Jeg læste for nogle år siden en artikel af Anne Sofie Kragh. Den information behøvede jeg egentlig ikke at dele med jer, men det gør jeg alligevel, fordi artiklen er værd at læse. Artiklen handler om Per Mikael Jensen, den tidligere TV2 direktør og tidligere øverste chef for Metro International. Den information er derimod relevant for, hvad jeg videre vil skrive om.
Per Mikael Jensen
Det interessante ved Per Mikael er (eller der er meget interessant ved ham, men tænkt i dette sammenhæng), at han tilbage i 1990 skrev en artikel om netop urbaniseringen/centraliseringen i Danmark og konsekvenserne heraf. Konsekvenserne for provinsen. Per Mikael forudså allerede dengang nogle af de ting, som vi netop kæmper med i skyggen af urbaniseringen i Danmark i dag.
Jeg havde et møde med Per Mikael i en anden forbindelse i denne uge, og tænkte, at når jeg nu alligevel havde selskab af sådan en interessant, men travl herre et par timer, kunne jeg lige så godt slå to fluer med et smæk og spørge ham om, hvad han gør sig af tanker omkring urbanisering, centralisering, provins og storby.
Også fra provinsen
Per Mikael er født i Århus boede i Skive i seks år, og flyttede så tilbage til Århus. Og med sin mor fra det vestlige Nordjylland og sin far fra det østlige Nordjylland, ved han, hvad det vil sige at komme fra provinsen. Han flyttede sidenhen til København, og har siden 2003 boet det meste af sin tid i London, med et afbræk til New York.
’Jeg var vist bare heldig at løbe ind i nogle byplanlæggere og forskere, der havde stærke synspunkter på dette. Min overbo dengang i 1990 eller deromkring var arkitekt, byplanlægger og stærkt begavet. Han gav mig ideen’.
Per Mikael er ikke i tvivl om, at mange små samfund vil få det meget svært efterhånden, som centraliseringen vikler sin kolde (eller varme – afhængig af øjnene, der ser) hånd om de danske byer.
’Min søster og hendes mand drev engang en lille købmandsbutik i en by med 2-300 husstande, mens min søster gjorde sit psykologistudium færdigt. Det var skræmmende at opleve, hvordan mange i den lille landsby beklagede sig over, at butikkerne lukkede, mens de kørte til nærmeste Bilka for at købe ind’.
Urbaniseringen – et globalt fænomen
’Urbanisering er et globalt fænomen. Mange vil gerne leve i de store byer – hvad enten man kan lide det eller ej, er det bare et faktum. Om 10 år lever 60% af verdens befolkning i en by, der er større end 1 million indbyggere.Sådan er udviklingen, men jeg ville ønske, at vi kunne sætte de mindre bysamfund fri, så de fik bedre muligheder for at udvikle sig. Med fri mener jeg, at vi burde give dem større mulighed for at kunne konkurrere. Lars Kolind foreslog på et tidspunkt at gøre Fyn til et ‘Max 40% skat’ område. Den ide var faktisk ikke dårlig, men ingen forstod dybden af den. Hvad nu, hvis man gjorde det økonomisk meget mere attraktivt at bo i en by mere end 50 km væk fra en by med 100.000 indbyggere og derover? Vi er nødt til at se på økonomien i det, både for mennesker og virksomheder. Ellers dør de samfund. Og måske er det bare en del af udviklingen, men det er lidt trist at tænke på. I England er fænomenet med at skulle bo i en storby endnu stærkere. London er en magnet, der ikke kan blokeres. Folk bor nogle gange 100 km væk, blot for at få en del af magien’.
Per Mikael kan godt savne livet i en mindre by indimellem, og skulle han flytte til provinsen, blev det nok til Nordjylland, for han elsker Nordjylland. Men han elsker også storbyen, og i forhold til hans job, er det langt nemmere at bo i storbyen fremfor i provinsen.
