Her Kato, Vig 2014. Foto: Gitte Korsgaard
Som mange af jer allerede ved, undrer jeg mig over en del ting – små som store, og jeg har en mening om stort set alt (indimellem ret opslidende). Nå, men det slog mig den anden dag, at Vig Festival da var oplagt at skrive om netop i forbindelse med al min snak om storby og provins og om, hvordan vi skal blive bedre til at promovere os i provinsen. Jeg udsætter jo ikke, hvad jeg kan gøre i dag til i morgen, så jeg kontaktede Vig Festival, som heldigvis kunne følge min (når jeg selv skal sige det) geniale idé.
Party i provinsen kontra fredagsrock i Tivoli
For Vig Festival er da om noget et godt eksempel på, at vi også, i provinsen, kan finde ud af at holde en fest. I den forbindelse kom jeg derfor også til at tænke på, hvordan de forskellige kunstnere egentlig oplever at optræde på en festival som fx Vig kontra at stå på scenen fredag aften i Vega eller til fredagsrock i Tivoli. Derfor tog jeg en lille snak med flere af dem om netop det at optræde på en festival i provinsen og om, hvordan de opfatter publikum.
Så er det, at jeg lige vil komme med en indskudt sætning, inden jeg kommer for godt i gang. Jeg mødte, som sagt, en masse spændende mennesker på Vig Festival, og jeg kan fortælle, at I kommer til at høre mere til dem her på bloggen på et senere tidspunkt. Mere vil jeg altså ikke sige på nuværende tidspunkt, men glæd jer – det gør jeg!
Vig Festival
Nik ELLER Jay 😉 Foto: Gitte Korsgaard.
Det begyndte med en koncert i det fri med Kim Larsen og efterfølgende Shu Bi Dua. I dag er det bl.a. navne som Mads Langer, L.O.C., Carpark North, Barbara Moleko, Kato, Safri Duo, Rasmus Seebach, Nik&Jay og D-A-D, der gæster Vig Festival. Den er besøgt af ca. 18.000 mennesker i de tre dage i juli, hvor der festes i provinsen. Nå, men jeg kan jo lige så godt være ærlig (det siger de, at man skal være).
Jeg har aldrig været festival-menneske, og I skal nok heller ikke satse jeres penge på, at det vil ændre sig. Men vil I tænke jer, jeg er jo faktisk lige kommet hjem fra Vig Festival, og jeg har haft de mest fantastiske dage med arbejde, gode venner og ikke mindst fantastiske musikoplevelser. Derudover har jeg mødt en masse søde, spændende og sjove mennesker.
Nuvel, jeg tog luksusudgaven, da jeg opholdte mig en del i presseområdet og backstage samt sov og tog bad hjemme. Ja, ja okay, nogle vil nok mener, at jeg ikke helt har været sådan rigtig på festival, men jeg har da trods alt tilbragt det meste af de sidste tre dage med at høre musik sammen med 18.000 feststemte mennesker – både det ene og det andet sted. Men at sove i et halvlunkent telt med lugt af alkohol, sved og sure sokker er ikke lige mig. Ja ja, jeg ved godt, at ikke alle på en festival lugter af sved og har sure tæer, men det er jeg altså kommet til at bilde mig selv ind. Derudover er der jo altid en vis risiko for urinregn udover mit telt, og det kan jeg slet ikke overskue. Alene tanken om toiletforholdene sådan nogle steder gør, at jeg trækker mig. Jeps, bare kald mig sippet – for det er jeg.
