Man skal kigge længe og grundigt efter guldet i grækernes pengepung, og man finder det nok, i mange tilfælde, ikke lige nu. Til gengæld skal man ikke lede længe efter den græske gæstfrihed – og det holder jeg af dem for. Gæstfrihed, lige præcis dét ord dækker så fint over, hvad grækerne er. Min datter hedder Aura-Xenia – ‘Xenia’ stammer fra græsk, og betyder faktisk ‘gæstfrihed’. Det vidste jeg nu godt (min farmor hed også Xenia), men har sådan ca. fået det fortalt en 700-800 gange af grækere, vi møder på vores vej. De spørger nysgerrigt til navnet med de græske aner, og fortæller derudover lange hyggelige historier om alt mellem himmel og jord. Jeg kan godt lide grækerne – de er så ’easy going’ og venlige. Og ja, det gælder også dem, der ikke sælger noget. Grækere har et eller andet autentisk og oprigtigt over sig. Uanset, hvor i Grækenland jeg har opholdt mig (og det er maaaange steder efterhånden), har jeg endnu ikke oplevet, at folk ikke har været gæstfrie og venlige for ikke at glemme den gode service, som man efterhånden, mange steder, skal kigge langt efter i Danmark.
Smukke enkle Grækenland.
Egentlig var Grækenland droppet denne sommer, og der var tanker og planer om steder langt borte, men vi kunne alligevel ikke helt slippe Europa, som jo også er skøn, og i særdeleshed har Grækenland nok en særlig plads i mit hjerte. Jeg tror, at jeg kan lide, at de er sig selv. Mange af de græske kvinder har til både gården og gaden, går ofte i en tøjstr. ‘næsten for lille’, men de er ligeglade, de hviler i sig selv på en eller anden dejlig befriende måde. Mange danske kvinder er så fokuseret på, at kroppen skal være slank og perfekt (mig selv inklusiv), og det er sgu’ ikke altid sundt at fokusere så meget på det. Det er livet altså for kort til.
Mig sammen med alle grækerne og deres farverige parasoller (jeps, har også købt to).
Jeg har rejst i mange lande, og har mødt gæstfrihed og venlighed mange steder, men dét jeg fx også holder af ved Grækenland, er, at der netop er plads til alle. Om du kommer ind på restauranten i lang kjole og stilletter eller cowboyshorts og undertrøje, behandler de dig ens. Eller sagt på en anden måde, turisten i badesandalen og den lidt for lille t-shirt, hvor maven stikker frem (ham, har vi vidst alle sammen mødt) bliver behandlet på samme måde som ham i den ulasteligt presset hørbuks og hvide skjorte med Ralph Lauren hesten på (ham har vi da også alle mødt). Her er intet snobberi, og det kan jeg lide. Jeg vil gerne tage en pæn kjole på og gå ud, men jeg vil også have lov til at gå rundt i mine slidte shorts og undertrøje med bikini inden under (hvis jeg nu pludselig skulle få lyst til at aftenbade, og det sker ret ofte) med strandhår, når jeg er på restaurant på min ferie, for det er ferie for mig. Jeg elsker det smukke solrige land, men jeg elsker grækerne lige så højt (ej at forglemme den græske mad) for at være, præcis som de er.
Søde, gæstfrie grækere – ALLE vegne…
Alle de gange jeg har rejst i fx Asien, har vi boet på lækre hoteller, hvor alt er nærmest perfekt. Vi var på Bali og i Singapore i vinter, og det skal lige siges, at der skal jeg klart til igen. Det er bestemt ikke, fordi jeg brokker mig over luksus 😉 Alt var perfekt på hotellet – ved poolen og på stranden. Alt stod snorelige. Fine hvide træliggestole med ulasteligt hvide parasoller til. Kæmpe bamselinebløde hvide håndklæder i stakkevis, massage på store fine hvide futoner, afdæmpede mennesker med glade smil i fine velduftende, nystrøgede uniformer, og jeg kunne blive ved. Estetik så langt øjet rækker. Det var fantastisk, men ved I hvad? Alle de farvestrålende parasoller, liggestole og håndklæder på stranden, grækeren, der råber lidt for højt, men med et glimt i øjet, deres uorden, og igen jeg kunne blive ved – det er også fantastisk – bare på en helt anden måde.
