I går spillede han til ‘Kronprinsparrets Priser 2014’ sammen med ven og kollega, Simon Kvamm i Musikkens Hus i Aalborg. For fire år siden udgav de under navnet ’De Eneste To’ deres første album. Året efter kom EP’en “Det lyder radikalt”. Siden da har der været lidt stille på den front, men midt i august i år kom singlen ’Sult’, og til november kommer der et album. Derudover er han også meget kendt for singlen ‘Valby Bakke’ fra 2004.
Nu ved du måske, hvem jeg snakker om, men tænker, hvor jeg dog vil hen med den historie. Du skal nok få svar. Jeg mødte forleden Peter Sommer på Ingolfs Kaffebar på Amager i København (ret hyggeligt sted, hvis I kommer på de kanter). Peter og jeg snakkede om at bo i provinsen, om at bo i storbyen, og om de fordele og ulemper, der er begge steder. Det gjorde vi, fordi Peter oprindelig er fra Skanderborg. Men har boet i Århus og København i mange år, hvorefter han vendte tilbage til Skanderborg i en længere periode, og nu for seks uger siden flyttede han, sammen med sin familie, tilbage til København.
Jeg er da vildt nysgerrig på, hvordan han opfatter provins og storby. Hvad han ser som problemer samt, hvad han ser som fordele. Hvad han mener, at der skal til for, at flere provinsbyer får tilflyttere og ikke fraflyttere.
Gid du var i Skanderborg og blev der, kære Peter…
Peter Sommer. Fotograf: Casper Dalhoff/SonyMusic.DK
’Hvorfor rejste du din vej’? Faktisk fortalte Peter, at han sagtens rent arbejdsmæssigt kunne bo i Skanderborg og gerne var blevet der, hvis det var den bedste løsning. Han har da også stadig sit lydstudie der. MEN. Der er altid et men.
’Jeg flyttede til Århus efter gymnasiet for at studere, som man nu gør. Her boede jeg, indtil jeg flyttede til København, hvor jeg boede i seks år. På det tidspunkt var jeg i begyndelsen af alt det her musikhalløj, og jeg havde på fornemmelsen, at det var nemmere at få hul på i København, end i Århus. Men da jeg en del år senere stod det sted i livet, hvor det hedder børn, boede i en toværelses og ikke havde råd til noget større i København på det tidspunkt, valgte jeg at flytte til Skanderborg, hvor jeg boede i fem år. Jeg er i mellemtiden blevet skilt, og er nu igen sammen med min ungdomskæreste. Vi flyttede tilbage til København for bare seks uger siden. Men jeg holder meget af Skanderborg, og kommer der stadig meget. Vi flyttede til København primært for, at det skulle være lettere for børnene, da min ex-kone bor her. Det samme er tilfældet med min kæreste, hendes børn og ex. Så det er bare meget lettere for ’mine, dine og vores børn. Men udover, at det er bedst for alle vores børn, er det selvfølgelig også godt for mit arbejde, at jeg er i København i denne periode, hvor jeg lige er udkommet med en single og snart med et nyt album. Der er ingen tvivl om, at det har betydning, at man er, hvor rigtig meget sker. At man lettere kan deltage i alle arrangementer og møder. Skanderborg fungerede fint mht. at lave musik, men mht. salg, er det lettere her. Man kommer i de rette musikmiljøer, og der opstår bare nogle muligheder, der ikke ville opstå i provinsen. Men var det ikke for børnene, så tror jeg, at vi var blevet i Skanderborg. Jeg kan sagtens se mig selv i Skanderborg igen, hvor vi har familie og et stort netværk også, men det har lange udsigter’.
God infrastruktur afgørende
Vi snakkede meget om, hvad der kunne få folk til at flytte tilbage til provinsen, da alle i øjeblikket strømmer til København. Peter er, ligesom jeg selv, overbevist om, at god infrastruktur har meget at sige.
