Ystad er en by på Skånes sydkyst med godt 18.000 indbyggere. Dvs. det er en lille provinsby i udkanten af Sverige, ganske som så mange provinsbyer – også i Danmark. Men byen har gjort noget rigtigt – den er nemlig hjemsted for mange turister om sommeren bl.a. pga. deres lækre spa-hotel Ystad Saltsjöbad.

På vej til Ystad Saltsjöbad i Sverige.

På vej til Ystad Saltsjöbad i Sverige.

Jeg  opholdte mig faktisk et par dage på Ystad Saltsjöbad i sidste uge – og det kan virkelig anbefales. Om sommeren er der ofte fuldt booket, og det kan jeg godt forstå. Men faktisk er der også rigtig mange mennesker om vinteren, hvilket jo er fantastisk for en lille by som Ystad, der ellers ville være temmelig øde, ligesom så mange andre mindre byer. Men her er der satset på turisterne, og det tror jeg er lige præcis, hvad man bør gøre, når man har omgivelserne til det.

Ystad Saltsjöbad ligger to km. fra centrum af Ystad, og er placeret lige midt på stranden, så at sige. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad flere provinsbyer i Danmark kunne drive det til, når man tager den smukke og lange kyststrækning i betragtning. Hvis blot der var nogle, der kunne se mulighederne (og havde pengene) til at lave noget lignende. I min hjemby, Kalundborg, ville det være oplagt at lave et badehotel med spa osv., præcis som man har gjort i Ystad. Jeg ved oven i købet, hvor det kunne ligge…

Udsigten fra mit værelse på Ystad Saltsjöbad en grå januar morgen.

Udsigten fra mit værelse på Ystad Saltsjöbad en grå januar morgen.

Det er den slags, vi har brug for i ’provinsdanmark’, at man tænker lidt større.  Og ja, jeg ved, at nu vil mange tænke, at det ikke er tiden til at tænke større, men deri er jeg helt og aldeles uenig. Der er så mange små byer, der kunne blomstre, hvis blot man turde satse lidt. Gøre noget lidt anderledes, tænke lidt større. På Saltsjöbad i Ystad var der intet mindre end skønt. De har et badehotel med spa og lækre restauranter. Derudover er der smuk natur og en skøn strand ved hotellet. Servicen er i top, og alle er meget venlige. Man får fornemmelsen af, at man virkelig er velkommen, hvilket man vel også er – vi turister bidrager jo trods alt til deres succes. En succes, som mange provinsbyer i Danmark kunne skabe, hvis blot de turde gå lidt væk fra den danske tankegang: ‘Lidt er også godt’., ‘Nu skal vi ikke overdrive’ osv. Jo, vi skal. Prøv at se de byer og lande, hvor det går godt. Det går godt, fordi de har visioner, og ikke mindst modet til at prøve nye ting. DET kunne mange danske provinsbyer lære noget af.

Noget at suiten, hvor vi boede på Ystad Saltsjöbad.

Noget at suiten, hvor vi boede på Ystad Saltsjöbad.

Min veninde spiser morgenmad på Ystad Saltsjöbad.

Min veninde ’samler’ (jeg havde tre tallerkner, og spiste det meste, ups) sammen til morgenmaden på Ystad Saltsjöbad.

Men man skal passe på med at stikke næsen frem i Danmark, det har jeg da erfaret (eller det har jeg faktisk hele tiden vidst). Nå, men jeg fortsætter med at stikke næsen frem – jeg kan tåle det. Da jeg i december skrev om, hvordan jeg oplevede min hjemby i forbindelse med julehandlens shopping-muligheder (og for den sags skyld resten af året), blev jeg bakket op af mange mennesker, der tænker præcis det samme, som jeg. Men jeg fik også inkasseret et par skideballer – åbenbart fordi jeg italesætter et problem. Jeg har ikke skabt problemet, men jeg har gjort opmærksom på, at det er her – for at vi skal gøre noget ved det i fællesskab. Og det er der åbenbart nogen, der ikke kan lide. Jeg vil saftsuseme (og så mener jeg det altså) 😉 ikke skrive, at alt er fryd og gammen, når det ikke er tilfældet. Punktum. Og jeg taler ikke noget ned, jeg gør opmærksom på et problem, der kan komme til at fylde temmeligt meget for mange mennesker, hvis ikke der gøres noget ved det. Ved at lade som ingenting, når der er et problem, er – mig bekendt – intet problem forsvundet af.

