Lad os til at begynde med få på det rene, at jeg selv er født og opvokset i provinsen. Jeg elsker provinsen på godt og ondt, og jeg er ikke ude på at træde nogen over tæerne (måske bare provokere lidt), men nu er jeg altså nødt til at dele min undren med jer. Hvad er der med provinsbyer og restauranter med buffet? Jeg ved ikke hvorfor, men mange mennesker i provinsen elsker altså buffet.
For ca. to år siden åbnede der en lille lækker sushi restaurant lige om hjørnet fra, hvor jeg bor i Kalundborg midtby. Og vi snakker ikke en ‘wanna be dåsetuns sushi restaurant med en reje på toppen’. Næ, vi taler skam den rigtige vare. Hvilket jo var fantastisk. Jeg havde ikke engang turde håbe på, at der ville åbne en sushi restaurant i Kalundborg, men det skete – hurra. Hurra, fordi så kan man købe andet take away mad end kebabruller og pizza. Pizza- og kebabsteder har vi nemlig nok af, og det er jo heller ikke uden grund, at Kalundborg sidste år blev placeret som den by i Danmark, hvor man spiser mest kebab (og kage). Men lad den nu ligge.
Sushi restauranten bliver hurtig et sted, hvor jeg gør min gang – i hvert fald mindst en gang om ugen (nogle gange oftere, hvis det er mig, der skal lave mad. Indrømmet, det er jeg ikke så god til). De laver lækker sushi til fair priser, så hvad er der ikke at kunne lide?! Men, desværre deler ikke mange kalundborggensere mit syn på sushi på det tidspunkt. Eller det vil sige, jeg troede, at det var, hvad der var galt. At de simpelthen ikke kunne lide rå fisk. Fair nok. Vi kan ikke alle lide det samme. Og rå fisk, skal man vel lige vende sig til (det skulle jeg i hvert fald, men det er bare så længe siden nu). Det er trods alt stadig en ny verden for nogen. Men det er jo ret populært i storbyerne. Jeg mener, fx københavnerne kan jo ikke få nok af det, og nye sushi-steder åbner konstant i midtbyen og i brokvartererne. Ligesom tilfældet er i Århus.
Nå, men jeg tog fejl. Da man på Momo Sushi (som sushi-restauranten hedder)besluttede at lave buffet i stedet for blot at have a la carte menu – tænk sig – da kom kunderne. Ejerne fortalte mig, at de var nødsaget til at lave buffet, ellers ville de lukke, fordi der ikke var gæster nok. Men nu kunne kalundborggenserne pludselig komme op af stolene og ud at spise. De kunne spise ALT det de havde lyst til for 199 kr. Det i sig selv, var altså nok til, at Momo Sushi nu stort set hver weekend har (næsten) fuldt hus og også er væsentlig pænere besøgt i hverdagen. Man kan sågar tage buffeten med hjem i form af en lille hvis flamingokasse, hvori man må putte 20 stk. sushi fra buffeten for 150 kr.
Buffet. Det er altså det magiske ord. Og det er jo ikke første gang, at det er set her i byen. Men ikke kun her. Jeg har snakket med mange, der bor i andre provinsbyer, og de nikker alle genkendende til den beretning. Men hvorfor er provinsen et buffet-paradis? Jeg mener, der er selvfølgelig også restauranter i København og andre storbyer, der har buffet, men det er jo så få set i forhold til antal restauranter i byen. Det er jo heller ikke forstået således, at der ikke er restauranter i fx Kalundborg, hvor der IKKE er buffet, men jeg synes at kunne se et mønster. Men hvorfor er man så vild med buffet i provinsen? Vil man hellere betale for kvantitet end kvalitet? Er det lettere, fordi man tænker, at der så er noget alle kan lide (men det er der jo også, hvis man vælger mellem a la carte retter)? Eller er det noget helt andet, det drejer sig om?
Jeg undrer (og ærgrer)mig i hvert fald over, hvorfor det altid er restauranter med buffet, der er så populære herude. Jeg kan jo lige så godt være ærlig og sige, at jeg ikke bryder mig synderligt om buffet. Jeg synes, at maden i en buffet ofte er kedelig, lunken og sikkert fyldt med bakterier fra folk, der ikke har hygiejnen i orden (nogle buffeter er naturligvis bedre end andre). Måske jeg er sippet (okay, det ved jeg, at jeg er, men alligevel). Det ændrer jo ikke på det faktum, at buffeten ånder os i nakken overalt i provinsen. Og jeg synes altså ikke, at det er buffet-paradis – jeg synes faktisk, at det er buffet-helvede…
Andre end mig, der undrer (og/eller ærgrer)sig ? Og måske jeg tager fejl, måske der findes provinsbyer derude, hvor buffeten ikke er populær? Hvad tænker du?