Nik&Jay gæsteoptræder ved Carpark Norths koncert. Foto: Gitte Korsgaard
Men jeg er nødt til at indrømme, at der var væsentligt renere end, hvad jeg havde ventet (jeg har jo været på Roskilde, så havde frygtet det værste).Derudover er der heller ikke så ’crowded’, at man får klaustrofobi, og konceptet med, at der skal være plads til alle – unge som gamle holder i den grad. Vig Festival har i øvrigt 20 års Jubilæum næste år, og drives af ca. 2.000 frivillige og meget søde medhjælpere, udover blot to lønnede medarbejdere. To! Det er da så imponerende, at man kan stable sådan et arrangement på benene næsten udelukkende ved hjælp af frivillige kræfter primært hentet i lokalområdet (og jeg er ellers ikke let at imponere, stol blot på det). Der kan man da tale om ildsjæle, og om at gide at gøre noget for, at det hele ikke altid skal foregå i storbyerne.
I kan i øvrigt læse meget mere om Vig Festival på http://vigfestival.dk
Mads giver koncert. Foto: Gitte Korsgaard
Mads svarer tålmodigt på mine mange spørgsmål.
Jeg har i flere år lyttet til hans musik. Udover at synge helt fantastisk, skriver han meget smukke tekster, der får mig til at tænke over livet og alt det andet, som indimellem kan være lidt besværligt. Derudover er hans musik så melodisk, at jeg faktisk slet ikke kan beskrive det. Og som om, det ikke er nok, så er han også et utroligt rart menneske, som gav sig god tid til at tale med mig på her i weekenden til trods for, at han er en ret populær herre.
”Det er tredje gang, jeg er på Vig Festival. Den første gang spillede vi på en lille scene, men sidste år fik vi lov til at optræde på den store, ligesom i dag. Jeg holder meget af at komme her, men jeg synes faktisk ikke, at der er den store forskel på at spille for et publikum i København kontra herude. Det, der måske er lidt anderledes, er samværet her på festivalen. Folk har været her i flere dage, og det kan godt gøre stemningen lidt anderledes”.
Mads Langer ændrer ikke i sit repertoire efter, hvor i Danmark han spiller. Det handler – for ham – om, at præsentere den pakke, som han selv kan lide. Men selvom, at Mads ikke oplever, at der er stor forskel på regionerne i Danmark, oplever han faktisk, at der er stor forskel landende imellem.
”Tyskland og USA fx er meget opdelt. Jeg er kendt på Østkysten og Vestekysten i USA, men ellers spiller jeg ikke for fulde huse derovre. Der mærker jeg virkelig en forskel på regionerne i landet i forhold til min musik”.
Kato & Safri Duo, inden de skal på scenen. Foto: Gitte Korsgaard
Kato og Safri Duo optrådte også på Vig i år, og var lige så populære som altid. Her er opfattelsen nogenlunde den samme.
”Det er mere vejret og andre faktorer, der spiller ind. Der er ikke den store forskel på at spille for folk i København fx kontra folk i provinsen. Men der er forskel på at spille på en klub kontra en festival. Vi oplever også mere forskellen i forhold til kultur altså, når vi spiller i udlandet kontra Danmark”.
Også forsangeren Lau Højen fra Carpark North er enig i, at der ikke er den store forskel på regionerne. Heller ikke provins og storby.
Lau Højen og jeg snakker, og det er sjovt.
”Det er klart, at da vi var nye i branchen, var det anderledes at spille i Århus, hvor vi er fra, da vi her havde en langt større fanklub, end andre steder på det tidspunkt. Men efter, at vi er blevet et nationalt band, oplever vi det ikke rigtigt. Men der er dog forskel på at spile indendørs og udendørs. Det er lettere at skabe en mere intensiv stemning indenfor. Men ellers er det mere vejret og humøret hos publikum, vi vurderer. Er det fx skidt vejr på en festival, er stemningen anderledes, men ofte når folk alligevel et punkt, hvor de siger ’fuck it’ selvom det øsregner, og det er fedt”.
Carpark North er ikke kun vanvittige populære i Danmark, også i Tyskland har de længe været et hit. Og ligesom Safri Due og Kato fortæller, oplever de også den kulturelle forskel på landene, når de optræder.
