Tillykke! Vi danskere har nemlig al mulig grund til at smile. Vi er sådan helt officielt, i 2016, igen ’verdens lykkeligste befolkning’. Ingen andre steder i verden er de åbenbart lige så lykkelige som os danskere. Undskyld, men jeg kan altså ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over den slags undersøgelser, for det er nu noget mærkeligt noget, at andre skal fortælle os, at vi er verdens lykkeligste folk. Det er jo ikke, fordi jeg mener, at vi ikke har noget at være glade for i Danmark, for det har vi da bestemt, men er vi virkelig ligefrem mere lykkelige end alle andre?
Nå, men det er selvfølgelig FN’s opgørelse over lykke i rapporten World Happiness Report, jeg taler om. Sidste år røg vi, af en eller anden grund, ned på tredjepladsen efter at have haft førertrøjen på i både 2013 og 2014. I 2016 ligger Schweitz og Island på en anden- og tredje plads, Norge og Finland på en fjerde- og en femteplads, og Sverige på en tiendeplads. Canada, Holland, New Zealand og Australien ligger også på listens top ti. Allersidst på listen ligger Burundi.
I regnestykket tager FN hensyn til en række ingredienser, der åbenbart er med til at bidrage til, at indbyggerne i de forskellige lande kan føle sig lykkelige. Rapporten er baseret på faktorer såsom helbred, adgang til lægebehandling, familierelationer, job(sikkerhed) og politisk frihed. De giver altså alle sammen plus på regnskabet over glæde, mens fx ufred og korruption trækker nedad i regnskabet (ikke så mærkeligt, at bl.a. Syrien så ligger i bunden af listen). Men jeg har altså ret svært ved at tage undersøgelsen alvorligt, idet den arbejder ud fra præmissen om, at lykke kan måles objektivt, men kan lykke overhovedet det? Hvad lykke er for en, kan vel være noget andet for en anden?!
Det kunne i øvrigt være ret sjovt også at få taget temperaturen på den der lykke rundt omkring i det danske land. Bare for at se, om der er forskel på, om man bor i provinsen eller i storbyen, eller om man bor på Sjælland eller i Jylland osv. Kan man overhovedet måle lykke?
Faktisk er der lavet flere undersøgelser om danskernes glæde ved, hvor de bor. Men der skal selvfølgelig tages højde for, at der laves mange undersøgelser om de samme ting, og ligesom undersøgelserne nogle gange peger i forskellig retning, er de heller ikke alle lige retvisende. Men en ny undersøgelse, lavet af Epinion, viser altså, at østjyderne er de danskere, der er gladest for at bo, hvor de bor. Undersøgelsen viser faktisk også, trods flere års negativ mediedækning, der har sat sine spor i opfattelsen af de danske provinsbyer – med prædikatet ’Udkantsdanmark’, at langt flere danskere i provinsen er glade for, hvor de bor – sammenlignet med folk i storbyerne. Undersøgelsen viser også, at danskerne stort set er rigtig godt tilfredse med deres hjemstavn; tre ud af fire er enten glade eller meget glade for at bo der, hvor de bor nu. Ifølge undersøgelsen er det dog de mennesker, der bor på landet/provinsen, der sætter størst pris på deres bopæl, hvor over halvdelen giver deres hjemegn topkarakter, mens det kun gør sig gældende for fire ud af ti indbyggere i hovedstaden.
Flere ’eksperter’ forklarer vores 1. plads med det danske velfærdssystem (det system, vi ret ofte brokker os over vel at mærke). Et system, hvor alle har gratis adgang til læge og hospitaler, skoler og universiteter, og studerende modtager penge for at studere. Derudover er en faktor som ‘selvbestemmelse meget vigtigt for danskerne. Andre mener, at danskernes lykke bl.a. forklares med, at danskere ikke har særlig store forventninger til tilværelsen. Det var da så noget mærkeligt noget? Jeg er da ret sikker på, at danskerne netop har store forventninger til tilværelsen, tager jeg fejl?! JEG har i hvert fald store forventninger til MIT liv – ikke mindst til mig selv (man får jo intet forærende). I det hele taget har alle mulige forskere, professorer og andet godtfolk mange forklaringer på, hvorfor det lige er danskerne, der åbenbart igen og igen bliver kåret som verdens mest lykkelige nation.
