Tæthed er ikke nærhed. Fordi man møder mange mennesker hver dag på sin vej til og fra job eller, hvad man nu har af gøremål i en storby, er det ikke det samme som, at man er mange mennesker nær. Tværtimod. Når jeg her skriver ‘møder’, mener jeg nemlig ikke, at man stopper op og taler med dem, har noget sammen eller kender hinanden. Næ, jeg mener, at man fysisk går forbi andre mennesker, støder ind i dem, står mast op af dem i metroen eller i bussen, men her slutter forbindelsen også. Det eneste man har til fælles med ‘alle de andre’, er, at man alle skal fra a til b hurtigst muligt – helst uden forhindringer, som ‘alle de andre’ i virkeligheden bare er en travl morgen eller eftermiddag.
Jeg er klar over, at København ikke er den slags storby, som nedenstående artikel handler om, idet artiklen handler om Shanghai. Men læs lige artiklen alligevel, den er ret interessant, fordi Shanghai er så langt fra den eneste by med de problemer, der er andre som Shanghai, og der vil komme endnu flere i fremtiden. Ja, Shanghai er en storby i en helt anden betydning end, hvad tilfældet fx er for København, idet vi snakker et indbyggertal på over 24 millioner, og som ydermere er hastigt voksende med mere end 0,5 millioner om året. Men selvom vores København så langt fra ligner, hvad der bliver beskrevet i artiklen, er det nu alligevel lidt tankevækkende, at flere og flere storbyer efterhånden minder om, hvad Anne Katrine Braagaard Harder beskriver i sin oplevelse af Shanghai.
Og vi kan da lige så godt være ærlige og erkende, at også i København er ‘alle de andre’ lidt for ofte blot forhindringer, når man har travlt og skal fra a til b. Det er ikke kun i storbyer som Shanghai. Til gengæld er der stadig masser af nærhed i København i alle de ‘små’ bysamfund her og der, og det er netop charmen ved byen – og noget af det jeg elsker så højt. Hver bydel har sin charme, og sådan skulle det gerne forblive. Det samme gør sig gældende for meget større byer som fx London, Paris og New York – de har også deres ‘små’ lokalsamfund i storbyen, og uden dem, ville jeg i hvert fald ikke holde så meget af byerne, som tilfældet er. Jeg har rejst meget, og har været i mange storbyer verden over, og jeg falder altid for de byer, hvor netop ‘nærheden’ stadig er eksisterende. Måske kun i små doser og ikke overalt i byen, men den er der, og jeg mærker den. Jeg har også været i storbyer a la Shanghai, og det er spændende, men jeg vil gerne videre ret hurtigt (men jeg er jo også bare en pige fra provinsen).
Men vil nærheden bestå i København, hvis halvdelen af Danmarks befolkning bor i København om 20 år? Vil de store byer kunne holde fast i de små ‘samfund’ i byerne, der netop gør dem hyggelige? Måske København ikke ligefrem er i overhængende fare for at blive et nyt Shanghai, men det er da værd at huske på, at netop de små samfund, der eksisterer alle vegne – i storbyerne og i provinsen er værd at bevare, fordi de har værdi for en masse mennesker, der sætter pris på, at der stadig – i en travl hverdag – er plads til nærhed.
Jeg håber af hele mit hjerte, at vi alle, herunder især byplanlæggerne, altid vil huske på, hvor vigtig nærhed er for mennesker. For jeg er slet ikke i tvivl om, at uden nærhed, går mennesker i stykker. De bliver ensomme og er ikke en del af et fælleskab med en eller anden form for fælles referenceramme. Og jo større byerne bliver, jo større bliver udfordringerne for danskerne og ikke mindst byplanlæggerne, hvis de vil bibeholde nærheden og ikke blot tætheden.
Vi er i Danmark, og nok især i provinsen, vant til, at det hele ikke er så stort. Det giver vel i virkeligheden også sig selv, at vi ikke pludselig får kæmpe byer alá Shanghai, Danmarks indbyggertal og størrelse taget i betragtning. Men urbaniseringen og centraliseringen er et faktum over alt i verden i dag, også i lille Danmark. Det er derfor værd, at huske på vores værdier. Det er VIGTIGT, at huske på vores værdier. Huske på, hvad det er, der gør, at nogle vælger at bo i større eller mindre provinsbyer, men andre vælger storbyen. Huske på, at selvom vi bor forskellige steder i Danmark, har vi stadig en masse til fælles. Huske på, at København, som stadig er en lille storby i forhold til så mange andre storbyer i verden, holder vi af bl.a. fordi, der stadig er plads til nærhed. Fjerner vi nærheden, ødelægger vi byen. Og ‘nærheden’ er jo netop også, hvad mange søger, når de flytter til provinsen – fordi her, får man den ofte i endnu større grad. Jeg er hverken pro- eller antistorby eller provins, men uanset, om jeg bor i provinsen, i København eller på Grønland, vil jeg håbe, at fremtiden giver plads til både store og små samfund, hvor ‘nærheden’ ikke er glemt.
