Jeg er simpelthen nødt til at dele det her med jer. Det er jeg af den simple årsag, at I er grunden til, at jeg er glad i hatten. Min blog har i formiddags rundet 25.000 besøgende på to en halv måned!!!!!!

Jeg er såååå glad, og det havde jeg slet ikke regnet med, da jeg gik i gang med mit lille projekt.

Jeg ved godt, at mange blogs har mange flere besøgende, men man skal jo som bekendt begynde et sted – og det er endda helt uden at have deltaget i et reality-program, som jo ellers er så moderne 😉

Men udover at blære mig lidt (ja ja, det kan jeg jo lige så godt indrømme), vil jeg så gerne takke alle jer, der gider følge mig på bloggen. Også mange tak til alle, der har delt mine indlæg på sociale medier – det betyder virkelig meget for mig, og jeg håber, at I fortsat gider følge mig på bloggen.

TAAAAAK!!!!