Jeg synes, at det er ret komisk at måle lykke, fordi jeg faktisk selv svært ved at definere lykke, da det vel ofte er en følelse, der rammer helt uventet. Nogle gange bliver den en stykke tid, andre gange er den flygtig, men kommer heldigvis ofte hurtigt tilbage. Nogle gange er den fraværende et stykke tid, for så at minde en om, at den stadig findes nu og da. Men jeg ved, at i min bog er lykke en stor og meget kompliceret følelse. En følelse, der i mange henseender er udefinerbar, eller i hvert fald at svær at måle på. Men en følelse, der er det hele værd. Jeg kan vælge dage, oplevelser og flygtige minutter/sekunder ud, hvor jeg har følt den helt perfekte lykke – ofte sammen med dem, jeg elsker aller mest i denne verden.
Men lykke er én ting, at være glad er en anden. Ikke, at jeg ikke er lykkelig, for jeg har mange og meget i mit liv at være lykkelig for, og de øjeblikke (korte som længere), hvor man føler lykken er ubeskrivelige, og det hele værd. Men jeg går jo ikke rundt i en eller anden konstant lykkerus – det er der vidst ingen, der gør – heller ikke selv om, at de er danske 😉 Jeg er for det meste glad, men den følelse, man mærker indeni, når man bliver ramt af lykke, den er helt uovertruffen, og den burde alle mennesker have ret til – som minimum – at føle mindst ’nu og da’ (helst meget oftere).
Når det er sagt, er jeg enig i, at mange af de ting, vi netop har i Danmark, såsom selvbestemmelse, frihed, og deraf også en masse muligheder, sammen med tryghed og et godt sundhedssystem (trods alt), er en ret god grobund for at være glad, måske endda lykkelig – hvem skal jeg være til at dømme. Jeg ved jo i virkeligheden ikke, hvordan folk definerer lykke. Jeg ved bare, at min definition af lykke og glæde ikke er ens.
I min bog er lykke noget, vi hver især definerer. Lykke kan være mange ting, fx følelsen, når mit barn smiler til mig, når jeg deler en oplevelse med en eller flere, jeg elsker – altså når et eller andet et øjeblik fylder mig med ubeskrivelig glæde. DET er lykke for mig. Derudover er der vel også den slags lykke, der sådan mere handler om, hvordan vi generelt går rundt og har det i hverdagen. Det er den lykke, jeg tror, at de taler om i undersøgelsen, og så kan man jo diskutere, hvorvidt det er lykke, glæde, tilfredshed eller noget fjerde. Det er måske nok en slags lykke, men en anden end den, der fylder hjertet til bristepunktet, og man et kort øjeblik er så ekstatisk glædesbrusende, at man har svært ved at være i sin egen krop.
Foto fra en aften, hvor jeg fx følte lykken helt ind i hjertet.
Hende her gør mig fx lykkelig.
Yderligere er jeg også ret meget i tvivl om, hvorvidt man kan omsætte forskellige materielle faktorer til menneskelig lykke. Kan man det? Velfærden er helt sikkert en positiv faktor, og vi er heldige, at vi har et godt system på rigtig mange områder i Danmark. Men betyder velfærd lykke? Er det ikke nærmere tilfredshed og/eller glæde?
Mange siger ofte til hinanden, at ”lykken hverken er gods eller guld”, og dermed bekræfter vi vel en slags fælles forestilling om, at lykken handler om noget andet, noget dybere, noget vigtigere end jordisk gods? Faktisk tror jeg, at det materielle har noget med lykke at gøre for de fleste, selv om langt fra alle vil indrømme det. Faktum er da, at fx penge gør tilværelsen lettere på mange punkter, at nægte det, er da fjollet. Men at man bliver mere lykkelig af penge på den lange bane, det tror jeg ikke på. Alt det dyrebare i mit liv kan ikke købes for penge. DET, der gør mig glad helt ind i hjertet, vil al verdens penge aldrig kunne ændre på.
Vi skal huske på, at der er nogle mennesker, der er så rige, at de kun har penge!
Med det in mente, vil jeg ønske jer alle en god påske – selv om den næsten er slut 😉
