Om

Mit navn er Gitte Korsgaard. Jeg er bl.a. uddannet journalist og har en BA i Historie fra Roskilde Universitet. ‘En Stemme I Provinsen’ er opstået, fordi jeg mener, at der er et behov for netop “en stemme i provinsen”. Danske medier fortæller oftest om storbyen – primært København. Egentlig forstår jeg, hvorfor det er København, der er udgangspunktet, når aviser, magasiner og ugeblade skriver deres artikler, og tv-stationerne deres udsendelser  – det er jo her, det sker. Men jeg mener, at provinsen også har historier, der er værd at bruge tid på. Historier, der alle er en del af Danmark, for Danmark er mere end blot de største byer  i landet.

Jeg er selv født og opvokset i Kalundborg (for de af jer, der ikke lige ved, hvor det ligger, befinder vi os i Nordvestsjælland – ude ved vandet). Jeg flyttede fra byen, da jeg var 19 år og vendte tilbage, da jeg var 29. Jeg har boet i Århus og København i mere end ti år og en kort periode i Californien, USA. I en “lille” by, der hedder Whittier 20 km fra Los Angeles. Jeg har nu været tilbage i Kalundborg i syv år. Uanset, hvor jeg har boet i verden, er jeg nok aldrig helt kommet af med halmen i træskoene – og jeg er lidt en ‘bonderøv’ på nogle punkter. Men jeg vælger at tro, at det er på den gode måde – og er stolt af det. Lige meget, hvor jeg kommer til at bo i fremtiden, vil min hjemby altid have en særlig plads i mit hjerte.  Provinsen lever i virkeligheden i mange af os. Det, at jeg har boet mange år i storbyen samt mange år i provinsen, har givet mig stof til eftertanke, da jeg ser væsentlige forskelle, men også lighedspunkter på storbyen og provinsen i Danmark. Uanset, mener jeg, at det er vigtigt, at vi har valget. At der også i fremtiden er plads til både storbyen og provinsen til trods for, at centraliseringen og urbaniseringen har gjort sit indtog i hele verden – også i Danmark.

Jeg er hverken for eller imod det ene eller det andet. Jeg elsker storbyen, og jeg elsker provinsen. Jeg holder af pulsen, hvor der sker en masse, og jeg sætter stor pris på roen, hvor jeg kan fordybe mig, dermed ikke sagt, at der aldrig sker noget i provinsen, eller at man ikke kan fordybe sig i storbyen – men det hele har noget, der betyder noget specielt for mig,  og som jeg nødigt ville være foruden.