Faktum er, at vi har nogle problemer mht. detailhandel i mange mindre provinsbyer i Danmark, og det er man nødt til at erkende og italesætte, for at få gjort noget ved det. Lader man bare som om, at det hele er fint, ender man som Albert Arnesen i Matador (altså ikke død, men livet i byen – og dermed også byen –dør). Det er ikke sikkert, at jeg bor i provinsen til jeg dør, men jeg vil være ked af at se, at provinsen bliver udvisket som en handelsby, at livet i gaderne forsvinder for blot at være en by, der huser alle de store fabrikker (i min hjembys tilfælde). Dermed ikke sagt, at der ikke er plads til fabrikkerne, for selvfølgelig er der det – det er sindssygt vigtige for netop mindre provinsbyers overlevelse, at der er et godt erhvervsliv, og det bidrager de jo netop til. Men industri og erhverv er ikke nok. Mennesker, der bor i provinsen vil også have kultur – og her mener jeg ikke et museum eller et teater. Ikke at der er noget galt med det, men kultur er så meget mere.

Men hvis provinsbyerne mister de små forretninger og livet i byen, bliver de til spøgelsesbyer, hvor ingen har lyst til at bo. Jeg har ikke svaret på alle spørgsmålene, men jeg ved, at man er nødt til at følge med tiden, herunder også forholde sig til internettet som en konkurrent. Der er ingen tvivl om, at det kan være hårdt at starte forretning i provinsbyerne rundt omkring, fordi kunderne bl.a. ikke er gode nok til at handle, hvor de bor. Afstande er ikke længere så store, som tidligere, og mange kører til større byer for at handle. Men som jeg skrev sidst, hvis du ikke kan få, hvad du søger i den by, hvor du bor, så finder man det altså andetsteds. Så er spørgsmålet jo også, om der er varer, der burde være på hylderne, men som ikke er der? Som jeg også har skrevet tidligere, er jeg med på, at en lille forretning i provinsen ikke kan købe kæmpe lager af alt, men måske det kunne være en service at skaffe, hvad kunden mangler, og så bliver handlen alligevel i butikken. Her er nettet jo igen en oplagt idé.

Jeg var forleden i BR for at købe noget til min datter til Fastelavn. De havde det ikke, og jeg spurgte, om jeg kunne bestille det hjem. Det kunne de ikke, men de kunne oplyse mig, at det kunne købes i BR i København, eller jeg kunne købe det på nettet. Så er det, jeg tænker ‘WTF’ (til jer, der ikke lige er med på slangsproget her 😉 Pænt oversat: ‘Hvad i al verden…’). Hvorfor sørger I ikke for at få det hjem til mig hurtigt via jeres interne post, og så er alle glade. Men nej, jeg køber det nu i København. Og det er ikke et enkeltstående tilfælde, den historie hører jeg ofte fra venner og bekendte. OG det handler jo netop også om service, som jo så i virkeligheden ikke er rigtig god her vel, lige så lidt som den giver handel til den lokale BR, og dermed gør deres tal pænere, som igen betyder, at risikoen for at den lukker er mindre osv.

Måske det var værd at tænke lidt over…

OG I hører mere om Ystad Saltsjöbad snart – der kommer en god deal og/eller en konkurence her på bloggen i nær fremtid – og jeg lover, at tager I derover, fortryder I det ikke…  I hører nærmere 😉