Lau Højen, forsanger i Carpark North. Foto: Gitte Korsgaard
”I Tyskland er det ofte meget musikinteresserede, der kommer og hører os. Hvorimod i Danmark er det både musik og fest, det handler om. Og det giver en anden stemning”.
Barbara Moleko efter koncert. Foto: Gitte Korsgaard
En anden, der var både hyggelig og interessant at snakke med, var smukke Barbara Moleko. Hun er ganske vidst opvokset i Vanløse, men har gået på Den Rytmiske Højskole i Vig. Hun har derfor et særligt forhold til området, og hun har også en lidt anderledes opfattelse af at optræde for et publikum i provinsen.
”Det kommer selvfølgelig an på, hvor det er, men generelt er folk i provinsen ret gode til at holde en fest. De hygger sig med hinanden på en anden måde, når de er på festival. De har nærmest en lille picnic, sidder på tæpper, hygger og lytter til musik. Det elsker jeg. Det oplever jeg ikke på samme måde i København. Begge dele er fedt, men det handler vel også i sidste ende om, at man sporer sig ind på sit publikum og møder dem på deres præmisser”.
Konferencier på Vig Festival, Jacob Haugaard, har været i branchen i mange år. Han har været 25 år på Grøn Koncert, tre gange på Vig og adskillige andre steder. Han kan også mærke en vis forskel på provinsen og København.
Jacob Haugaard og jeg snakker om provinsen og storbyen.
”I København og Århus vil de underholdes mere. De er vant til, at der sker noget. Hvorimod det er lettere i provinsen. Man bruger også typisk flere penge i provinsen, når man er ude. Det virker som om, at folk har flere penge med, når de fester på en festival fx – og ofte er flere folk derfor også mere fulde”.
Hmmm, den lader vi lige stå lidt. Kan det nu virkelig passe? Er folk i provinsen mere fulde, når de fester, end fx københavnere? Jeg tror det ikke, men jeg skal da ikke afvise det. Jeg mødte da en enkelt eller 100, der havde fået, skal vi sige, rigeligt med alkohol. Men faktisk var jeg forundret over, hvor god plads, der var til børnene på Vig til trods for fulde mennesker. Det er skønt at se, at der er plads til alle, uanset alder.
Provinsen kan godt
Så lige for at vende tilbage til den der med, at vi skal blive bedre til nogle ting i provinsen. At alt ikke behøver at foregå i København. Kunstnerne, der optræder på Vig Festivalen kommer gladelig derud år efter år (og mange andre steder i provinsen for den sags skyld), bl.a. fordi de godt kan lide stemningen på en festival. Ligesom der ingen tvivl er om, at Vig som by får noget ud af, at det bliver stablet et sådan arrangement på benene år efter år. Udover at de lokale butikker og supermarkeder nu og her kan mærke de mange mennesker, giver det også kendskab til lokalområdet. Her tænker jeg naturligvis – turister. Sandsynligheden for, at flere har hørt om Vig pga. Vig Festival, er stor.
Det betyder også, at der er en god mulighed for, at det vil bidrage positivt til fx turismen i området, da flere måske fremover vil vælge Vig og omegn, næste gang de skal leje et sommerhus, skal på campingferie i Danmark eller, hvad ved jeg. Simpelthen fordi de har hørt om, hvor smukt der er eller måske endda selv har oplevet området/byen i forbindelse med Vig festival. Vig bliver sat på landkortet med Vig Festival – og det er et klogt træk.
Det smukke område omkring Vig. Foto: Gitte Korsgaard
Som Jacob Haugaard så fint siger det:”Vig Festival giver Vig identitet”. Han rammer hovedet på sømmet der. Det vil vi se mere af andre steder i provinsen. Der er jo ingen, der siger, at alle små byer skal stable en festival på benene, men der er så mange andre muligheder for at gøre sig bemærket på Danmarkskortet. Provinsen kan godt.
