Jeg forstår det ikke helt. Eller. Faktisk forstår jeg det overhovedet ikke. Da vi var på ferie i Vietnam for en måneds tid siden, sad vi og  nød vores morgenmad på terrassen sammen med alle de andre, der – ligesom os – sad og kiggede ud over havet, mens de spiste, snakkede og grinede, og der kunne man så undre sig over én ting. Hvorfor er det, at når man trækker russeren, amerikaneren, ukraineren, danskeren eller for den sags skyld muslimen, katolikken, jøden osv. ud af konteksten så at sige, at der så ingen problemer er?

Vi har efterhånden siddet præcis sådan på mange hoteller rundt omkring i verden, og hver gang er scenariet det samme. Vi sidder  alverdens nationaliteter samlet, og der er ingen problemer. Hvad i al verden skulle problemet da være? Eller for den sags skyld, når vi mødes i poolbaren over en drink, og børnene leger sammen til trods for, at de ikke alle sammen forstår hinandens sprog. Men det er blot en mindre detalje. I hotellets  fitnesscenter, hvor man kommer i snak med alle mulige, eller i caféen, hvor vi alle henter iskaffe og smoothies, når varmen bliver for meget. Alle er bare glade, og det er vel ikke så mærkeligt.  Men når man ser på resten af verden ind imellem, burde det jo ikke kunne lade sig gøre – altså at vi fredeligt sidder, måske 25 nationaliteter, helt forskellige fra hinanden, oven i købet med forskellige religiøs baggrund, og spiser mad, småsnakker med hinanden, bader i poolen,  og bare nyder livet. Kan vi kun finde ud af at være sammen sådan på ‘neutral’ grund eller i et bestemt sammenhæng?

Det her er med til at samle folk fra hele verden.

Det her er med til at samle folk fra hele verden.

Der sidder et hold fra Korea, nogle fra Australien, et ægtepar fra Ukraine, tre unge nordmænd, russere, nogle amerikanere, kinesere, japanere, nogle fra Singapore, to unge muslimske kvinder – jeg ved ikke hvor de er fra, men de er iklædt hijab. Der er et par hinduer også, for nu at komme ind på religion udover nationalitet, for det kan jeg se pga. af den røde plet i panden, plus at jeg har snakket med en af dem, da min datter på seks år gerne ville vide, hvorfor de egentlig havde den røde plet i panden, og mit svar mht., at det var noget i forbindelse med deres religion, var bare ikke godt nok. Så foreslog jeg, at vi da spurgte dem selv, for de må da om nogen vide, hvad den røde plet i panden betyder – og det blev i øvrigt taget godt imod, skal jeg hilse og sige.

blog3

Ældre hindu kvinde beder på stranden.

Men vi snakkede ikke kun med de to pakistanere, der altså var hinduer, vi havde også gode samtaler med personalet – de få af dem, der kunne engelsk, men til gengæld hvad de ikke havde, hvad angår sprogkompetence, kompenserede de for i venlighed. Derudover også en finne, australiere, et par fra Taiwan og nogle ældre amerikanske mænd, der fortalte om, hvordan de havde det med at være tilbage i Vietnam, da de havde været der under Vietnamkrigen for mange år siden.

Jeg kan huske, da jeg var barn, og vi camperede rundt omkring i Europa på alle mulige campingpladser, hvordan jeg legede med børn alle mulige steder fra, for også dengang var det ligegyldigt, hvor folk var fra, bare vi havde det sjovt sammen. Vi forstod ikke altid hinandens sprog, men vi fandt altid ud af det alligevel.  Og præcis det samme gør min datter, når hun er på ferie rundt omkring i verden. Sidst vi var af sted, legede hun fx med en pige fra Ukraine. Gangen før var det en finne, og før det har der været utallige andre nationaliteter og sikkert også religioner. Det sidste aner jeg ikke, for det er ret irrelevant – heldigvis. For et par år siden legede hun lidt med et søskendepar, hvor faderen var sort, og børnene deraf havde en fin mørkebrun hudfarve. En aften kom vi til at snakke om et eller andet i forbindelse med at tåle solen og blive rød/solbrændt osv, og jeg får nævnt noget med, at de jo har en lidt mørkere hud, end vi har, og derfor også kan tåle solen lidt bedre. Min datter kigger på mig, og aner ikke, hvad jeg taler om. Jeg roder mig ud i en lang forklaring om noget med, at vi jo alle (gudskelov) ser forskellige ud, har forskellig hudfarve osv., og hun kigger bare på mig igen, og siger: ”Hmmm. Hvad? Nå, det har jeg ikke tænkt over.”

blog4

Børn er så simple og skønne i deres tilgang til andre mennesker – børn og voksne.

Hun havde simpelthen ikke lagt mærke til det, for det eneste min datter går efter, når hun skal finde legekammerater er, om de er søde, og om hun har det sjovt med dem. Simpelt. Børn er nemlig så kloge, at de er ligeglade med hudfarve, nationalitet og religion bare for at nævne nogle få faktorer. Og det er vi voksne jo så åbenbart også, altså kloge, når vi sidder på et lækkert resort og nyder ferien et eller andet sted ude i verden sammen med en masse andre mennesker – alle forskellige steder fra, af forskellige religiøs overbevisning og med forskellig hudfarve. Vi er der alle for at nyde livet, og der er aldrig nogle problemer i forbindelse med netop de føromtalte faktorer, og det ser man da ellers rigeligt problemer med rundt omkring i verden, desværre.

IMG_4133

Af en eller anden grund tænker vi voksne mere som børn, når vi er på ferie, og verden bliver pludselig et meget rarere sted.

Og ja ja, jeg er godt med på, at det nok ikke ligefrem er terroristerne, der ligger i solstolen ved poolen på resortet, hvor jeg holder ferie, men indlægget var nu også mere for at huske os alle på, at i alle lande, alle vegne, i by og på land er der mennesker, der ønsker det samme af livet, som du og jeg. Nemlig at nyde det. Være sammen med dem, vi elsker og holder af, så længe det varer. Dét, uanset religion, hudfarve eller nationalitet. Og ja, så er der desværre nogen psykopater og andre huleboere, der tror, at de skal slå ihjel pga. hudfarve, religion og/eller nationalitet.  Men vi er så mange, der ved, at lige præcis de faktorer er ligegyldige, at det ikke er, hvad det hele handler om. Men vi kan åbenbart ikke helt finde ud af det alligevel. Hvornår er det problemerne begynder? Burde vi tænke mere over det? Jeg undrer mig i hvert fald. Siger det bare.