Jeg er egentlig lidt træt af det store fede klistermærke, som provinsbyer får klistret i panden hver eneste dag af en eller anden, der aldrig har sat sine fødder udenfor København. En, der mener, at han/hun skal fortælle lidt om ’udkantsdanmark’. Udkant af hvad? Af København eller? Ja, det må det være, for det kan i hvert fald ikke være i udkanten af fx naturen, hvor man kan se solnedgangen, solopgangen og stjernerne på himlen, og hvor havet og skoven mødes, som den gode nabo, de er til os herude. For i den henseende, er ‘udkantsdanmark’ i den grad i centrum. Og det er trist, at ikke alle kan se det også.
Danmark er altså, som sagt utallige gange tidligere, mere end vores smukke hovedstad. Og ja, jeg er med på, at det hedder ‘udkantsdanmark’, fordi det er et begreb, man bruger om de kommuner/byer, der i særlig grad lider under urbaniseringen. Men det er et meget negativt ladet ord, og netop fordi, provinsen mange steder bl.a. har en meget smuk natur, som jeg selv holder meget af, og i øvrigt opholder mig meget i, synes jeg, at det er en skam, at man skal have påklistret et mærkat, der er så negativt, når provinsen er så meget mere end, hvad mange opfatter den som.
Urbaniseringen er absolut ikke et nyt fænomen, og kommer vel heller ikke bag på de fleste, men måske det kommer bag på de fleste, at Danmark faktisk er et af de lande i EU, som forholdsmæssigt har oplevet den største bevægelse fra land til by. Danmarks Statistik har bl.a. lavet undersøgelser, der viser, at befolkningen i byer med mindst 20.000 indbyggere er steget med 7,6 pct. siden 2009, mens befolkningen i landdistrikterne er faldet med 5,2 pct.
Dét, der nok foruroliger mig mest, er, at ingen rigtig gør noget ved det. Jo jo, vi snakker alle om det, især politikerne og de såkaldte eksperter, men der sker bare ikke rigtig noget. Man lapper sådan i det små her og der, men intet, der sådan for alvor fører til ændringer, der er positive for de mindre provinsbyer. Alt forsvinder fra provinsen, det være sig uddannelser, kulturelle tilbud, hospitaler skoler osv. Den der med, at alle skal have lige muligheder, den holder vidst ikke rigtig længere. Det pudsige er, at alle de politiske partier hævder at ville gøre noget, og de mener sågar flere af dem, at det er dem, der har haft et lovforslag om netop denne problemstilling; hvordan gør vi noget ved udvandringen fra provinsen. Jeg er ligeglad med, hvem der har fundet på det, men lad os nu se noget handling – alle snakker bare. Der mangler i den grad visioner! Det er ikke nok, at man river et gammelt faldefærdigt hus ned her og der, bygger seks km af en motorvej eller forbedrer internetforbindelsen. Selvfølgelig er det alle tiltag, der gør en forskel, men helt ærligt, så skal der altså tænkes større og mere langsigtet.
Problemet, som jeg ser det, er, at ofte er det folk, der bor i byen, nogle af dem har aldrig prøvet andet, og de ved i virkeligheden ikke meget om livet i de mindre provinsbyer. De har de der briller på, hvorpå der står, at alle, der bor i provinsen nok går med flyverdragt og træsko og lytter til Kandis. Hver søndag går de til banko og kører på genbrugen. Men faktisk kan det tælles på en hånd, de gange jeg har mødt en voksen i flyverdragt (og tak for det i øvrigt), og det er altså heller ikke alle i provinsen, der kan lide Kandis! Den der med genbrugen, den holder måske, og hvad så?
Nu er der måske nogen, der tænker, hvorfor det er så vigtigt, at vi har både og. Storby og provins – både de større og mindre provinsbyer. Det skal jeg fortælle. Eller jeg skal fortælle, hvorfor jeg synes, at det er vigtigt, at vi poster penge i det projekt. Fordi diversitet er vigtigt i et samfund. Jeg er godt med på, at vi går mod tider, der betyder, at flere mennesker samler sig i større byer, men der findes faktisk også en del, der gerne vil bo væk fra storbyen – som fx holder meget af naturen. Ja ja, så kommer næste spørgsmål måske – hvorfor bliver de mennesker så ikke bare boende i provinsen, vi andre i storbyen, og alt er godt. Men det er det jo ikke. Der mangler i den grad tilbud til børn, unge og ældre i provinsen, giv dem nu muligheder i stedet for begrænsninger.
Igen, jeg er godt med på, at provinsen ikke skal kunne måle sig med vores hovedstad, når vi taler kulturliv osv., men er det for meget at forlange, at fokus rettes lidt væk fra København et øjeblik og ud i provinsen, hvor flere mio. danskere trods alt stadig bor – mange af dem vil rent faktisk gerne blive boende – helt frivilligt (tro det eller ej). Det er lavet undersøgelser, der viser, at mange gerne vil flytte på landet, hvis blot der er job at få. Men jeg kan faktisk godt forstå, at folk er utrygge mange steder i yderområderne. Det handler både om velfærd og den almindelig service generelt, men i høj grad også udsigten til at blive stavnsbundet, når man træffer en beslutning om at købe hus i provinsen – der er jo ingen, der siger, at det er for altid, men følelsen af, at mulighederne bliver taget fra en, er der ikke mange der bryder sig om. Og det bidrager ikke just til, at folk flytter til de mindre byer.
Jeg er nok ikke en af dem, der kan se mig selv bo, hvor jeg bor nu til evig tid, og nu vil du måske stille spørgsmålstegn ved, hvorfor i alverden jeg så ‘kæmper’ et slag for provinsen. Det gør jeg, fordi jeg, uanset, hvor jeg bor, altid vil elske min hjemstavn, nyde at komme tilbage på besøg, hvis jeg ikke længere boede der – og ALTID være af den mening, at der skal være plads til forskellighed, også hvad angår storby og provins. Begge har sin charme, og det ville være en skam, hvis det hele pludselig bare flød sammen. Jeg er født og opvokset i provinsen, har boet mange år i storbyen, er kommet tilbage til provinsen igen. Jeg ved præcis, hvilke fordele og ulemper, der er ved begge steder – i min optik i hvert fald. Og jeg vil vove at påstå (med risiko for at få prygl), at har man ikke boet i en mindre provinsby, så ved man ikke meget om, hvilke udfordringer, men i høj grad også glæder, de mennesker, der bor der, har.
Dét, jeg i virkeligheden vel forsøger at sige, er, at man ikke nødvendigvis behøver at være for det ene eller det andet. Man kan sagtens elske begge dele. Sådan er jeg ret sikker på, at rigtig mange mennesker i virkeligheden har det. Og netop derfor er det på tide, at der for alvor bliver gjort noget, der sender provinsen i Danmark i den rigtige retning. Mon ikke, at den kommende valgkamp også kommer til at handle om bl.a. provinsen og urbaniseringen?! Men ligesom med så meget andet, er det en kamp, vi skal tage sammen – for at vinde i hvert fald.
