Vi taler fra eller til den, vi kritiserer den, og vi forsvarer den. Vi definerer den indimellem, som var den én samlet masse – en masse, der i hvert fald ikke er København. Men provinsen er IKKE en stor samlet masse, men når det er sagt, er der visse fællesnævnere ved små samfund – ved provinsen i Danmark, gode som dårlige, som vi ikke kan se bort fra.
Jeg har en tidligere studiekammerat, der har introduceret mig for Martin Thorborg. Martin Thorborg er iværksætter med stort I, forfatter og en masse andre ting. Han er ærlig, han ved, hvad han taler om, og så er han sjov. Jeg har for nylig set hans video ‘Underlig i Provinsen’ i forbindelse med mit blogindlæg, og jeg er tæt på at elske manden. Han rammer plet med sine betragtninger igen og igen. Videoen er lagt som et link nederst på bloggen. Martin Thorborg fortæller i store træk om, hvilke omkostninger det bl.a. kan have at være succesfuld iværksætter i provinsen/små samfund. Han nævner, at er man succesfuld iværksætter, der skiller sig lidt ud fra mængden i en lille by, skal man være klar over, at der kommer nogle slag over snuden. Man skal være klar over, at det kan være sværere at være iværksætter i provinsen på nogle punkter.
Provinsen har ikke plads til store armbevægelser
Og han har så meget ret. Nogle steder mere end andre, men jeg kan sagtens se, hvor han vil hen. Vi skal jo, som altid, helst passe ind i kasserne med de andre, og gør vi ikke det, bliver der snakket. Den tænkte jeg lidt over, og snakkede herefter med en del iværksættere rundt omkring – i storby og i provins. Jeg besøgte bl.a. Morten Tranekær og Lasse Berg Svenningsen, der begge er iværksættere med fast base i Slagelse.
Morten er 26 år og har været selvstændig siden februar 2014. Han ejer MTop.dk, der laver webshop-optimering samt rådgivning. Han er tidligere SEO-manager ved en Web-shop.
’Jeg er blevet selvstændig bl.a., fordi jeg godt kan lide at arbejde, og det får man ikke anerkendelse for i et almindeligt job. Det kan jeg få som selvstændig. Og ja, jeg overvejede længe at flytte til København eller Roskilde, for den sags skyld også, i forbindelse med, at jeg blev selvstændig. For netop at komme til en større by og tættere på den personlige kontakt til kunderne. Men arbejdet med web-shops kan jeg godt klare herfra, men det kræver, at jeg kører længere og planlægger en del mere. Det er en af udfordringerne, men der er flere. Det er tydeligt i provinsen, at hvis man har succes og flasher det, bliver der talt om det. Her er mere Jantelov. Jeg tror, at det har med at gøre, at ambitionerne ofte ikke er så store i provinsen, som set i fx København. Du begrænser dig, hvis du tænker lokalt. Du skal være i stand til at strække dig i tanken udover, hvor du er lokaliseret geografisk. Derudover skal folk ikke tro, at de er noget. Vi er flokdyr, og vi vil gerne det samme som alle de andre’.
Lasse på 27 år er selvstændig inden for online markedsføring og ejer www.goleaseit.dk. Han har været iværksætter siden 2013, også han mener, at der er udfordringer ved at være iværksætter i provinsen. Han har fået hug for sine armbevægelser, men er ligeglad.
’Sådan er det. Danskerne er bare Jantelovsprægede, og det kommer nok mere til udtryk nogle steder end andre. Og så handler det om det sikre valg. At være selvstændig er langt fra det sikre valg, og det er der mange, der ikke kan forholde sig til. Men det kommer også an på, hvad du kommer fra’. En af udfordringerne i provinsen er klart, at her er mere sløvt. Inden for Mortens og mit felt er det okay at være iværksætter i provinsen, men man bliver ikke set på samme måde, som hvis man bor i storbyen. Har du fx med branding at gøre, ville jeg ikke vælge provinsen. De følger heller ikke med tiden i mange af kommunerne herude. Det er meget bedre i storbyen, fordi de er mange flere om at gøre noget aktivt’.
’Det er lettere at samle en flok i storbyen, hvor der er flere iværksættere, end i provinsen. Og det betyder utroligt meget at have netværk, og det er bare lettere i storbyen’, siger Morten.
Jeg spurgte efterfølgende direktør for Kalundborg Erhvervsråd, Paul Jensen om, hvordan han oplevede udfordringer/problemer ved at være iværksætter i provinsen.
’Jeg ser ikke specifikke udfordringer ved at være iværksætter i provinsen i forhold til storbyen. Der vil jo selvsagt være en større kritisk masse i storbyen’.