’Ja, jeg savner drømmen om nærhed. Men for mig er det nok snarere en drøm end en virkelighed. Jeg elsker også storbyen for sin larm, ballade, de mange mennesker og forskelligheden. Men det er samtidig også det, jeg indimellem bliver træt af. Uanset, er det nemmere for mig at flyve til New York fra London, end at besøge min mor i Århus. Det er håbløst, at Østjylland ikke har fået én stor lufthavn, helst med direkte tog til de større byer. DSB kan man jo ikke rigtigt betragte som konkurrencedygtige inden for hurtig transport. I Kina kan man ’commute’ en distance svarende til Odense-København på en halv time. Hvad ville det ikke betyde for bysamfund uden for København’.
Det er i virkeligheden op til os
Per Mikael er ikke i tvivl om, hvad det kræver, hvis man vil gøre det mere attraktivt at bo i provinsen, og han nævner flere faktorer, der spiller en væsentlig rolle. Jeg er enig i, at infrastruktur, gode skoler og det faktum, at der kan være god økonomi for den enkelte, hvis man vælger provinsen til og storbyen fra, alle er faktorer, der kunne være afgørende for, om provinsen blomstrer op eller dør.
’Det skal gøres MEGET attraktivt at bo i provinsen, primært ved fremragende infrastruktur og god økonomi. Jeg tror også på, at fremragende skoler ville gøre en massiv forskel. Tænk sig, hvis landets bedste skoler lå i provinsbyerne? Hvor mange børnefamilier ville så ikke flytte? Man skal simpelthen sætte de mindre samfund fri, udsæt dem for massiv konkurrence, indfør crowd-sourcing som løsning på lokale problemer, gør dem selvstændige, også med udskrivning af skat. Hvis f.eks. Vestsjælland fik autonomi mht. økonomi, er jeg sikker på, at de gode ideer ville blomstre. Dog er det vigtigt at tilføje, at med rettighed følger pligter – så Vestsjælland skulle ikke plage resten af landet med deres problemer. Dem måtte de klare selv. Og så må vi acceptere, at nogle af de samfund – på grund af konkurrencen – ville dø, mens andre ville blomstre. Sådan er det’.
’Ja – og nej til, at der skal være plads til storby og provins. Livet tager, livet giver. Hvis mennesker i Danmark alle sammen – eller de fleste – virkelig vil bo tæt på Århus eller København, så må vi acceptere, at provinsen bliver en ret død sild. Men jeg ville elske at se provinsen sat fri og kæmpe for en ny position’.
Per Mikael har så meget ret i mange af sine antagelser. Der er uden tvivl visse faktorer, der skal være i orden for, at provinsen har en reel chance for, ikke blot at overleve, men at blomstre op. Provinsen har en masse fantastiske ting, en masse ting, som er værd at bevare, men faktum er også, at der er ulemper ved at bo i provinsen, hvad enten vi vil det eller ej. Sådan er det. Vi lever i et moderne samfund, og alle er nødt til at følge med. Det har også en pris, og den skal danskerne være klar til at betale. Den pris hedder ’hårdt arbejde’. Måske lykkedes projektet, måske ikke. Måske lykkedes det nogle steder, men ikke andre. Men en ting er sikkert, hvis man ikke forsøger, finder man aldrig ud af det (samme regel som for det meste andet her i livet).
Per Mikael Jensens artikel ‘Danmark drømmer om den europæiske banan’ er desværre ikke at finde på internettet (som vi ellers er så vant til i dag). Man kan derimod på hel gammeldags manér – fysisk bevæge sig ned til sit lokale bibliotek, spørge et rigtigt menneske af kød og blod om hjælp til at finde den, eller alternativt få den sendt med posten (ikke pr. mail) fra Københavns Biblioteker. Den er i hvert fald at finde på København Bibliotekers hjemmeside, hvis interesseret.
