Så er det den tid igen, hvor hr. og fru Danmark vover sig ud i byen. Der er nemlig byfest. I provinsen betyder det, at man går ud og rent faktisk bruger byen. Ligesom når Julen står for døren. Det er umiddelbart de to tidspunkter på året, hvor jeg mindes, at der faktisk er mange mennesker i bybilledet i Kalundborg. Den der by, som vi alle sammen gerne vil have skal indeholde det hele, men vi gider sgu’ ikke bruge det. Det der med at gå ud, det kan de gøre inde i det der København. Vi har vores weber grill, terrassevarmer og lagusta-hækken, og her sidder vi lunt og godt gemt inde bagved.
Det ville også være helt i orden, hvis ikke det var fordi, vi samtidig brokker os over, at alting lukker i byen. Og ja, jeg har nævnt det før, men var nødt til at nævne det igen, da jeg tænker på det, hver gang det er tid til byfest i Kalundborg. Jeg skal da i øvrigt ikke selv holde mig for god. Jeg skal ikke pudse nogen glorie, for der er ikke nogen at pudse.
‘Kontoret’ i Kalundborg, Byfest 2014
Nå, men byfesten. Uge 30 er tradition tro byfestuge i Kalundborg, og da jeg var teenager, var det noget, man ikke ville gå glip af. Så kunne Rhodos og Ibiza godt vente et par dage mere, for når der var byfest, var man hjemme sammen med sine venner – og vi festede. Da jeg boede i København, kom jeg næsten også altid hjem på besøg i den uge (tænk, hvis jeg gik glip af noget).
Gågaden under Byfest, Kalundborg 2014.
Jeg flyttede tilbage til provinsen for syv år siden og er nok nødt til at erkende, at jeg vidst kun har været til byfest en enkelt gang eller to i de år. Enten har jeg været bortrejst eller blot fravalgt det, fordi der var andet, jeg hellere ville. Men i år tænkte jeg, at det skulle være løgn. Så jeg har været til byfest, og det var skægt.
Bartenderen på ‘Kontoret’ (en gammel skolekammerat i øvrigt) serverede drinks alt imens, han selv fik en lille en…
Jeg tog altså til byfest fredagaften sammen med flere af mine gode veninder. Der er nogle, der er hardcore og fester tre dage i træk, det kan jeg så ikke prale af denne gang. Men fredag var en fin dag, og der var sort af mennesker i gågaden, hvilket var ret hyggeligt, eftersom det jo er et sjældent syn efterhånden. Vejret var også fantastisk, så det gjorde det bestemt ikke mindre hyggeligt, at man kunne sidde udenfor hele natten sammen med gode venner og bare snakke, drikke drinks og lige spise en enkelt kebab (ligesom i gamle dage), inden man skulle hjem og sove. Jeg fik blå tunge, fordi jeg drak ‘Isbjørn’, som tilbage i 90’erne, og blev øm i kæberne af at grine af gamle historier sammen med mine venner. Faktisk tror jeg ikke, at jeg har drukket en ‘isbjørn’ siden 90’erne, og er ret overbevist om, at det netop kun er i provinsen, at man stadig har den stående på kortet.
Barndomsvennerne
Som jeg tidligere har nævnt i et af mine blogindlæg, er ‘de der venner’, man har kendt hele sit liv, guld værd. Og det var blandt andet nogle af dem, jeg festede med til byfesten. Det vækker altid minder, og jeg ville ønske, at vi alle kunne have været samlet, men måske til næste år. En ting er sikkert, uanset om jeg bor i provins eller storby, vil jeg altid synes, at det vil være hyggeligt at tage til byfest i uge 30 i Kalundborg sammen med mine barndomsvenner og alle de andre, som jeg kender fra dengang i en fjern fortid, hvor jeg var barn og teenager. Det er jo netop en del af charmen ved byfesten, at man tager en tur ned af ‘memory lane’ og møder gamle venner, man ikke har set i mange år. Det er igen den der fælles referenceramme, som de fleste mennesker elsker.
Derudover fandt jeg ud af, at ikke alle absolut er ‘over-dressed’ i provinsen (det er de nu heller ikke alle i København), når de går ud. Men hånden på hjertet, jeg har aldrig set en i København i træsko eller badesandaler på en cafe, restaurant eller bar. Et eller andet sted, er det egentlig skægt og på sin egen pudsige måde charmerende, at man bare stikker i træsko, sandaler (MED en lille strømpe vel at mærke)eller en badesandal, fordi det er, hvad man har lyst til at have på. Men jeg er altså nødt til at sige, at når man tager til fest, kunne man da godt lade førnævnte blive hjemme. Jeg siger ikke, at man behøver iklæde sig gallauniform, men nedenstående bør altså forblive på matriklen uanset, om man bor i København eller provinsen.
I hvet fald ikke overdressed…
Men måske mit prinsesseskørt til gengæld var…
En succes
For mig var byfesten altså klart en succes. Der var rigtig mange mennesker, der festede i byens gågader, vejret var fantastisk, og for eget vedkommende, fik jeg snakket med en masse søde mennesker, jeg hverken har set eller snakket med længe. Og det var både dem, der bor i byen og dem, der var hjemme på besøg netop, fordi det var byfest.
Selvfølgelig er vejret også afgørende for, hvorvidt en byfest bliver en succes eller ej, da meget foregår udenfor. Men så længe folk støtter op om konceptet, fungerer det uanset vejr. I år var der sort af mennesker, og det var godt at se, byen blev brugt på en hyggelig måde. Det var byfest, sommer og sol – og jeg skal da helt sikkert til byfest igen næste år.
Faktisk ved jeg ikke meget om byfester i andre provinsbyer, men er sikker på, at de er lige så underholdende, som de byfester, jeg har været til i min barndomsby. Jeg håber virkelig, at det er en tradition, som provinsbyerne formår at holde fast i. Det ville være så ærgerligt, hvis det hele blev mainstream og lignede hinanden. For det er helt sikkert, at en byfest i min barndomsby er langt fra det mere mondæne natteliv i København. Jeg kan dog nævne en bodega eller 100 i København, hvor provinsen har overtaget. Og det er der jo en grund til. Jeg siger ikke, at det ene er bedre end det andet, men at det er to vidt forskellige ting, og da jeg jo er tilhænger af diversitet, kan jeg kun sige hurra for, at begge dele eksisterer – og at det forhåbentlig fortsætter sådan.
