Medierne har ofte lidt for travlt med provinsen – og deraf også de mennesker, der bor i den. De elsker at gøre grin med hele pakken på flere parametre. Men det latterlige er i virkeligheden, at medierne selv er den såkaldte ’rådne banan’! Det er dem, der forstærker de skidte ting, og det er dem, der – i endnu højere – grad “glemmer” at nævne alle de gode ting, for det er der jo ikke meget nyhedsværdi i. Indlægget her kom til verden pga. af et par artikler, jeg læste, og som jeg blev voldsomt provokeret af (som I nok allerede har regnet ud).

Hvad er symbolet egentlig på en storby – på fx København? Der i øvrig, i min bog, er den eneste ’rigtige’ storby i Danmark, fordi alt her i landet sgu’ er relativt småt. Altså, jeg er jo godt klar over, at Århus, Odense og Aalborg fx (som jeg i øvrigt elsker) er større byer i Danmark, men målt i internationale forhold, er vi jo bare nogle søde miniputter.  Nå til bage til symbolet på storbyen. Symbolværdi er vigtig, det skal man ikke tage fejl af.  Symbolet – det billede, der ligesom samler det hele, så enhver idiot kan forstå, hvad man taler om? For nogen er det Den Lille Havfrue, Runde Tårn, de høje bygninger, trafikken, en trappeopgang, baggårdene, kulturen, de utallige caféer, de hyggelige butikker, de mange muligheder, eller de mange mennesker, altså stemningen – byens puls.

Eller er det billedet af en nusset trappeopgang eller en beskidt og mørk baggård, måske en blodig kanyle, noget ulækkert papir og en ølflaske eller to, der ligger og flyder i en ildelugtende trappeopgang, hvor en eller anden idiot ustandseligt stjæler din barnevogn eller cyklen. Udenfor myldrer mennesker og biler forbi i en tætpakket masse, i supermarkedet står man i kø i timevis, og man kan mærke stress og jag, for slet ikke at tale om den sorte smog, bore sig ind i næseborene, øjnene og hovedet.  OG få mig så ikke i gang med, hvordan en københavner ser ud, for de ser da helt sikkert ud på en helt bestemt måde, lige som tilfældet selvfølgelig er for en fra provinsen. Os fra provinsen, er jo som taget ud af et TØJ & SKO katalog, og vi har selvfølgelig alle sammen ‘salt&peber’ hår. Det ved alle da (sarkasme kan forekomme)?!

Nej, egentlig ikke, vel? Men sandheden er, at det billede, jeg lige har tegnet for jer ovenfor er mindst lige så nuanceret, som det billede, de fleste medier elsker at tegne af resten af Danmark – i hvert fald af ’udkantsdanmark’ – hvad i al verden det så end er efterhånden.

Jeg vil lige minde om her, at jeg altså elsker København, så ikke et ondt ord om byen. Men jeg elsker også provinsen, og mig bekendt udelukker det ene jo ikke det andet. Men helt ærligt, drop dog karikaturerne af det Danmark, der befinder sig i ’udkanten’, og hvad er der forresten også galt med udkanten? Jeg kan da fx bedst lide at side for enden af et bord, fremfor i midten. Jeg kan også bedst lide at få enten et sæde ved vinduet eller gangen i et fly, fremfor i midten, og sådan kunne jeg blive ved . Siger det bare. Måske er det endda alt vest for Valby Bakke, jeg her skal skrive og ikke blot ‘udkanten’, når snakken falder på det emne. Men ved I hvad, der er faktisk puls og potentiale mange steder rundt omkring i vores lille land, og det er vi efterhånden ret mange, der har fået øjnene op for.

Jeg har boet i Århus, København og USA, og bor nu i provins-Danmark (Århus er vel fx også en stor provinsby i manges øjne, ligesom København er en yndig lille by i en amerikaners eller kinesers optik). Men der er faktisk ret mange fordele på landet. Her er smuk natur, gode fællesskaber,  og uden tvivl en fest for børnene. Måske ikke, når de bliver ældre, men så er det jo heldigt, at Danmark er sådan et herligt lille land, hvor der ikke er langt til den nærmeste storby.

