Jeg har fundet ud af, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (ja, det lyder kedeligt, men det er det faktisk ikke helt), har lavet flere interessante undersøgelser gennem årene. Fx har mange den idé, at vi bosætter os længere fra hjemegnen end, hvad tilfældet var tidligere. Men hvor langt vi bor fra, hvor vi er født, og hvorvidt den afstand er uafhængig af, hvor i landet, vi er født – de spørgsmål har man bl.a. undersøgt. Ligesom man kan finde svaret på spørgsmålet om, jyderne virkelig er ved at ’overtage’ København. Det er da ret interessant information, for forskellene er ret markante på nogle områder, og jeg har da også taget voldsomt fejl i visse af mine antagelser. Jeg troede fx, at langt færre boede tæt på deres hjemegn end, hvad tilfældet er.

Kærlighed til hjemegnen

Der bor i dag 90.000 færre personer i Jylland, end der er født. Udvandringen er sket fra alle landsdele, bortset fra Århusområdet (nordjyderne flytter heller ikke meget, men det kommer vi til), som tværtimod oplever en tilvandring (ligesom de andre større byer i Danmark).

Men i det hele taget, skal vi ikke undervurdere kærligheden til hjemegnen, da 2,3 millioner af danskerne faktisk bor mindre end 10 kilometer fra, hvor de er født. Jeg er ret sikker på, at det må være de sociale netværk – venner og familie, der har stor betydning for os. Men jeg er ydermere ret sikker på, at det høje tal også indikerer, at mange er knyttet til selve området, hvor de er vokset op – simpelthen fordi det er trygt. Faktisk viser tallene også, at 3,1 millioner af danskerne, altså 63 pct. bor i samme landsdel, som de er født. Det er altså pænt mange…

Jyderne overtager ikke København lige med det samme

Man har i mange år sagt, at jyderne overtager København på et tidspunkt, og at de er godt i gang, men det passer faktisk ikke. Mindre end en femtedel af Københavns indbyggere er født i Jylland.

Undersøgelsen viser, at 78 pct. af befolkningen i København er født på Sjælland. 54 pct. af befolkningen i København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør stammer oprindeligt fra området. 33 pct. af borgerne i hovedstaden er født i Københavns omegnskommuner. Tallene viser, at kun 75.000 af personerne, der er bosat i København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør er født i Jylland, hvilket svarer til 17 pct.

Jeg var ret sikker på, at tallet var højere, men det viser vel bare, at man har en vis tendens til at tro på de små historier, der opstår rundt omkring, uden egentlig evidens for de forskellige udsagn.

Udover de ’rigtige’ københavnere, er det omegnskommunerne til hovedstaden, der har den største andel indbyggere i København – ti pct. Hvorimod tallet for personer født i Østjylland, er tre pct.

Der er faktisk i dag færre indbyggere i København, end der var i 1950’erne – det er da interessant. Jeg troede klart, at der var flere i dag. Det skal dog påpeges, at København er vokset befolkningsmæssigt de seneste årtier, og at dette ikke ser ud til at falde foreløbig.

I dag bor der 570.000 indbyggere i København, hvilket er 184.000 mindre end 1950. Der skal selvfølgelig tages højde for, hvordan man definerer, hvad København er. Definitionerne er jo ret forskellige afhængig af, hvem du spørger. Men her går jeg selvfølgelig ud fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters definition. Aabenraa Kommune i Sønderjylland er den kommune, hvor færrest bor tæt på deres fødested, nemlig 32 pct. Hvorimod nordjyderne ikke så gerne flytter – 80 pct. af nordjyderne er født i Nordjylland.

Arbejdsløse til provinsen

Nord for København er det sted i landet, hvor færrest af indbyggerne er født i nærheden. I Hørsholm hedder tallet fx 28 pct.. De høje boligpriser tiltrækker de mennesker, der har penge. En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser nemlig, at der generelt er en tendens til, at højtlønnede flytter til Hovedstadsområdet (herunder også Nordsjælland) samt Østjylland, mens arbejdsløse og lønmodtagere med lavere løn flytter til yderområderne som Vest- og Sydsjælland, hvor kun 72 pct. af tilflytterne i 2011 var beskæftigede.

Jeg ved, at det er et indlæg med mange tørre tal, men jeg synes, at det er interessant at se lidt fakta omkring alle de vandrehistorier,  der nu engang er – og hvoraf halvdelen er fri fantasi. Hvorvidt jeg selv er flyttet tilbage til min hjemstavn pga. sociale relationer, kærlighed til området eller andet, har jeg ofte tænkt over. Men det er nok i virkeligheden en god blanding. Jeg elsker naturen, hvor jeg bor, men mht. sociale relationer, er min famile ret spredt rundt om i landet (og udlandet), ligeså er mine venner. Det betyder, at uanset, hvor jeg vælger at bo, er der altid nogle, som betyder meget for mig, jeg vil savne. Men det er klart, at visse mennesker er vigtigere i mit liv end andre, og det vil da også være en faktor, der spiller ind i fremtiden mht., hvor jeg bor. Uanset, kan jeg dog – med hånden på hjertet – sige, at min hjemegn altid vil have en særlig plads i mit hjerte uanset, hvor jeg bor i verden.