Paul Jensen påpeger tillige, at erhvervslivet stiller sig til rådighed som mentorer over for iværksættere , og at der er et tæt samarbejde mellem Kalundborgegnens Erhvervsråd og Kalundborg Kommune.
Helikopter-perspektiv
Der er uden tvivl mange ildsjæle her i byen, i Slagelse og i mange andre provinsbyer. Ligesom jeg er sikker på, at erhvervsrådene rundt omkring i kommunerne gør deres bedste, men det er bare ikke nok, og med fare for at få hele Kalundborg Erhvervsråd på nakken, erklærer jeg mig uenig i Paul Jensens udtalelser. Selvfølgelig er der problemer – eller udfordringer, om I vil. Vi skal jo være politiske korrekte i denne coaching-tid, hvor vi skal se det hele i helikopterperspektiv (men det forsvinder problemet jo ikke af). Et problem er et problem, uanset, om vi kalder det et negativt eller positivt ladet ord. Men nuvel ’udfordring’ (så er jeg også lidt moderne). Jeg mener klart, at det er naivt at sige, at der ingen udfordringer er som iværksætter i en provinsby kontra i en storby.
‘Korsbæk-syndrom’
Jeg er nogle gange bange for, at provinsen kan blive fanget af et slags ‘Korsbæk-syndrom’, hvor Bankdirektør Varnæs og Albert Arnesen, der ejer Damernes Magasin hårdnakket til den bitre ende benægter, at der er problemer og et behov for forandringer. De tænker derimod, at venter de længe nok, vender skuden nok. Det sker ikke, og du bliver ‘slået hjem’ i stedet. Mads Skjern er realistisk og nytænkende, hvilket er årsagen til hans succes. Det er da ikke så svært at forstå, eller er det? Og så lige et godt råd til de af jer, der ikke har set Matador (men der kan da ikke være mange). Kom i gang, det er et stykke Danmarkshistorie, som vi alle bør se og ’give videre’ i arv til vores børn.
I min optik, skal man begynde med at være realistisk omkring forholdene i provinsen, og lave en plan ud fra det. Det nytter ikke noget, at man erklærer, at der ingen ulemper er ved at være iværksætter i provinsen, for selvfølgelig er der det. Ligesom der er ulemper ved at være iværksætter i storbyen. Se på, hvad der er af mangler, og skab derefter mulighederne (miljøet). Mange kommuner kunne fx lære noget at Ikast-Brande, der for fjerde år i træk er blevet kåret som årets erhvervskommune. Dermed ikke sagt, at man ikke skal se positivt på tingene, men vi er altså nødt til at begynde med at være realistiske. Jeg bliver ærgerlig, som iværksætter, når jeg hører den slags sludder. Det er lige præcis den holdning, der gør, at vi ikke forstår virkeligheden, og ikke flytter os i den rigtige retning.
Jeg har selv virksomhed i Kalundborg, og var jeg ikke villig til at køre til København og andre større byer, havde jeg ikke nok arbejde – i hvert fald ikke, hvis jeg vil bruge min uddannelse. Jeg bor i en by, hvor jeg ikke har de store muligheder for netop at bruge min uddannelse, med mindre jeg er selvstændig og kører til storbyen. Det i sig selv, er jo også et problem, hvis man gerne i provisen vil tiltrække højtuddannede.
Plads til forandringer
Det, jeg forsøger at sige, er vel på den ene side, at man i provinsen skal blive bedre til at håndtere det, der er anderledes, og dem, der vil noget andet, end majoriteten. Vi skal give plads til at tænke ud af boksen, og plads til store armbevægelser indimellem. Ellers risikerer vi, at alle ejerne af de store armbevægelser pludselig skriver ’postnr. storby’ og ikke ’postnr. provins’. På den anden side, skal vi (her mener jeg også kommune, erhvervsråd etc.) også blive bedre til at tænke nyt og moderne uanset, om vi hellere så, at tingene var, som de altid har været. Det er jo så godt og trygt, men det baner ikke vejen for fremskridt. Hvis vi blev bedre til det, ville alle de unge måske ikke flygte til storbyen og blive der. Men derimod komme tilbage til provinsen, fordi der er noget at vende tilbage efter udover en smuk natur og en masse søde mennesker. Vi skal alle huske på, at noget af det letteste her i verden er, at sidde bag ligusterhækken og pege fingre af dem, der forsøger, men som ikke altid har succes, men de forsøger i det mindste! Og så er der jo også dem, det lykkedes for – ikke at forglemme.
Martin Thorborgs ’Underlig i provinsen’.
