Nordjysk, når det er bedst

Jeg har skrevet om det tidligere. For nogle år siden faktisk, men nu gør jeg det så igen. Altså ikke helt det samme forstået. Men noget, som jeg igen og igen oplever, når jeg tilbringer tid nordpå i vores lille yndige land. Jeg skrev engang om serviceniveauet sådan generelt i Danmark, og nævnte også dengang, at jeg var imponeret over, hvor serviceorienterede jyderne var – især nordjyderne. Nu påpeger jeg det igen, og det gør jeg, fordi jeg virkelig er imponeret over en oplevelse, jeg havde i går (og jeg er ellers ikke så let sådan at imponere).

Den service, vi har i Danmark, eller mangel på samme, den skriger til himlen. Jeg siger jo ikke, at absolut ingen har fanget budskabet om, hvad god service er, men der er saftsuseme (for at sige det på godt gammeldaws dansk) en del, der kunne lære noget. Og hvem kunne de så lære noget af. Jyderne. Igen. Nordjyderne i særdeleshed. Sorry, men her har de så absolut fanget den – og jeg er altså ikke nordjyde selv. Så har vi det på plads 😉 Jeg har sommerhus i Lønstrup i Nordjylland, plus hele mine familie bor i Jylland, jeg kommer derfor relativt ofte i primært Skanderborg, Århus, Aalborg, Hjørring og Lønstrup, og har i øvrigt gjort det, siden jeg var barn. Men den ofte ualmindelige gode service kommer altså indimellem stadig bag på mig.

Altså nu har jeg jo ikke urealistiske forventninger, når jeg snakker om ’god service’, og jeg har også tidligere skrevet om, at man kommer ualmindeligt langt med selv at være sød og rar – også som kunde. Det er i hvert fald min erfaring, og det holder jeg naturligvis fast i. Det går naturligvis begge veje. Men det betyder ikke, at alle går fri fra min radar, når jeg snakker ’god service’, for det ER en mangelvare mange steder i Danmark i dag. Og hvorfor er det så mon egentlig det?

Jeg har ikke umiddelbart svaret, men jeg har nu alligevel gjort mig et par tanker omkring spørgsmålet (og svaret), og er kommet frem til et par årsager: I Danmark holder vi af, at alle skal være lige. Vi vil ikke servicere andre, fordi det kan jo måske forstås som, at vi dermed er mindre værd. Notér jer venligst, at det ikke er min opfattelse, at nogle er mindre værd end andre i den forbindelse, men at jeg tror, at mange kan føle det sådan, og derfor ikke har lyst til at servicere andre, fordi det er dem meget magtpåliggende at understrege, at de er lige så meget værd som alle andre, og hvorfor skulle de så yde service for andre. Altså den kære Jantelov, der eksisterer i bedste velgående: Du skal ikke tro, at du er noget (altså mere end mig), og derfor vil jeg ikke servicere dig. Derudover er vi i øvrigt heller ikke særligt autoritetstro, hvilket jeg dog ser som en rigtig fin ting. I USA har man fx en hel anden holdning til sin chef og sit job end, hvad tilfældet er i Danmark, og et langt stykke hen af vejen fungerer det meget bedre i Danmark i min optik, da jeg heller ikke selv er tilhænger af autoriteter, men der er dog undtagelser samt visse fordele ved amerikanernes ’måde’ bl.a., at de i højere grad undgår den der ’jeg gider sgu’ ikke gøre det, bare fordi du siger det’. Jeg kender det fra mig selv. Jeg har det fx med ting, der var ulogiske. Der findes ikke den chef i verden, der ville få mig til at gøre noget, som ikke gav mening, jeg ville derimod opponere på det kraftigeste imod det (hvem kan dog forestille sig mig gøre det), for jeg gider faktisk ikke bruge min tid på at gøre ting, der ikke giver mening for nogen, bare fordi en aller anden siger det. Fair nok at blive fortalt, hvad man skal og ikke skal, hvis der er gode argumenter for det, og det skaber resultat.

Danskere er ofte også ret introverte. Vi er relativt reserverede, og deraf ligger det ikke naturligt til os at snakke med fremmede. Derudover er konsekvensen jo også ofte beskeden, hvis jobbet ryger. I hvert fald sammenlignet med rigtig mange andre lande i verden. Her mener jeg, at det er til at overskue, hvis man mister sit job i Danmark (sorry, ikke for at træde nogen over tæerne, men det er det ofte). Du får jo penge alligevel. Enten fra din A-Kasse eller worst case – kontanthjælp. Som mange ganske vidst brokker sig over (og det her er ikke et oplæg til at diskutere, hvorvidt kontanthjælpen er for høj eller lav), men blot en konstatering af, at hjælpen i Danmark er på et helt andet niveau, end hvis du mister dit job i fx Indien, USA eller Spanien. Jeg har mødt fattige mennesker rundt omkring i verden, og de er fattige på et helt andet niveau end, hvad man ser i Danmark.

