ro af sted i jollen på billedet, og pudsigt nok, er jollens ejermand svigerfar til en af mine venner. Sådan er det i provinsen ;-)

Folk, der flytter fra storbyen til provinsen gør det ofte af forskellige årsager, og man stikker selvfølgelig sig selv blår i øjnene , hvis man tror, at alle flytter fra storbyen til provinsen af lyst. Nogle er tvunget, hvis de fx skal have råd til et hus (eller dem, der netop har en arbejdsplads, der flytter langt væk), men de findes faktisk også – dem, der gør det af lyst. Derudover er der også nogle af de ‘tvungne’, der finder ud af, at det ikke er så skidt endda. Men til fælles har mange, at de kan realisere drømmen om et hus og have samt mere grønne omgivelser og opvækst til deres familie, uden at de måske behøver arbejde 24/7, fordi det er billigere at bo i provinsen. Derudover er der også noget med stress og storbyer. Jo mindre byerne er, jo mindre stress. Sådan føler nogle det i hvert fald. Det hele går lidt langsommere, hvor byen er lille og naturen stor.

Nå, der er mange fordele ved provinsen, og der er mange fordele ved storbyen. Godt, vi endnu har begge. Godt, det ser ud til, at vi beholder begge. Godt, at man kan komme fra det ene til det andet i løbet af kort tid, fordi Danmark er et lille land. Nogle fordele skal der da være ved det,  og der er mange fordele ved Danmark -HELE Danmark.

 

Verdensborger eller bonderøv

Min datter skal i skole efter sommerferien – det fatter jeg i øvrigt slet ikke. Hvor blev tiden lige af? Nå, men det har givet anledning til, at jeg – endnu engang – skal lære navnene på maaaaange søde børn, præcis som da hun begyndte i vuggestue og børnehave, rulleskøjt, svømning, gymnastik, dans og alt det andet (der er grund til at føle sig halvdement indimellem – det er jo da ikke menneskeligt muligt at huske på alle de nye navne, man skal holde styr på som forælder).

Nå, men jeg kom til at tænke på alle de navne, fordi jeg læste en artikel om navne, og hvordan navne varierer alt efter, hvor i Danmark man bor – åbenbart, men det har jeg faktisk aldrig rigtig tænkt over. Men ifølge flere livsstilseksperter er der forklaringer at hente i geografien. Selv om vi bor i samme lille land, er der nemlig forskel på de navne, vi giver vores børn alt efter, hvor i landet vi bor. Det viser tal fra Danmarks Statistik i hvert fald. Og okay, det giver meget god mening, men nogle af de forklaringer livsstilseksperterne kommer med er, ærlig talt, ret åndssvage og – i min verden – ikke særlige plausible. Hvad er der også med det der ‘livsstilsekspert’? Jeg er godt med på,  at nogle kan læse mennesker, og få en masse ting ud af det, hvilket faktisk er ret spændende. Men der findes jo ingen egentlig uddannelse til netop det. Det tætteste man er kommet det i Danmark, var Den Danske Reklameskoles uddannelse i Strategisk Planning, som i øvrigt ikke eksisterer længere. Her blev de studerende trænet i at ”læse” markedet, virksomhederne og forbrugeren ved hjælp af teknikker fra både organisationsteori, adfærdsteori, psykologi, sociologi og antropologi.

Nå, men nogle  bliver altså udpeget som ‘livsstilseksperter’, og de siger at storbysforældre vælger navne, der tolkes som værende ’gamle’ navne. Ifølge livsstilseksperterne handler det, for storbyforældrene, om at vælge ’gamle’ navne, der griber tilbage i gamle tider, men samtidig har noget internationalt over sig, da de tænker meget over, at navnene skal fungere internationalt. det er åbenbart sådan, at forældre, der vælger at bo i og omkring hovedstaden, ser sig selv – som ’citizen of the World’, og det har stor betydning for deres valg af navne til deres børn. De opfatter sig selv som værende mere trendy, fordi de er en del af en storby med mange (flere) muligheder i forhold til provinsen, både på jobfronten og hvad angår kultur. Ifølge flere livsstilseksperter tænker forældrene, der bor i København, at forældre i det såkaldte ’Udkantsdanmark’ ikke kan tilbyde deres børn de samme muligheder, som forældrene i København, og de tænker ikke globalt. I København bliver der fokuseret på mangfoldighed, og traditioner og forpligtelser er en by i Rusland. Men forholder det sig nu sådan? Når jeg spørger mine venner, der har børn i København, er det ikke just den opfattelse, jeg får (og jeg har altså temmelig mange venner med børn i København). Faktisk kan jeg ikke se den store forskel på mine venner i København kontra mine venner i provinsens valg af navne til deres børn.

