Der var engang en, der sagde til mig: ‘Det kan du ikke’. Den sætning fungerer som drivkraft for mig. Hvis nogen siger sådan til mig i ramme alvor, er jeg simpelthen nødt til at gøre forsøget, og nok også nødt til at blive ved, indtil det lykkedes. Sådan er jeg sat sammen. Altså nu snakker vi ikke om urealistiske ting, som at jeg tror, at jeg kan flyve osv. – jeg er jo ikke idiot, men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig 😉

Jeg tror på, at et langt stykke hen af vejen, kan man, hvad man vil. Sådan tror jeg også, at det fungerer med samfundet. Hvis man konsekvent tager ‘Nej-hatten’ på, så lykkedes det sjældent. Men man skal også beholde sin realistiske sans for, hvad der lader sig gøre.  Men netop mange af de små lokalsamfund – provinsbyerne rundt omkring i Danmark, de giver lidt op, fordi de har set skriften på væggen. Men skriften på væggen, kan ændres, hvis man tør tage kampen til trods. Det gælder stort set alt. Det er ikke sikkert, at man vinder, men så har man i det mindste forsøgt. Jeg har virkelig – på det seneste – fået øjnene op for, hvor mange ildsjæle, der findes – også i de små samfund rundt omkring. De har en idé, og de arbejder målrettet for at skabe en succes. Sådan skal det gøres. Man skal blive ved og ved, indtil det en dag lykkedes. Måske idéen og/eller vilkårerne ændrer sig undervejs, men man skal aldrig give op. Jeg tror fx på provinsens overlevelse – i hvert fald, hvad angår rigtig mange provinsbyer i Danmark – også selvom ‘de kloge’ og centraliseringen/urbaniseringen fortæller mig noget andet.

Jeg har lige været i Dubai i en uge med job – hyret som journalist af Best Broadcast Hire, der arbejdede for regeringen i Dubai. Der blev afholdt World Government Summit i Dubai, og den tjans var jeg så heldig at være med på. Det var min første gang i Dubai, og jeg er forbavset over, hvad stedet er i dag, når man tænker på, hvad det var for bare 25 år siden. Jeg har jo ikke været der dengang, men har set billeder, og det er vildt. Dubai er udkanten og så alligevel centrum – i hvert fald på de kanter. Før en ørken, nu en storby – hovedbyen i et af syv emirater i De Forenede Arabiske Emirater. Fra sand til skyskrabere. Men hvad er udkanten også egentlig, og af hvad?

Ørken i Dubai.

Dubai var for ikke så længe siden små landsbyer spredt rundt omkring i ørkenen.

Dubai i dag.

Dubai.

Nå, men Dubai er langt fra eneste sted, jeg har rejst, hvor jeg har været imponeret over visioner og virkelyst. At sige, at alle i Dubai arbejder hårdt, vil måske nok være at strække den – lad os bare sige, at nogle er gode til at lede og fordele arbejdet. Arbejdernes vilkår skal man så helst ikke tænke over, for så får man ærlig talt ikke lyst til at besøge stedet igen, men sådan er det jo desværre mange steder i verden. Men det er en anden historie en anden dag. Ligesom der er så mange andre ting i deres samfund, som jeg stiller spørgsmålstegn ved, eller ikke bryder mig om. Men meget kan man sige om Dubai, men de skal have ros for deres evne til at skabe.  De har visioner (og penge).

Men grunden til, at jeg overhovedet bragte Dubai på banen her på bloggen, er faktisk, fordi jeg – mærkeligt nok – kom til at tænke på ’Udkantsdanmark’, da jeg besøgte stedet. Måske fordi Dubai engang ’bare’ var ørken, og nu en storby – en hovedby med otte-sporede motorveje, et emirat med skyskrabere, verdens højeste bygning, største shopping Mall, indendørs skiløjper, eneste 7-stjernede hotel osv. Dubai har også udviklet sig til et center for servicebaserede industrier som IT, Medier og finans. En ørken, der pludselig er et levende sted, hvor mennesker valfarter til både i forbindelse med job og ferie.

Burj al-Arab - verdens eneste syvstjernede hotel.

Burj al-Arab – verdens eneste syvstjernede hotel.

1.200 butikker i verdens største shoppingcenter - Dubai Mall.

1.200 butikker i verdens største shoppingcenter – Dubai Mall. Jeg var NØDT til at shoppe!

Lad mig lige en gang for alle slå fast, at det  jo ikke er fordi, jeg mener, at vi skal bygge et Dubai nogle steder i Danmark – hverken i storbyen eller provinsen, det er bestemt ikke der, jeg vil hen. De har olie-milliarder, det har vi ikke (men vi mangler nu heller ikke noget). De er en del af de Forenede Arabiske Emirater, vi er Danmark. Der er en verden til forskel. Men de skal have et stort plus for at tænke anderledes, for at turde. Det er den virkelyst, som de ligger for dagen, jeg er interesseret i.  Jeg ville bare så gerne se det ’drive’, der eksisterer så mange andre steder i verden, endnu mere i Danmark. Og jeg siger ikke, at det slet ikke findes i Danmark, for det gør det bestemt. Ofte er det desværre bare sådan, at mange af de mennesker med store armbevægelser, visioner og anderledes idéer flygter mod storbyen, og dér udlever drømmene og skaber spændende ting,  fordi de ikke tror, at der er plads til den slags i provinsen, men det er der altså.  Når de mennesker banker på vores ‘provinsdør’, er vi ikke altid lige gode til at åbne den, tage chancen/løbe risikoen (som man ser det) og se, hvad der sker.  I min verden skal man indimellem turde satse for at vinde.

Men faktisk er provinsen blevet bedre til det der med turisterne. Fx ved jeg, at turismen til Kalundborg og Slagelse Kommuner aldrig har været højere end, hvad tilfældet er i dag. Siden 2014 er antallet af turister steget procentvis mere end noget andet sted i landet. Stigningen kommer både fra ferie- og erhvervsturister, og har betydet en meromsætning på over 100. mio. kr. Turisternes årlige forbrug i de to kommuner er over 1,5. mia. kr. Vestsjælland er bestemt ikke det eneste område, hvor det går fremad – jeg nævnte det blot fordi, jeg netop har set tallene, og havde dem frisk i erindringen.

Jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen. Vi skal tænke større og anderledes for at få succes med at få folk til at flytte fra storbyen til provinsen, uden at det er af tvang. Vi har den smukke natur, men vi kan mere end det. Der er mange ting, der også lader sig gøre i provinsen, hvis blot vi nogle gange smider livrem og seler og tør slippe ‘det plejer vi’. Faktisk burde vi proppe  ‘det plejer vi’ op samme sted, hvor Janteloven ligger og hygger sig. København og de andre store byer i Danmark har ikke eneret på fremgang og succes. De provinsbyer, der tør tænke anderledes, er de provinsbyer, der får succes. De provinsbyer, der i fremtiden vil blomstre trods dommedagsprofetier over provinsen generelt. Så simpelt er det i min bog.

Nedenfor er et par billeder fra Dubai – fordi jeg ikke kunne lade være. De har bl.a. SÅ mange fantastiske smukke hoteller.

Dubai Marina.

Dubai Marina.

The Walk - Dubai.

The Walk – Dubai.

Udsigt fra Jumairah Al Qasr (skønt hotel).

Udsigt fra Jumairah Al Qasr (skønt hotel i Dubai).

Mina A'Salam (også skønt hotel i Dubai).

Mina A’Salam (også skønt hotel i Dubai).