Ligeledes er drikkepenge allerede indregnet i prisen på fx restauranter, caféer mm., og danskerne er derfor ikke særlig gode til at smide drikkepenge til den søde (eller sure) tjener. Ergo får en tjener jo økonomisk set ikke mere ud af at yde en god service, så hvorfor egentlig ‘spilde’ tid på det?! Men jeg tror, at de tager fejl. Eller det ved jeg jo ikke, men jeg har i hvert fald selv den regel, at får jeg god service i Danmark på en restaurant eller lign., giver jeg selvfølgelig også drikkepenge. Får jeg dårlig service, får man ingen penge af mig. Hvorfor i al verden skulle jeg dog betale for at få dårlig service, når jeg i forvejen betaler for min vare, hvad enten det er et stk. tøj eller et måltid mad. Næ, god service på en restauration og drikkepenge hænger sammen, sådan er det. Jeg er klar over, at ekspedienten i en skoforretning  eller en guldsmede fx ikke får drikkepenge, hvis de yder en god service, men de får kunderne til at komme tilbage, som de i øvrigt også gør på restaurationen med den søde tjener (og selvfølgelig gode mad og drikke). Det får mig til mit næste punkt; Tendensen til at fokusere på nye kunder frem for de allerede eksisterende. Salg er blevet vigtigere end service. Et godt eksempel. Jeg er kunde i et lokalt motionscenter i provinsbyen, hvor jeg bor, og har været det i mange år. Jeg betaler hver måned pr. pbs. et fast beløb til kontingent, og det er jo fint. Men. Men der er et men. Når de skal tiltrække nye kunder, hvilket de i hvert fald gør flere gange om året, får de fabelagtige tilbud, når de melder sig ind. Lige nu kan man fx træne hele maj, juni og juli for nærmest ingen penge, men mig, der har været trofast medlem i mange år, jeg betaler stadig det samme beløb hver måned.. WTF? Jeg er da i hvert fald idiot. Så meget kan vi blive enige om. Og motionscentre er jo ikke de eneste,  teleselskaber gør det samme. Jeg vil sgu’ da ikke ’straffes’ for at være loyal kunde, men derimod belønnes, i hvert fald, hvis alle dem, der ikke har støttet pludselig får det hele til det halve.

Derudover er der altså også nogle unge mennesker i dag (ja, sgu’ da også ældre), der netop ikke er opdraget med at lave noget. De er en eller anden slags curlingbørn (for nu at bruge et begreb ofte brugt i debatten i dag), og kan slet ikke håndtere et job, og slet ikke et, der inkluderer, at man skal give andre en god service. For dem handler det udelukkende om at tjene penge, og ikke om at yde en god service, og så er den altså gal i servicebranchen, for den er vel i virkeligheden ikke den umiddelbart bedst betalte kontra fx at være læge eller jurist, men derimod har man jo udsigt til nogle gode drikkepenge (i visse dele af servicesektoren), hvis man yder en god service (og danskerne er altså ikke kendte for at være de mest nærige, hvad angår drikkepenge). Jeg har selv arbejdet på café og som bartender på en natklub, og der var drikkepengene absolut ikke dårlige.

Men det måske nok mest uhyggelige er, at vi, i dag, er så vant til dårlig service, at vi ikke forventer andet, og det i sig selv er ret skræmmende, da mange mennesker ikke siger fra, når de bliver behandlet skidt. Og nej, det der ’børneargument’ om, at fordi de andre gør det, så må jeg altså også. Nej, det må du sgu’ ikke. Du må skille dig ud. Eller du burde i hvert fald skille dig ud, hvis du har bare lidt omløb i hovedet.  Hvis de andre yder en ufattelig dårlig service, hvorfor yder du så ikke en ufattelig god service, sådan en, som vi alle snakker om efterfølgende, husker og derfor kommer vi tilbage igen og igen og handler hos dig. En lille indskudt note. Ofte er det jo også hos dem, der ejer forretningen, at man får den gode service – fordi de ved, at man vender tilbage, og det betyder noget for dem. Nogle ansatte glemmer det, fordi det ikke er deres penge så at sige, men de glemmer også én anden ting. Er der ikke mere at lave, fordi der ingen kunder er, er der heller ikke noget job til dem.

Jeg vil lige slutte mit indlæg af med det, der egentlig bragte mig til skriveriet her – nemlig min søndag i Fårup Sommerland. Jeg skrev et kort opslag på Facebook i går, hvori jeg skrev, hvor positiv jeg var over for den service, jeg havde fået i Fårup Sommerland. Det sjove er, at mange af mine venner og bekendte på Facebook skrev i tråden, i indbakken eller på en sms til mig efterfølgende, at de havde oplevet og tænkt nøjagtig det samme. Primært om Fårup sommerland i denne tråd, men i det hele taget om (nord)jyderne og god service, der åbenbart hænger sammen.

Jeg tilbragte dagen i går sammen med min datter og to niecer i den nordjyske forlystelsespark, og hvilke fornøjelse. Sjældent har jeg fået så god en service. Unge mennesker, der i den grad går op i deres job (ellers faker de sgu’ ret godt, og der er mange skuespiltalenter at hente der), er venlige, hjælpsomme, gider bruge tid på kunderne, og jeg kunne blive ved med rosende ord. Fx er parken også altid pæn og velholdt, hvilket andre forlystelsessteder kunne lære noget af. Faktisk har jeg ikke andet end ros til Fårup Sommerland – og man skal jo huske at fortælle folk, når de gør det godt, og det gør de i den grad i Fårup Sommerland (mærkeligt nok husker folk altid at uddele ‘skideballer’, når der er noget de er utilfredse med).

Faktisk tænker jeg, at medarbejderne i Fårup Sommerland burde give kurser i, hvad god service er. Jeg lader den stå der. Men husk, jeg har ikke sagt, at alle på Sjælland (eller andre steder) er elendige til god service, men jeg har sagt, at de ofte er bedre til det i Jylland, især jo længere nordpå man kommer. Fårup Sommerland er et glimrende eksempel, og hele servicesektoren burde lade øjnene hvile på parken i skoven i det nordjyske, og så ellers tage ved lære, da man her – overordnet set – er store dele af Danmark svært overlegen på den front – og det er jeg vidst langt fra den eneste, der mener.