Livsstilseksperterne fortæller også, at nordjyderne er ligeglade med, hvorvidt deres børns navne fungerer internationalt. Det er muligt, at danskerne på toppen af Danmark er mere traditionsbundne, end folk i hovedstaden, men jeg er da ret sikker på, at alle mennesker i Nordjylland ikke er ens. Og det er lige præcis det problem jeg har med den slags – at vi alle skal generaliseres og sættes i en eller kasse – denne gang ud fra, hvor vi bor i landet.

Nå, men det forholder sig åbenbart helt anderledes, hvis du bor i eller  omkring Århus eller Herning, altså Midtjylland. Her er man ambitiøs. Det er man nemlig absolut ikke, hvis man fx bor i Vestsjælland eller Nordjylland (ironi kan forekomme). I Midtjylland er man i øvrigt også ligeglade med, hvad andre måtte mene om en – åbenbart. Midtjyderne gør lige, hvad der passer dem. Ja, right, alle dem, der bor i Århus er rebeller og fuldstændige immune over for kritik.

Tilbage til Sjælland igen (minus København naturligvis), fordi her er forældre mere vane- og traditionsbundne end i hovedstaden. De er ligesom alle de andre i den håbløse provins (på nær den region, hvor Danmark næststørste by ligger naturligvis), og er bundet til lokalområdet, præcis som tilfældet er med Nord- og Syddanmark. Som om man ikke er bundet til København, hvis man nu fx er født og opvokset der?!

I Syddanmark minder man angiveligt om Nordjylland, for indbyggerne i Region Syddanmark er traditionsbundne og vanedrevne – alle sammen hver og en (ironi kan forekomme – igen). Her vil man gerne passe ind i fællesskabet (ja, for det vil man da slet ikke alle andre steder i Danmark eller i verden for den sags skyld). I Sønderjylland kan det give problemer at stikke næsen frem (ja, for det kan det jo ikke andre steder i Danmark, det ved vi da alle).

Fyn adskiller sig en smule, ifølge livsstilseksperterne, hvad angår navne, for de er hverken jyder eller sjællændere (no shit, Sherlock). Øhhhhh, og hvad så mere?

Helt ærligt, selvfølgelig er der nogle navne, der bliver mere brugt i København end i fx Nordjylland osv. Men jeg bliver så træt af, at alle mulige (sikkert velmenende) eksperter i dit og dat, skal fortælle mig, hvordan jeg er, og hvad jeg gør, tænker og tror, samt hvorfor jeg gør, som jeg gør, alt sammen baseret på, hvor i Danmark jeg bor. Nu vælger jeg åbenbart også navn ud fra, hvor jeg bor i Danmark? Gad vide, om jeg falder uden for kategori med min datters navn, da hun faktisk er den eneste i Danmark, der har det navn.

Min datter Aura-Xenia sammen med sin gudmor Karina, da min datter skulle døbes for godt fem år siden.

Min datter Aura-Xenia sammen med sin gudmor Karina, da min datter skulle døbes for godt fem år siden.

Så passer Aura-Xenias forældre vidst ikke helt ind i kassen, hvorpå der står, at i provinsen vil man bare gerne passe ind og gøre som de andre, også hvad angår navne til vores børn?! Helt ærligt, come on! Det er f…. farligt at sige, at stort set alle dem, der bor i en bestemt region, er på en bestemt måde baseret på, hvilke navne de vælger til deres børn. Tænker da, at der er andre faktorer, der ville  være langt mere holdbare at analysere ud fra…

Hvad vigtigere er, hvorfor skal der egentlig også hele tiden gøres så meget ud af, at der er forskel på folk i de forskellige regioner, særlig København og provinsen? De mennesker, der bor i København tænker sgu’ da ikke ens, ligesom de mennesker, der bor i provinsen heller ikke gør. Måske det var det, man skulle begynde at fokusere på i stedet – at der er forskellige mennesker alle vegne – i storby og i provins, og at det netop er det, der genererer dynamikken i et lokal samfund, hvad enten det samfund ligger langt ude på landet, i en mellemstor provinsby, eller i et brokvarter i København.

PS. min datter bliver klart opdraget til at være BÅDE verdensborger OG bonderøv 😉

« Older posts
Følg En Stemme i Provinsen

Gå ikke glip af et eneste indlæg fra bloggen.

Gør som mange andre: