I tror det måske ikke, jer inde i storbyen, men der er faktisk også internetforbindelse herude på landet. Herude er man, ganske som I, gået væk fra det der modem-noget, der ringer op med høj skinger lyd for at få forbindelse til noget man kalder ’internettet’. Man kan endda få installeret wifi herude – ligesom i storbyerne.
Jeg læste en artikel for nylig, hvori der netop stod, at provinsen i Danmark havde problemer med bredbåndsforbindelsen. Det er muligt, at det forekommer flere steder, eller det ved jeg, at det gør, men manden i artiklen fik det til at lyde som om, at internettet var en by i Rusland for os i provinsen. Nogle af jer kan måske huske, at jeg fortalte om den der undren blandt kollegaer og venner, da jeg fortalte, at jeg flyttede fra København til en lille by ude ved vandet i Vestsjælland. Jeg kunne lige så godt have sagt, at jeg ville flytte til Sibirien (der har de sgu’ nok heller ikke nogen ordentlig bredbåndsforbindelse).
’Da shit’
Livet i hovedstaden er det bedste – intet mindre end stedet. Nord for København kan også gå an, da ‘de rigtige’ mennesker også huserer her. Alt andet er kun for de andre. Kigger jeg helt navlebeskuende på min egen socialgruppe af unge (okay, jeg er ikke helt ung, men I ved, hvad jeg mener) veluddannede mennesker med karrierejobs i hovedstaden, er fænomenet endnu tydeligere. Man kan ikke flytte fra byen, hvis man har mulighed for at blive. Punktum.
“Du har boet i Århus og mange år i København, og nu er du flyttet til provinsen?” En åbenbart ulogisk og forvirret beslutning truffet af et lettere ustabilt menneske for nogle år tilbage – nemlig mig. Hvem flytter frivilligt mod moderniteten – og majoriteten for den sags skyld? Hvem flytter frivilligt fra hovedstaden til provinsen? Den moderne naturromantik trives umiddelbart bedst på livsstilsmagasinernes farverige sider. Det er blot en illusion, at der er godt på landet. Eller hvad?
Omvendt er jeg også herude i vandkantsdanmark blevet set på med undren, når jeg ærligt har sagt, at jeg savner København. For det gør jeg, men det betyder ikke, at jeg nødvendigvis synes, at det ene er bedre end det andet. Jeg er i virkeligheden hverken antistorby eller antiprovins, selvom nogle tror, at det er tilfældet. Jeg er nærmere pro-storby OG pro-provins. Men mange storbymennesker og forstadskøbenhavnere forstår det ganske simpelt ikke. De forstår ikke, hvad vi laver herude på landet. De bliver nærmest paniske ved tanken om provinsens stille liv og højst sandsynlig en anderledes social sammensætning. Der er også meget mørkt derude på landet, og nogle af dem, der bor der er virkelig nogle bonderøve, og måske internetforbindelsen slet ikke virker?
Ja, surprise – der er mørkere på landet end i byen, og ja, der er en enkelt eller to bonderøve herude (okay måske flere), men er der i virkeligheden ikke det alle vegne – også i storbyen (jeg har i hvert fald mødt et par stykker), og er det nødvendigvis skidt? Men vi har altså det der moderne skidt, de kalder internetforbindelse, endda den hurtige slags uden ledning. Og ja, det er muligt, det kan synes fremmedartet for udenforstående uden kendskab til livet på landet og provinsens kvaliteter, men der findes faktisk mennesker, der lever et lykkeligt liv i provinsen. Eller måske endda helt ude på landet, hvor der ikke engang er gadelygter og, hvor man må gå på arbejde eller til nærmeste nabo, når sneen falder tykt, fordi vejene ikke bliver ryddet. Til gengæld er der højt til loftet ude i naturen, man kan se stjernerne på himlen, og man har langt større chance for at opleve sneen dale hvidt fra en frostklar stjernehimmel, hvor sneen også forbliver hvid og smuk, når den rammer jorden. Og tro det eller ej, men mange mennesker i provinsen er også ressourcestærke, reflekterende, kritiske og selvstændige mennesker.
Det, jeg i virkeligheden forsøger at sige, er, at der heldigvis er et valg. Jeg elsker valg på nær, når jeg ikke ved, hvad jeg skal vælge. Så er det virkelig et problem. Men jeg vil helst ikke fratages valgmuligheden alligevel til trods for, at jeg ikke er sikker på, hvilken vej, jeg skal vælge. Men jeg vil sgu’ have valget og bestemme selv! Altså her et valg mellem at bo i storbyen eller i provinsen. At have valgmuligheder er altid et privilegium, med mindre man, som jeg, nogle gange bare bliver mere forvirret af mulighederne. Men husk på, at det ene ikke nødvendigvis er bedre end det andet, bare anderledes. Nogle kan lide at bo i storbyen, andre på landet. Jeg selv er en mærkelig blanding, for når jeg er det ene sted, savner jeg det andet. Jeg elsker storbyen og stortrives her, men jeg elsker også naturen og den fred og ro, der rammer en lige i hjertet ude på landet. Og ligesom vi alle (heldigvis) ikke er ens, så har provinsen og storbyen hver deres charme. Lad os værne om begge dele, så vi i fremtiden stadig har et valg…
