Forleden dag hørte jeg radio i bilen, og jeg kom til at tænke på noget. Ja, altså det gør jeg jo tit, men det her er værd at skrive om (tro mig, det er der meget, at det jeg tænker, der ikke er). Anyway, jeg hørte i radioen, at man har lavet et nyt koncept, hvor man kan få andre til at handle for sig, altså folk, der bor i umiddelbar nærhed af en selv. Den første ’pose’ koster 39 kr., og det er jo da ikke en formue, så det er jo egentlig et fint koncept. Måske er konceptet bare ikke heeeelt nyt?!

Jeg kommer i hvert fald til at tænke på, om det koncept i virkeligheden ikke har eksisteret i mange år. Altså som i rigtig mange. Det hedder bare tjenester. Eller venlighed. Eller? Tjenester – uden betaling selvfølgelig. Ellers er det jo ikke en tjeneste. I provinsen i hvert fald, men sikkert også i storbyen, der har det sgu’ eksisteret i mange år, det koncept. Altså, hvor det er gratis. Her i provinsen, hvor jeg bor, er det altså helt normalt, at man lige tager noget med for hinanden, hvis der er brug for det. Og bor man ved siden af en, der er ældre, en der er gangbesværet, en der ikke har bil eller, hvad ved jeg, ja så hjælper man da, og handler for dem. Eller lader dem køre med ud at handle. Altså jeg kan da godt bære en pose eller to ekstra ud i min bil, hvis det er. Jeg garanterer dog ikke for, at jeg husker alt 😉

Min mor bor i Skanderborg, og jeg ved, at hendes nabo ikke har bil længere. De kører altid med hende ned, når de har brug for at handle større indkøb, eller hun tager noget med for dem fra byen. Altså hun tager ikke 39 kr. for det. Det gør jeg heller ikke. Det kender jeg faktisk ikke nogen, der gør. Jeg har da ofte købt noget med til min mors veninde, der er ældre og kun har en cykel. Man skal da hjælpe hinanden, skal man ikke? Jeg er ret sikker på, at jeg kender en masse, der ville handle for mig, hvis jeg havde brug for det, og det er jeg virkelig taknemmelig for. Men dermed ikke sagt, at det ’nye’ koncept ikke er smart, for det er vel nogen, der ikke har nogen, der kan hjælpe dem. Faktisk er jeg bange for, at der er mange, der er i den situation, og det gør mig altså bare ret trist at tænke på. Alle burde kende mindst én der gad hjælpe, hvis der var brug for det.

I provinsen er der hjælp til de “demente”

Noget andet, jeg også helt glemmer at sætte pris på, er den tillid, der er i mindre samfund. Jeg bor i en mellemstor provinsby, men selv her finder man en løsning, hvis man er så glemsom som mig og glemmer sine penge. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har glemt mine penge, og derfor har måtte stikke forbi dagen efter med penge i diverse forretninger. Og det er ikke blot ét sted, næ det er på tankstationen, hos frisøren sågar i supermarkedet har vi fundet en løsning. I Lønstrup, hvor jeg har sommerhus, har jeg nogle gange haft lånt tøj med hjem fra nogle bestemte små butikker, hvis jeg ikke kunne nå at prøve det i forretningen, fordi de kender en, og det er altså en fordel ikke at skulle stå med vinterblege ben i et prøverum (hvad er der i øvrigt med de der prøverum? De har sgu’ da aldrig gjort noget godt for nogen. Nå, det er en anden historie).

Men det virker bare som om, at jo mindre lokalsamfundet er, jo lettere finder man en løsning for sådan nogle som mig. Gad vide, om det også sker i København og andre storbyer? Jeg mener, der har man jo også små lokalsamfund alle vegne. De er bare delt op på en lidt anderledes måde fra, hvad man ser i provinsen. Men da jeg boede i Århus eller på Nørrebro, synes jeg bare ikke at huske, at man kunne glemme sine penge og gå hjem med varerne alligevel. Jeg ved det ikke, måske man også kan her, hvis man kender sin lokale grønthandler godt nok fx.  Jeg har imidlertid været bonderøv en del år nu, så jer i storbyen: Oplys mig 😉

Uanset, blev jeg, ved den radioreklame i bilen forleden, mindet om, hvor vigtigt det er, at vi hjælper hinanden, hvor vi kan. Uanset, om vi bor i en storby, en større provinsby eller i et lille landsbysamfund. Hvad der er let for en, er måske en stor udfordring for en anden. Og hey, nu er det snart jul, og det er jo hjerternes tid, ikke… Siger det bare.