Fint besøg i provinsen

Jeg kender hvert et sving på vejen. Selvom jeg har været væk fra byen i mange år, er det hele alligevel så velkendt, og sådan vil det altid være. Altid. Dengang cyklede jeg, nu tager jeg bilen. Men ikke i fredags. Jeg skulle til Kalundborg Rocker, som er en lokal festival, der bliver afholdt hvert år i august nede ved stranden. Kalundborg Rocker er ikke ren nostalgi, da den ikke eksisterede, da jeg var barn, men at cykle hjem, dét var ren nostalgi. Der duftede ligesom dengang. Lydene var næsten de samme (det bilder jeg mig i hver fald ind), og der så ud næsten som dengang. Tingene havde ikke ændret sig, men hvad, det har jeg jo heller ikke synderligt (også noget, jeg bilder mig selv ind). Tiden stod stille, og jeg var lige der i min barndomsby.

Men vigtigst, byen var – en sjælden gang – levende. Jeg vidste, at jeg elskede præcis det øjeblik, da jeg cyklede alene hjem og sagde hej til fulde og mindre fulde mennesker. Nogle mere charmerende end andre. Det er så fint, at Kalundborg Rocker har givet denne provinsby endnu en weekend om året, hvor man ikke føler, at man bor i en spøgelsesby. Da jeg boede i København, blev Kalundborg Rocker til, og også dengang besøgte jeg festivallen, hvis jeg kunne få det til at passe med ferie osv.

Uanset, om jeg bor i Kalundborg eller København, varmer det mit provins-hjerte, at kalundborggensere og oplandet i den grad bakker op om Kalundborg Rocker. Det er super sejt, at nogle mennesker gider tage kampen op og kæmpe for, at der skal ske noget herude, hvor kragerne vender. De kæmper, fordi de ved, at der er noget at kæmpe for. Og Kalundborg Rocker er en af de ting, der får hjulene til at rulle. Men hjulene drejer kun så længe opbakningen fra lokalbefolkningen er der. Det har vi heldigvis fattet mht. festival, men vi halter altså stadig gevaldig bagefter på andre områder. Men den omgang brok gemmer vi til en anden dag, for den her weekend har gjort mig glad i hatten, fordi jeg endnu engang har set, at provinsen kan, når bare man gider.

Jeg mødte gamle venner og skolekammerater, som jeg ikke har set i mange år, hvilket var rigtig hyggeligt. Jeg fik endda sagt undskyld til ham, jeg gav en syngende lussing for 20 år siden (han fortjente den, og nej, jeg har absolut ikke for vane at slå folk). Derudover fik jeg snakket med de af mine venner, som jeg ikke altid har tid til at se i hverdagen, og jeg mødte en masse sjove mennesker, som jeg aldrig har snakket med tidligere.

Men jeg er jo heldigvis ikke den eneste, der har det på den måde. På Facebook så jeg her til morgen, at en af mine venner, der er fra Kalundborg, men ikke bor her længere skrev: JEG ER FORELSKET!!! I Kalundborg… TAK TAK TAK til alle jeg mødte på Kalundborg Rocker… Det er UDEN sammenligning den bedste dag i mange mange år…

Jeg snakkede med så mange glade mennesker til Kalundborg Rocker, og man behøvede jo ikke ligefrem at være indehaver af en ph.d. for at se, at opbakningen til arrangementet intet fejler. Langt de fleste jeg snakkede med, var gengangere til Kalundborg Rocker, og de havde bestemt tænkt sig fortsat at deltage i mange år fremover. Jeg mødte en del, jeg kender fra København, der også var kommet ’hjem’ udelukkende pga. festival – og det er da skønt, at provinsen kan trække ’de der fremmede’ til, når der er så mange tilbud i storbyen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Noget andet, jeg simpelthen er nødt til at nævne, er, at aldrig har jeg set så mange campingstole på en festival før (i hver fald set i forhold til antal gæster). Alle vegne står der fine klapstole, og vattæpper ligger spredt her og der, som var man på skovtur. Men det er sådan det er, når provinsen afholder festival. Eller i hvert fald på Kalundborg Rocker. Som en anden af mine venner skrev på Facebook: Man ved, at man er i Provinsen, når flest mennesker har rejst sig fra campingstolene ved koncerten med SØMÆNDENE!?!? Derudover kunne man købe stegt flæsk med persillesauce AD LIBITUM (det der ad libitum, elsker vi jo herude). Men det er da blæret, at man kan få det på en festival. Den havde jeg alligevel ikke set komme. Til dig, der besluttede det, tak.

Også i provinsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Men hvor er det herligt, at man i en forholdsvis lille provinsby stabler et arrangement på benene år efter år. Et arrangement, der trækker så mange mennesker, og som får besøg af så store musiknavne. Der er noget for både de yngre og de ældre, hvilket var ret tydeligt, da fx Christopher og Pretty Maids gik på scenen.

Da Christopher var på scenen, var rækkerne nede foran fyldt af helt unge piger,  der med deres mobiltelefoner forevigede øjeblikket, hvor Christopher kiggede ned på dem og med sin fine stemme sang en af de utallige sange, som de alle kunne fra ende til anden (det stod værre til med mig). Efter koncerten stod flere piger og græd, ganske enkelt fordi, de var så vilde med Christopher og syntes, at det var så stor en oplevelse at have set ham live – og så oven i købet i KALUNDBORG. Dét havde de ikke regnet med, betroede de mig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nuvel, der er plads til forbedringer – også på Kalundborg Rocker, men er der ikke altid det. Og man kan da se, at folkene bag arrangementet lærer noget år for år og hele tiden forbedrer tingene. Jeg er i hvert fald sikker på, at jeg i fremtiden vil forsøge at prioritere at deltage på Kalundborg Rocker uanset, hvor jeg bor. For om man er bosiddende i Kalundborg, blot er glad for musik og/eller glade mennesker eller har et tilhørsforhold til byen, men bor længere væk, så er det værd at besøge den her festival og bakke op om et projekt, som jeg er sikker på, ikke altid har været lige let, men som faktisk er rigtig fint.

Fakta:

Kalundborg Rocker er en Festival, der bliver afholdt hvert år på Gisseløre, der ligger lige ned til vandet i Kalundborg. Festivalen afholdes hvert år, fredag og lørdag i uge 33. På festivalen kommer mange af tidens store musiknavne. Kalundborg Rocker har eksisteret i 15 år, og kunne i år melde om mere end 5.000 solgte billetter.

Du kan læse mere om Kalundborg Rocker på www.kalundborg-rocker.dk