Kunne du tænke dig at fare vild, holder du af at bo på et hotel, hvor værelset egentlig ikke er den standard, som du troede (og hvem ved måske endda møder en rotte). Er du tosset med at ende op på en helt usandsynlig elendig restaurant, at komme til at fornærme nogen, fordi du ikke kender til skik og brug i det pågældende land, og er du frisk på, at give dobbelt så meget for et eller andet, du køber, fordi du simpelthen hen handler det forkerte sted, når du er ude at rejse.  Eller tænker du, som jeg, at det kunne være super fedt at have et sted, hvor man kan få gode råd, tips og tricks osv. om alle mulige steder i verden, når man skal ud at rejse?  Altså for mig er det fint, at tingene ikke altid går som det skal, meeeen indimellem må de altså også gerne bare makke en lille smule ret. Hvis du er enig, så læs med her. De 3 T’er – Travel Tips & Tricks. Og nej, jeg er ikke evolutionær i min tankegang, fordi jeg laver en form for rejseblog, men denne her bliver intet mindre end fantastisk, fordi vi gør det sammen, og fordi det er af stor betydning, hvem man får rådene fra.

Nu har jeg nemlig længe truet med at skrive om mine sidste rejser på min blog, men jeg har endnu ikke gjort det, og det er jo altså heller ikke en rejseblog det her – endnu da. Men det kunne det blive. Ret let endda, og det bliver det – en slags i hvert fald. For jeg elsker at rejse, gør det en del, og har ofte rigtig mange, der spørger til råds mht. hotel, flybilletter, sightseeing, skik & brug osv. Der er så mange steder, jeg endnu har til gode at opleve til trods for, at jeg har rejst en hel del hele mit liv (og jeg har tænkt mig at rejse til jeg dør). Og det fede er, at når jeg ikke kender et land, en by eller et område, kender jeg helt sikkert nogle, der gør. Rigtig godt endda. De har boet (bor) der, arbejdet der eller bare rejst i byen, området eller landet, og info fra de mennesker har jeg benyttet mig af mange gange, og det har bare gjort mine rejser endnu mere fantastiske.

Det er da direkte dumt ikke at bruge de informationer og gode råd, så derfor har jeg faktisk tænkt mig at lave en side her på bloggen, hvor jeg netop fortæller om mine rejser. Her kan man få gode idéer til, hvor man skal tage hen, tips til hoteller, fly, hvad man skal se på det pågældende rejsemål osv. Derudover kan andre jo også komme med deres input. Det bliver intet mindre end fantastisk, da jeg kender så mange, der rejser spændende steder. Men det behøver jo ikke absolut være fordi, man er på uddannelsesrejse i en fjern afkrog af Tibet, det kan altså også sagtens være en solskinsferie på Mallorca.

Nå, men nu er jeg jo tidsoptimist, som en af mine veninder siger, så hvis jeg siger, at den nye del af En Stemme i Provinsen kommer i dec., kommer den nok til januar eller februar, eller deromkring. Altså bloggen fortsætter som altid, men der kommer bare noget mere på, så kan man jo læse med eller lade være…

Gitte i Hyde Park, London.

Anyway, alt godt kommer til den, der venter. Eller noget. Indtil da vil jeg lige skrive et par ord om, hvad jeg oplevede på min seneste tur til London, hvor jeg netop fik gode råd og rejsetips fra en veninde i Købehavn samt en venindes veninde, der bor i London. Jeg har faktisk været i London en del gange, men det var mange år siden sidst, da jeg tog af sted i sidste uge. Gensynet var fantastisk, men det jeg egentlig gerne vil fortælle er, hvor meget nemmere nogle ting var, fordi jeg havde fået tricks og tips fra flere, inden afrejse. Derudover vil jeg gerne fortælle, hvor søde og rare englænderne er i den engelske hovedstad.  Det var lige meget, om jeg opholdte mig i undergrunden, på et offentligt toilet (det lyder muligvis lidt suspekt), en forretning, en restaurant eller på hotellet. Folk er bare søde og utrolig hjælpsomme. Jeg fattede jo som sædvanligt intet af metrosystemet, og midt i, at jeg står og fumler med det hele, kommer det en venlig dame over og hjælper mig. Jeg har sikkert set ud som en, der virkelig havde brug for hjælp, men damen brugte altså en del tid på mig og min niece til trods for, at hun helt sikkert havde meget andet at bruge sin tid på.

Jeg var, med min niece, på Jamie Olivers restaurant i Covent Garden, London, hvilken fx på det varmeste kan anbefales. Lækker mad og fantastisk personale.

Ligeså havde jeg altså en oplevelse på et offentligt toilet, og ja det lyder lidt skummelt, men det er det altså ikke. Jeg havde selvfølgelig ikke opfattet, at man skulle betale. Så stod jeg igen der og fumlede med de mønter, jeg ikke havde, indtil en anden venlig dame vinkede mig frem og sagde, at jeg bare kunne gå ind (hvilket var godt, jeg skulle virkelig tisse).

På hotellet var de virkelig overbærende (også da jeg gik ind i glasdøren, men det er en helt anden historie), Eftersom jeg var af sted med min niece på 14 år,  var jeg jo den ‘voksne’ og stod deraf også for at finde rundt. Men min stedsans er altså langt fra færdigudviklet, skal jeg hilse og sige, og her kom hotellet mig bl.a. til undsætning, da de tålmodigt forklarede mig diverse ruter igen og igen. Da vi shoppede, hvilket vi selvfølgelig overhovedet ikke gjorde, var servicen i top. Ligeså på alle de restauranter og Starbucks, vi besøgte – og det var mange. Folk fik os til at føle os velkomne, og det er en fed følelse, når man er på besøg.

Vi var i London i tre dage, men takket være de gode råd inden afrejse, fik vi meget mere ud af det end, hvis vi blot havde taget den på gefühlen. Og så er det da i den grad også værd at nævne, at lige meget, hvor jeg befandt mig i London, blev man modtaget med venlighed og et højt serviceniveau. Det samme scenarie udspillede sig faktisk i Amsterdam, som jeg besøgte for en måneds tid siden. Også der blev vi mødt af søde og hjælpsomme mennesker overalt. Jeg håber f…., at det samme er tilfældet, når udenlandske turister kommer til Danmark. At de får den oplevelse af, at man virkelig er velkommen.

Ham her mødte jeg også. Han var altså også meget flink…

Lige en note til slut. Man bliver altså også forbavset over, hvor meget det giver en at være flink og hjælpsom over for andre. Så udover, at den person man hjælper selvfølgelig bliver glad, bliver man det altså også selv. Og husk, der er noget, der kaldes Karma, og den kan altså bide en temmelig hårdt et vidst sted, hvis man ikke passer på. Siger det bare 😉