Jeg er blevet spurgt af pænt mange virksomheder efterhånden, om jeg vil reklamere for deres produkt/produkter på min blog. For det meste har jeg sagt nej, på nær banner reklame. Men nu har jeg besluttet mig for at lave noget helt nyt på bloggen – eller det har jeg faktisk ville længe, men ting tager jo som bekendt tid (nogle gange lidt for lang tid).
Nå, men det betyder IKKE, at mine blogindlæg ikke stadig kommer på bloggen – som om søndagen/mandagen. Det er UDOVER de indlæg. Det gør jeg, fordi jeg gerne vil give jer mulighed for at vinde forskellige ting, når jeg sammen med en virksomhed laver konkurrencer her på bloggen, ligesom når virksomheder har gode tilbud mm.
Det er måske nok ofte for kvinder, men der er altså også noget for mænd. Det LOVER jeg! Det hedder ’Nyheder & Tilbud’, og I kan se det på forsiden af min blog, hvor I bare trykker jer ind, og vupti…
Her kan man altså vinde konkurrencer og få gode tilbud via bloggen og alt muligt andet. MEN der er ikke tale om alt muligt crap. Jeg gider ikke lægge navn til, at alle mulige tåbelige producenter, der lover guld og grønne skove (som sjældent holder) kan reklamere her. Derfor kan I regne med, at når jeg har skrevet om et produkt, er det fordi, jeg står inde for det.
’Nyheder & Tilbud’ kommer ikke som nyhedsbrev, men ligger på bloggen, så man netop kan vælge, hvorvidt man vil læse om tilbuddene/deltage i konkurrencerne eller ej.
Jeg håber, at I vil tage godt imod idéen – og ikke mindst få nogle gode oplevelser/produkter ved at følge min blog.
Du finder Nyheder og Tilbud i menuen – du kan også klikke her.