Der har været lidt stille på bloggen det sidste lange stykke tid, men der sker så meget, og jeg har lige haft ferie. Bla. Bla bla… Men jeg kommer meget snart med nyt om både det ene og det andet – det er så spændende det hele 😉
Indtil da vil jeg da lige smide en lille konkurrence op, der dog kører meget kort tid, da det er to weekendbilletter til Kalundborg Rocker (der finder sted den kommende weekend) samt to billetter til Meny Kalundborgs brunch lørdag morgen på festivalpladsen (og jeg tør godt sige, at den med sikkerhed er god, når det er dem, der står for det).
Til de af jer, der ikke kender til Kalundborg Rocker, er det en festival, der nu har fundet sted i mange år nær stranden ved Kalundborg – nærmere betegnet Gisseløre. Festivalen bliver altid holdt en weekend i august, og Kalundborg Rocker har omkring 6-7.000 besøgende. Det er en virkelig hyggelig festival, og programmet er bredt. Se evt. mere om, hvilke kunstnere, der kommer og spiller på festivalen på www.kalundborgrocker.dk
Musikken er god, menneskerne søde og ja, drinks og øllene er kolde. Vejret tjaaa, det ved jeg faktisk ikke rigtig, men hvem gør egentlig det?! Men mon ikke det går alligevel 😉 Anyway, Kalundborg Rocker 2017 er altså på fredag og lørdag, som i om et par dage. Af samme grund kører konkurrencen fra nu og frem til fredag (i morgen) den 11.august kl. 10, hvor vinderen får besked.
For at deltage i konkurrencen skal du, i kommentarfeltet, skrive navnet på den person du gerne vil opleve Kalundborg Rocker med, like opslaget samt ’En Stemme i Provinsens’ Facebookside. Du er meget velkommen til at dele opslaget, men det er ikke et krav.
Konkurrencebetingelser:
- Vinderen trækkes efter konkurrencen afsluttes d. 11. august efter kl. 10
- Vinderen offentliggøres her på ’En Stemme I Provinsens’ Facebookside.
- Præmien kan ikke ombyttes til kontanter, eller ombyttes til andet.
- Hører jeg ikke fra vinderen inden kl. 12 samme dag, som konkurrencen slutter, forbeholder jeg mig retten til at trække en ny vinder.
- Denne konkurrence er ikke lavet af Facebook, og Facebook er på ingen måde tilknyttet eller forbundet med administration af konkurrencen.