Jeg er jo sådan en provinspige, født og opvokset vaskeægte ’bonderøv’ i provinsens trygge hænder. Jeg flyttede til storbyen et par steder i verden, dog flest år i København – byen, vi provinsboere, godmodigt, elsker at hakke lidt på. Jeg har nu været tilbage i provinsen i en del år, og der er altså ting, jeg ikke elsker ved provinsen, fx den der provinshammer, men den kommer vi ind på ved en anden lejlighed. Til gengæld er der f…. også ting, jeg knuselsker. Der er ting, jeg morer mig over, og der er ting, jeg undrer mig over – dem er der mange af.
Lad os begynde ved kaffen. I Provinsen er kaffe – kaffe. Den er sort, og den kommer fra en kaffemaskine. Eller jaeh, den kommer selvfølgelig fra kaffebønner, men I ved, hvad jeg mener. Sådan en god gammeldaws en. Altså kaffemaskinen, ikke kaffebønnen. Nå, men den kaffe. Vi er da kommet med på bølgen herude, og bruger både stempelkander, og diverse fancy maskiner til at brygge det sorte guld på. Vi har nemlig også – omsider – lært, at kaffe ikke bare er kaffe. Hvad ved jeg egentlig , jeg er endnu ikke blevet så voksen, at jeg drikker den slags – og bliver det sikkert aldrig. Jeg kan kun drikke kaffe fra Starbucks, når det er kamufleret af sukker og diverse flavours med karamel og andre lækre ting. Anyway, i provinsen – eller i hvert fald i de mindre eller mellemstore provinsbyer – ville en Starbucks eller en anden fancy kaffekæde nok ikke overleve, da alt for mange er alt for fornuftige til at betale en formue for en kop kaffe. I København derimod, betaler man glædeligt overpris for en kop kaffe på en fancy café. Gad vide, hvorfor det egentlig er sådan?
‘Kidda’ er bare ét af mine mange navne, når jeg rejser udenlands, og er på Starbucks.
Og det er jo i øvrigt ikke kun kaffe, det samme gælder juice. Det er sjældent man ser en god juicebar have succes i provinsbyerne, i hvert fald i de mellemstore og mindre. Herude er juice da sådan noget fra en karton. Eller? Altså, jeg tvivler stærkt på, at Joe & The Juice ville få succes i min hjemby, men det kan da være, at jeg tager fejl. Jeg savner i hvert fald en god juicebar, men hver gang, der er åbnet en juicebar her i byen, lukker den kort tid efter til trods for, at jeg virkelig har gjort mit til, at den skal løbe rundt – der vokser jo næsten spinat og mango ud af ørerne på mig (og måske også chokolade og is). Men det er jo ikke fordi, folk i provinsen kun drikker juice fra en karton, hvorpå der står Rynkeby, og der er et billede af æbler eller appelsiner. Faktisk undrer det mig lidt, at en juicebar ikke kan løbe rundt herude, for jeg kender godt nok mange, der er glade for friskpresset juice i alverdens afskygninger (man bliver nogle gange næsten lidt bange, når man hører, hvad de putter i den der juicepresser i sundhedens tegn).
Mht. boligsituationen. Jeg bor i et 180 m2 hus med dertilhørende have. Tæt på by, strand og skov, og alligevel er mit hus til at betale. Problemet med storbyen er (her tænker jeg primært København, da vi jo i virkeligheden ikke kan bryste os af mange så’n ’rigtige’ storbyer i Danmark), at ikke alene er det dobbelt så dyrt at købe/leje en bolig derinde (hvis det kan gøre det), men det er også et problem overhovedet at finde en bolig på de kanter. Hvem f….. betaler i øvrigt også det samme for 40 m2 på Frederiksberg som et 190 m2 hus med have i provinsen. Eller. Det er der jo så mange, der gør. Men det er jo faktisk ved at ændre sig lidt, fordi bl.a. børnefamilier ikke gider stuves sammen på 60 m2, når de kan få tre gange så meget plads plus have 30 km eller mere fra Rådhuspladsen.
Nu vi er i gang med boligen, så mener mange, at god smag er forbeholdt mennesker i storbyen. Hvad f….. er det nu for noget? Det passer jo ikke. Selvfølgelig er der masser af mennesker med fremragende smag i provinsen. Jeg har sgu’ da fx god smag 😉 Men hvad angår boligindretning, er folk i provinsen sgu’ ikke så anderledes fra folk i storbyen, herude har de nemlig alle sammen også musselmalede Royal Copenhagen kopper, og den der vase, der var så meget diskussion om på et tidspunkt med alle striberne på – Kähler vasen sgu’ da. Den står jo troligt i ethvert hjem, med respekt for sig selv, og jo jo bevares, jeg synes da også, at det der musselmalede er flot, men jeg kan faktisk bedre lide at drikke min te af en kop med en historie, men sådan er vi jo så forskellige, og man skulle jo også nødig gå mod strømmen – hverken i storby eller provins 😉
Det her er min “musselmalede” kop fra Bali. Den er ikke kongelig, men den har saftsuseme en historie at fortælle 😉
Noget andet, jeg også har tænkt over, er, at mine venner i København alle sammen er blevet meget senere gift og har fået børn, end mine venner i provinsen. Det er jo i virkeligheden logisk nok, da flere af dem i København ofte har længere uddannelser bag sig, og derfor ikke har prioriteret at stifte familie på et tidligere tidspunkt. Vi må erkende, at akademikere er en mangelvare flere steder i provinsen, og det er et problem, men det betyder jo altså ikke, at folk i provinsen går rundt med hovedet under armen. Jeg har selv læst på universitet i mange år (inkl. kvajeår, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ville), men jeg må indrømme, at jeg har mødt mange mennesker i provinsen, der har ‘regnet den ud’, længe før jeg ‘regnede den ud’ – uden at være akademiker. Så man kan lige så godt droppe det der storbys-snobberi, eller måske nærmere den berømte kulturelites fikse idéer om, hvordan mennesker i provinsen er.
Jeg havde besøg af mine niecer i sommer – de bor i Århus, og de grinte af, at jeg hilste på så mange, når vi fx handlede i supermarkedet, gik en tur i gågaden eller på stranden. Men sådan er det jo netop i provinsen. Herude kender vi sgu’ hinanden, også selv om vi ikke altid er klar over, at vi kender hinanden – og det er, som jeg ser det, både godt og skidt.
Endelig så er vi, i provinsen, jo også lidt bagefter mht., hvad der hitter. Hvad der er moderne lige nu. Og jo det er måske nok sandt, at vi lige skal se tingene an, og så kan vi da godt prøve noget nyt. Måske… Men der findes altså også ’first movers’ og ualmindelige dygtige mennesker med iværksætterånd og sindssygt gode idéer herude i vandkantsdanmark. Derudover har flere af dem, udover at have regnet den ud, endda også god tøjstil og et lækkert hjem – verden er at lave… Måske er den der provins slet ikke så tosset endda.
