Min datter skal i skole efter sommerferien – det fatter jeg i øvrigt slet ikke. Hvor blev tiden lige af? Nå, men det har givet anledning til, at jeg – endnu engang – skal lære navnene på maaaaange søde børn, præcis som da hun begyndte i vuggestue og børnehave, rulleskøjt, svømning, gymnastik, dans og alt det andet (der er grund til at føle sig halvdement indimellem – det er jo da ikke menneskeligt muligt at huske på alle de nye navne, man skal holde styr på som forælder).

Nå, men jeg kom til at tænke på alle de navne, fordi jeg læste en artikel om navne, og hvordan navne varierer alt efter, hvor i Danmark man bor – åbenbart, men det har jeg faktisk aldrig rigtig tænkt over. Men ifølge flere livsstilseksperter er der forklaringer at hente i geografien. Selv om vi bor i samme lille land, er der nemlig forskel på de navne, vi giver vores børn alt efter, hvor i landet vi bor. Det viser tal fra Danmarks Statistik i hvert fald. Og okay, det giver meget god mening, men nogle af de forklaringer livsstilseksperterne kommer med er, ærlig talt, ret åndssvage og – i min verden – ikke særlige plausible. Hvad er der også med det der ‘livsstilsekspert’? Jeg er godt med på,  at nogle kan læse mennesker, og få en masse ting ud af det, hvilket faktisk er ret spændende. Men der findes jo ingen egentlig uddannelse til netop det. Det tætteste man er kommet det i Danmark, var Den Danske Reklameskoles uddannelse i Strategisk Planning, som i øvrigt ikke eksisterer længere. Her blev de studerende trænet i at ”læse” markedet, virksomhederne og forbrugeren ved hjælp af teknikker fra både organisationsteori, adfærdsteori, psykologi, sociologi og antropologi.

Nå, men nogle  bliver altså udpeget som ‘livsstilseksperter’, og de siger at storbysforældre vælger navne, der tolkes som værende ’gamle’ navne. Ifølge livsstilseksperterne handler det, for storbyforældrene, om at vælge ’gamle’ navne, der griber tilbage i gamle tider, men samtidig har noget internationalt over sig, da de tænker meget over, at navnene skal fungere internationalt. det er åbenbart sådan, at forældre, der vælger at bo i og omkring hovedstaden, ser sig selv – som ’citizen of the World’, og det har stor betydning for deres valg af navne til deres børn. De opfatter sig selv som værende mere trendy, fordi de er en del af en storby med mange (flere) muligheder i forhold til provinsen, både på jobfronten og hvad angår kultur. Ifølge flere livsstilseksperter tænker forældrene, der bor i København, at forældre i det såkaldte ’Udkantsdanmark’ ikke kan tilbyde deres børn de samme muligheder, som forældrene i København, og de tænker ikke globalt. I København bliver der fokuseret på mangfoldighed, og traditioner og forpligtelser er en by i Rusland. Men forholder det sig nu sådan? Når jeg spørger mine venner, der har børn i København, er det ikke just den opfattelse, jeg får (og jeg har altså temmelig mange venner med børn i København). Faktisk kan jeg ikke se den store forskel på mine venner i København kontra mine venner i provinsens valg af navne til deres børn.

Livsstilseksperterne fortæller også, at nordjyderne er ligeglade med, hvorvidt deres børns navne fungerer internationalt. Det er muligt, at danskerne på toppen af Danmark er mere traditionsbundne, end folk i hovedstaden, men jeg er da ret sikker på, at alle mennesker i Nordjylland ikke er ens. Og det er lige præcis det problem jeg har med den slags – at vi alle skal generaliseres og sættes i en eller kasse – denne gang ud fra, hvor vi bor i landet.

Nå, men det forholder sig åbenbart helt anderledes, hvis du bor i eller  omkring Århus eller Herning, altså Midtjylland. Her er man ambitiøs. Det er man nemlig absolut ikke, hvis man fx bor i Vestsjælland eller Nordjylland (ironi kan forekomme). I Midtjylland er man i øvrigt også ligeglade med, hvad andre måtte mene om en – åbenbart. Midtjyderne gør lige, hvad der passer dem. Ja, right, alle dem, der bor i Århus er rebeller og fuldstændige immune over for kritik.

Tilbage til Sjælland igen (minus København naturligvis), fordi her er forældre mere vane- og traditionsbundne end i hovedstaden. De er ligesom alle de andre i den håbløse provins (på nær den region, hvor Danmark næststørste by ligger naturligvis), og er bundet til lokalområdet, præcis som tilfældet er med Nord- og Syddanmark. Som om man ikke er bundet til København, hvis man nu fx er født og opvokset der?!

I Syddanmark minder man angiveligt om Nordjylland, for indbyggerne i Region Syddanmark er traditionsbundne og vanedrevne – alle sammen hver og en (ironi kan forekomme – igen). Her vil man gerne passe ind i fællesskabet (ja, for det vil man da slet ikke alle andre steder i Danmark eller i verden for den sags skyld). I Sønderjylland kan det give problemer at stikke næsen frem (ja, for det kan det jo ikke andre steder i Danmark, det ved vi da alle).

Fyn adskiller sig en smule, ifølge livsstilseksperterne, hvad angår navne, for de er hverken jyder eller sjællændere (no shit, Sherlock). Øhhhhh, og hvad så mere?

Helt ærligt, selvfølgelig er der nogle navne, der bliver mere brugt i København end i fx Nordjylland osv. Men jeg bliver så træt af, at alle mulige (sikkert velmenende) eksperter i dit og dat, skal fortælle mig, hvordan jeg er, og hvad jeg gør, tænker og tror, samt hvorfor jeg gør, som jeg gør, alt sammen baseret på, hvor i Danmark jeg bor. Nu vælger jeg åbenbart også navn ud fra, hvor jeg bor i Danmark? Gad vide, om jeg falder uden for kategori med min datters navn, da hun faktisk er den eneste i Danmark, der har det navn.

Min datter Aura-Xenia sammen med sin gudmor Karina, da min datter skulle døbes for godt fem år siden.

Min datter Aura-Xenia sammen med sin gudmor Karina, da min datter skulle døbes for godt fem år siden.

Så passer Aura-Xenias forældre vidst ikke helt ind i kassen, hvorpå der står, at i provinsen vil man bare gerne passe ind og gøre som de andre, også hvad angår navne til vores børn?! Helt ærligt, come on! Det er f…. farligt at sige, at stort set alle dem, der bor i en bestemt region, er på en bestemt måde baseret på, hvilke navne de vælger til deres børn. Tænker da, at der er andre faktorer, der ville  være langt mere holdbare at analysere ud fra…

Hvad vigtigere er, hvorfor skal der egentlig også hele tiden gøres så meget ud af, at der er forskel på folk i de forskellige regioner, særlig København og provinsen? De mennesker, der bor i København tænker sgu’ da ikke ens, ligesom de mennesker, der bor i provinsen heller ikke gør. Måske det var det, man skulle begynde at fokusere på i stedet – at der er forskellige mennesker alle vegne – i storby og i provins, og at det netop er det, der genererer dynamikken i et lokal samfund, hvad enten det samfund ligger langt ude på landet, i en mellemstor provinsby, eller i et brokvarter i København.

PS. min datter bliver klart opdraget til at være BÅDE verdensborger OG bonderøv 😉