’Der kommer et tidspunkt, hvor man når en mæthedsgrænse, og hvis man havde en god infrastruktur hele vejen ud i provinsen, tror jeg, at man ville se en anden pendlerkultur i Danmark. Folk vil jo gerne den offentlige trafik, men som det er nu, er det dyrt og upraktisk, simpelthen fordi det tager for lang tid pga. dårlig infrastruktur. Nøglen til liv, er i høj grad infrastruktur. Derudover bliver det dyrere og dyrere at bo i København, så på et tidspunkt må det ske. Lige nu er tendensen, at mange gerne vil bo i København, men det er jo blot en tendens. Det vil vel ændre sig. Men der er jo altid nogen, der skal flytte først. Jeg tror også, at kulturtilbud har en vis betydning, men de unge bliver ikke i provinsen af den grund. De vil stadig synes, at det er federe i København og Århus. Noget man skal lade være med i provinsen, hvis du spørger mig, er, at lave et blegt program af det, der foregår inde i storbyen. Man kopierer i stedet for at lave sin egen profil. Man skal være mere original med kulturtilbud i provinsen, måske finde en niche. Et godt eksempel er ’Foderstoffen’, der er et spillested i Rudme på Fyn. De laver solide ting der’.
København er mere børnevenlig, end jeg troede
Det, at der ikke er så mange muligheder i provinsen, virker beroligende på mig. Små byer er beroligende. Til gengæld er der mange flere ting, man kan gøre med børn i København. Jeg har faktisk også tabt mig, efter jeg kom til København, fordi jeg cykler hele tiden, i provinsen tog jeg bare bilen, næsten lige meget, hvor jeg skulle hen. Det gør man ikke her med den trafik. Men det er nok en forældrerefleks, at man forbinder tryghed med noget godt fra sin egen barndom, og det vil man gerne give videre. Men det rigtige i denne sammenhæng er klart København for os lige nu. Derudover må jeg sige, at København er bedre egnet til at have børn i end, hvad mine fordomme fortalte mig. Og det er vel netop også det, der er sket – at tendensen til at flytte væk fra storbyen, når man får børn er på retur. Folk har vel fundet ud af, at der er mange gode muligheder for børnefamilier i København også, og det er jo også med til at ændre miljøet herinde’.
Et savn
’Jeg savner turene i skoven, som jeg boede tæt på i Skanderborg. Ture både med og uden børn. Den der årscyklus, der er i en skov, at følge med i den, det savner jeg ved provinsen. Og da jeg boede i Skanderborg, savnede jeg take away , men det problem løste vi med restauranten Valby Bakke, som jeg åbnede sammen med nogle venner i Skanderborg. Så kørte det. Men nu er jeg flyttet til København, og jeg kan ærligt sige, at jeg ikke ville bo længere ude, end det her. Enten bor man i København, eller så gør man ikke’.
Jeg tænkte over dét Peter sagde mht., at provinsbyer måske skulle finde deres egen niche, for det har han da helt ret i. Den enkelte provinsby skal netop fokusere på det, byen kan tilbyde, og det er absolut forskelligt fra by til by. Jeg tænker her kulturelle tiltag, hvilket jo kan være mange ting. Der er op til flere provinsbyer i Danmark, der netop har forstået den del, nu skal de andre byer så bare med også. Derudover nævner han også god infrastruktur, som desværre mange steder i provinsen er en by i Rusland. Det er jo ikke usædvanligt, at busruter lukker ned, at der mangler motorvej, at togene til København kører alt for sjældent og tager alt for lang tid. Nogle gange er man endda så heldig at få lov til at sidde i et gammelt diesel-trækker af et lokomotiv, hvor forureningsgraden svarer til at stoppe hovedet ned i udstødningsrøret på en gammel Scania Vabis (vel at mærke inden partikelfilterets indførsel). Og det får man så lov til at betale for – og det er ikke billigt.
Uanset, er der ingen tvivl om, at Peter er en person, der har relativt let ved at tilpasse sig forskellige forhold, måske er han bedre til det, end de fleste, måske ikke. Måske er vi alle i virkeligheden bedre til at tilpasse os nye ting, end vi tror. Måske er det slet ikke så farligt at prøve noget nyt eller noget anderledes, og måske er alle de bekymringer, vi gør os om evt. forandringer i fremtiden unødige. En ting er sikkert, vi finder i hvert fald aldrig ud af det, hvis vi ikke prøver…
’De Eneste To’
Albummet, der udkommer til november har endnu ikke fået et navn, men det handler om, hvad mænd på Peter Sommer og Simon Kvamms alder taler om. Hvilke overvejelser man har, familielivet, der pludselig er meget vigtigt, men også den friske erindring om, hvordan det er at være 25. Dét album er jeg da nødt til at købe, for jeg vil da helt vildt gerne vide, hvad mænd i den alder taler om 😉
