Dengang jeg startede min blog ‘En Stemme I Provinsen’, var det med bl.a. medierne in mente. Medierne trængte nemlig dengang i høj grad til, at rette linsen væk fra København, og ud i provinsen. Tre år senere, og deres sigte er ikke meget bedre. Medierne skal ud i resten af Danmark, hvor størstedelen af den danske befolkning jo faktisk bor. I en tid med stor fokus på urbanisering og centralisering har vi netop brug for, at linsen ikke altid peger den samme vej. En relativ ny meningsmåling viser dog, at de landsdækkende public service-medier forsømmer landdistrikterne big time. Det vidste vi jo egentlig godt, men man havde jo bare håbet på, at tingene ville ændre sig, så man fik et mere retvisende billede af Danmark.
En mere negativ fremstilling end fortjent, og en mangelfuld dækning af livet i de danske landdistrikter, lyder det bekendt? Oh yes. Og sådan lyder 36 pct. af danskernes dom også over de landsdækkende public service-medier i en ny meningsmåling. Jo længere, man bevæger sig væk fra hovedstaden, des tydeligere er tendensen. Borgerne i provinsen føler sig ikke repræsenteret på retfærdig vis i de landsdækkende public service-medier, der jo netop burde beskæftige sig med hele Danmark, og ikke bare København. Medierne ynder at fortælle historien om den pædofile præst, der forgreb sig på børn, den sindssyge, der slog sin ven ihjel hjemme i provinsboligen med juleplatter på væggen (de er i øvrigt blevet moderne igen – altså platterne), og knallerten holdende i indkørslen til huset, der er ved at falde sammen. De fortæller om kontanthjælpsmodtagerne, der lader stå til, alle dem, der ingen uddannelse har, og deraf også manglen på kloge hoveder i provinsen, de frygtelige skoler osv. Grusomme og trælse historier, der selvfølgelig skal fortælles, men hvad med alle de gode historier? For dem har provinsen faktisk mange af, men ingen gider fortælle dem? Nyhedsværdien er jo slet ikke stor nok – åbenbart.
36 pct. af danskerne erklærer sig helt enig eller delvis enig i, at landsdækkende public service-medier som fx DR og TV 2 generelt tegner et mere negativt billede af de danske landdistrikter og yderområder, end de fortjener. 36 pct. Det er altså en tredjedel af den danske befolking. Ligeledes når det handler om de landsdækkende public service-mediers dækning af nyheder, kultur og samfundsliv i provinsen eller ‘yderområder’ som de ynder at kalde det, er 36 pct. af danskerne helt enig eller delvis enig i, at dækningen er dårlig. Men det hænger da selvfølgelig sammen med mediernes geografiske placeringer. Hvor ligger alle de store mediehuse henne? København selvfølgelig, og så lige JP med hovedsæde i Århus. For at kunne lave journalistik til og om hele Danmark, skal journalisterne selvsagt også bo og leve i hele Danmark. Men det er bare ikke tilfældet.
Tallene illustrerer ret fint, hvis I spørger mig, den skævvridning, som en centralisering gennem mange år, på en lang række områder, har forårsaget i Danmark. Det handler jo ikke blot om mediedækning, men også om infrastruktur, uddannelsesinstitutioners beliggenhed, adgang til sundhed samt jobmuligheder. Tænk lige over alle de akademikere, der går rundt i København, og ikke kan finde job (ca. 3.000) samtidig med, at mange virksomheder i provinsen skriger efter kvalificeret arbejdskraft netop i form af akademikere. En arbejdskraft, de har svært ved at skaffe, og det gør da sandelig ikke jobbet lettere, når de landsdækkende medier ynder at tale provinsen ned i deres mediedækning. For hvem f***** vil bo blandt pædofile, voldpsykopater, dårligt uddannede (for hvis man ikke har gået på uni., kan man da ikke tænke, kan man?), og bare generelt mennesker med dårlig smag? Der er jo bare lige det, at provinsen huser ret meget andet også. Faktisk primært alt det andet. Men den side glemmer medierne belejligt nok at berette om.
Vi er nødt til at styrke både de lokale og de regionale medier, da flere af dem netop leverer regional dækning landsdækkende. Hvis vi formår det, kan vi få fortalt de gode historier også – og dem er der altså, som sagt, ret mange af. Men det er ikke kun medierne, det er også alle os, der bor i provinsen. Vi skal sgu’ sælge varen, og den chance er der mange, der forbipasserer, desværre. Netop i denne tid, hvor sommeren viser sig fra sin absolut bedste side, føler jeg mig så priviligeret over, hvor jeg bor. Jeg kan lugte græsset, og saltvandet og de mange forskellige blomster og buske i min have. Jeg har skov, strand, marker – alt lige inden for rækkevidde. Og nej, vidst er provinsen ikke hovedstaden, hvad kultur angår, men der sker altså ret mange fine ting, rundt omkring i vandkantsdanmark, på de fronter også. Men os, der bor i provinsen, er jo i virkeligheden provinsens ambassadører. Det skal vi huske på.