Alle farver og former (den med skibene er selvfølgelig vores) – bliver glad i hatten…
Jeg forstår faktisk ikke helt, hvordan de gør, det der med service, men de formår, til trods for en milliard trillion turister (der nok indimellem er temmelige belastende) sommeren over, at forblive smilende, hjælpsomme, og ikke mindst gæstfrie. Selvfølgelig er grækerne ikke dumme, turisme er en vigtig indtægtskilde for landet, og nogle vil måske sige, at netop derfor magter de det. Men jeg erklærer mig kun delvis enig heri. De magter det også, fordi sådan er grækere bare – lige til.
Uanset, vi danskere har meget at lære, hvad angår service (det har jeg vidst sagt en gang eller to før, men der er ingen, der hører efter 😉 ). Jeg ved, at vi ikke er lige så afhængige af turister, som grækerne, men derfor kunne vi nu godt tage lidt bedre imod vores turister i Danmark. Man læser år efter år undersøgelser, der viser, at Danmark bliver dyrere og dyrere at leve i/holde ferie i, mens servicen blot bliver forringet. Det hænger da ikke sammen?
Noget andet, jeg elsker ved grækerne, er, at der altid er plads til børnene. Altid. De får et smil, et klap på hovedet, et bolsje ved købmanden, vindruer ved grønthandleren, eller et knækbrød ved bageren. Aura-Xenia snakker dagligt med forskellige grækere, der henvender sig til hende. Hun forstår dem ikke, men synes, at det er skægt. Hvor ofte sker det mon for turisterne med børn i Danmark? Grækerne får børnene til at føle sig velkomne. Derudover er grækerne ikke regelryttere, og det er danskerne altså nogle gange lidt for ofte, i hvert fald, hvor jeg bor.
Aura-Xenia foran bageren med en af hendes utallige gaver fra den søde bagerdame (hun skal bestikkes til at tage med hjem til Danmark igen).
Når det står i menukortet, at der er pomfritters til frikadellerne på børnemenuen, så kan man altså ikke bare få et stykke rugbrød i stedet, det er da alt for besværligt selv om man har rugbrød. Eller hvis man serverer sandwich med rejer til frokost, men med laks om aftenen, så skal man ikke tro, at man kan få rejer i sandwichen om aftenen, selvom de har rejer i køkkenet. Hvad ville det ikke være for en uorden? Det handler nemlig om regler, og uha da, tænk hvis vi afveg lidt fra dem af og til. Jeg er jo sådan en irriterende en, der ikke bare kan bestille fra menukortet (ja, jeg er en af dem, der ALTID skal have noget, der ikke står på menukortet, eller minus mayonnaise, plus et eller andet, karse i stedet for purløg, og hvad ved jeg). Men ved I hvad, det er slet ikke et problem i Grækenland. Jeg har endnu ikke prøvet, at de har sagt, at noget ikke kunne lade sig gøre (nu er jeg jo heller ikke helt urimelig). Jeg ved selvfølgelig ikke, om de bander mig langt væk, men så skjuler de det godt.
Måske det netop er fordi, vi ikke har tradition for turisme i den grad, som der fx er i Grækenland, men helt ærligt, er det så svært at smile til folk, at yde den ekstra service, der gør, at kunderne går derfra og tænker, at her kommer de igen? Sandt at sige, kan jeg faktisk ikke huske én eneste gang, hvor jeg er blevet ekspederet af en sur eller ligeglad ekspedient i Grækenland. Og ja ja, jeg ved, at jeg er en storsmilende glad i hatten turist med intet andet end ferie på programmet, men grækerne er jo ikke på ferie, og alligevel bliver jeg, hver eneste dag, mødt med store smil, og så får jeg altså lyst til at købe lidt mere (det er så selvfølgelig lidt skidt for min pengepung). Men det er da simpelt. Bliver du behandlet godt, og får du god service, kommer du igen og igen – det gælder for forretninger, men det gælder så sandelig også for byer og lande som en helhed. Jeg har yndlingsforretninger (også i DK selvfølgelig), yndlingsbyer og yndlingslande, service og venlighed spiller i denne sammenhæng en væsentlig rolle, og helt ærligt – Danmark kunne trænge til et grundigt serviceeftersyn.