Men nu til det store forkromede spørgsmål: Hvorfor er det, at det altid er et foto at en rusten vaskemaskine, et gammelt bilvrag eller et faldefærdigt hus, der dukker op i medierne, når de skal illustrere ikke-København? Eller hvorfor er det, at ‘provinsboere’ pr. definition skal se ud på et bestemt måde, og ikke mindst tænke på en helt speciel måde (hvis vi altså kan tænke)? Hvorfor og ikke mindst hvornår blev det symbolet for provinsen, og ifølge hvem? Provins-Danmark med knallerten i indkørslen, juleplatterne på væggene og så alle de ufaglærte, der ingenting fatter af hverken verdenssamfundet eller kulturen, hvis du spørger den såkaldte elite.

Indimellem fristes jeg faktisk til at sige, at misundelse er en grim ting. Når man sidder i sin lille, men ualmindelige dyre lejlighed, hvor man skal kæmpe sig op til 2. sal med alle sine indkøb, efter at have kæmpe for en parkeringsplads i bare nogenlunde nærhed af bopælen, og når solen skinner, og man gerne vil i parken, men selvfølgelig sammen med alle de andre solhungrende byboere, der heller ikke har en have(nogle har, I know, men det er de færreste, der har råd til den luksus, og der er ikke mange af dem). Når børnene må dele værelse, fordi kvadrameterprisen nærmer sig det umulige, og når man ikke kan lade sine børn lege nede på vejen, fordi det ikke er en stille villavej, men en trafikeret vej, eller når man er bange for, at en eller anden psykopat skyder med skarpt i parken.

Men det gør jeg ikke, fordi jeg ved, at København er så meget mere end det.

Handler det om, at man igen og igen skal bekræfte sig selv i, at provinsen er yt, og storbyen in? Er det vigtigt at påvirke de såkaldte beslutningstagere, så de i hvert fald ikke finder på, at nogen ved deres fulde fem flytter ’derud til den rådne banan’. Næ, den egentlige rådne banan er de medier, der igen og igen beskriver provinsen som den rådne banan. De landsdækkende medier burde lære, at der er noget, der hedder ’den gode historie’ også. Provinsen kunne godt bruge den positive opmærksomhed once in a while. Og det sjove er, at langt de fleste, jeg kender, der bor i København, oprindeligt er fra provinsen et eller andet sted, og det sted ligger stadig deres hjerte nær, selvom de har valgt ikke at flytte tilbage. Det er ikke dem, der har et problem med provinsen. Jeg har boet i København, og jeg har ikke et problem med byen, tværtimod – jeg elsker den. Ligesom alle jeg kender, der bor der, gør, men det betyder altså ikke, at de dermed pr. defintion ikke kan lide provinsen, for det kan de fleste. Hvorfor ellers tilbringe fx sin ferie med eller uden børn i sommerhuse rundt omkring i den ret populære provins med en smukke natur? Nogle har endda dristet sig til at købe et sommerhus i provinsen…

Den debat, der er virkeligheden burde køre på tv og i landets aviser er debatten om vores hovedstad kontra alle de provinsbyer, der rummer omkring måske 10.000 til 60.000 mennesker. Men ved I hvad? Den debat er simpelthen for kedelig, for de byer er da alt for attraktive. Så hellere symbolisere provinsen med gamle bilvrag og forfaldne landbrugsdejendomme – for sådan bor vi da alle, ikk’?

Det er nok gået op for mange, at jeg hader, når man inddeler folk i kasser. Jeg er ikke til generaliseringer, og jeg elsker, når folk sprænger kasserne, og springer ud i at gøre det modsatte af, hvad samfundet omkring forventer, man gør. Og det er selvfølgelig langt fra alle, der opfatter provinsen eller storbyen, som beskrevet ovenfor, men der er altså noget om snakken, når jeg skriver, at medierne elsker at beskrive ’resten af Danmark’ som den ’rådne banan’, og det ville fandme klæde et landsdækkendemedie eller to at smadre kassen, og for en gang skyld gøre det modsatte af alle de andre. Uanset, klarer provinsen sig, fordi flere og flere har fået øjnene op for mulighederne og ikke begrænsningerne. Provinsen står stærkere end for bare få år siden. Det siger statistikkerne, og det siger jeg.

Om det er det ene eller det andet, så forholder det sig jo i hvert fald sådan, at hvis mange gør eller siger noget, betyder det jo ikke pr. definition, at det så er det rigtige…