Jeg var på besøg på Christiansborg forleden. Jeg havde en aftale med formanden for Liberal Alliance, Anders Samuelsen. Jeg er nemlig nysgerrig på, hvad de forskellige politikere inde på Christiansborg mener om hele ’storby/provins-debatten’. Faktisk læste jeg noget forleden i Morgenavisen Jyllands-Posten, der provokerede mig. Flemming Rose har netop modtaget publicist-prisen, men det er nu ikke, hvad der provokerer mig – den er skam fortjent. Næ, det provokerede mig at læse, at man i den forbindelse skrev, at Flemming Rose havde måtte lægge øre til mange ting, bl.a. at blive kaldt racist, islamofob og provinsiel. WTF??? (undskyld mit sprog – særligt undskyld til dig, mor). Men her er det altså, at den går gal for mig. Ordene ’racist’ og ’islamofob’ er – i min verden – i en helt anden boldgade end ’provinsiel’! Siden hvornår er ’provinsiel’ blevet så negativt et ord, at det sidestilles med ord som ’racist’ og ’islamofob’? Det er jo ikke, fordi jeg ikke forstår hensigten, men den provokerer mig, fordi den giver et helt forkert billede af provinsen, i mine øjne. Og ja ja, afhængig af ørerne, der lytter, ligesom øjnene, der ser, men jeg tror faktisk, at mange er enige med mig i denne…
Anders Samuelsen, formand for Liberal Alliance.
Provinsen & Udkantsdanmark
”Eftersom jeg kommer fra Jylland, er provinsen alt vest for Valby Bakke. Nej omvendt, fordi jeg arbejder i København, er det vest for Valby Bakke. Provinsen, det er vel alt andet end, hvad der foregår inden for broerne, stort set. Ordet provinsiel har jo altid haft en klang af, at det er bønder i træsko med halm i, som vader lidt rundt, hvor lyset ikke har ramt bondemanden. Altså det bliver til en slags enfoldig, men enfoldig er både et positivt og et negativt ord. Det kan skam sagtens være positivt, at man fokuserer på det nære og skaber glæde omkring sig i det nære, uden at bruge al sin energi på at kaste sig over alle de store spørgsmål. Det er lidt ligesom med ordet ’kejthåndet’ og ’venstrehåndet’. Nogle bryder sig ikke om ordet ’kejthåndet’. Men ja, at være provinsiel, er negativt ladet, det henleder til, at man ikke har forstået de store spørgsmål, og jeg tror, at når det bliver brugt sådan, er det et forsøgt på at koge 24 sætninger ned til et ord, som tænder noget, ligesom det provokerer dig. Når man bruger ordet, sådan er det nedværdigende, og jeg tror, at der er mange mennesker, der opfatter det sådan.”
”Udkantsdanmark er også sådan et ord, der har fået en negativ ladning i stedet for, at det bliver defineret som et område, hvor der er stor potentiale. Nu er jeg selv vokset op på Samsø, og det er vel også en form for udkant, selvom det ligger lige i midten. Det man nok mener med det primært, er, at det er de områder, hvor der er en afvandring imod byerne. I virkeligheden har jeg et ben i begge lejre. Jeg har børn i København, jeg bor i provinsen og arbejder i København. Men vi skal alle huske på, at hvis det går godt i provinsen, gavner det København, og det gavner provinsen, hvis det går godt i København. Vi trækker hinanden. Der, hvor man skal passe på, fra politisk side, er, hvis man tror, at man kan afværge, at folk vandrer mod byen, for det gør de. Mine bedsteforældre vandrede fra meget små landsbyer ind mod Hobro og Randers, deres børn søgte mod København, og vores børn mod København, og måske mod udlandet. De små landsbysamfund forsvinder, det er en naturlig udvikling. De bidrager jo selv til det derude, når de kører til Bilka i stedet for at handle hos den lokale lille købmand. Derfor lukker den lille købmand, men vi er blevet mere mobile, og det kan vi ikke ændre på.”
”Den generelle udviklingstendens er, at vi flytter ind, hvor det sker, men det betyder ikke, at der ikke er nogle, der trækker ud i provinsen. Men jeg tror, at den generelle tendens er, at man går fra land til by. Og det hænger jo også sammen med, at der forsvinder mange arbejdspladser på landet. Men en anden ting er, at hvis det for dyrt at have erhverv og/eller bolig i storbyerne, fordi det er så eftertragtet, giver det mening at flytte et andet sted hen, hvor man får meget mere for sine penge – altså provinsen. Fx er der flere, der gør det i en periode af deres liv, hvor man har mindre børn, derved vokser provinsen. Men mange provinsbyer vokser jo også. Horsens, hvor jeg bor, vokser, men det gør den højst sandsynlig bl.a. på bekostning af små landsbyer i området rundt omkring. Det hele bygger på, om man får fat i dygtige folk, der kan rejse noget. Også lokalt. Når Herning fx fungerer, er det, fordi de har en eller ånd derude, som gør, at de vækster og tænker nyt. Det kræver nogle gange kun nogle få mennesker, der tænker anderledes og får idéer. På den måde kan man ændre en bys image, og det kan nok så mange statsstøttede ordninger ikke gøre ret meget ved.
Infrastruktur & positiv særbehandling
”Jeg har siden 1998 haft tre timer til og fra arbejde, jeg bor selvfølgelig også i København noget af tiden, men det har jo også haft en omkostning for familien, at jeg ikke kom hjem de dage. Vi valgte, at vi ville bo i provinsen, men jeg ville samtidig have ønskejobbet, og det betød, at jeg måtte køre efter det. Jeg kunne jo ikke vente på, at Christiansborg flyttede til Horsens. Det kommer nok også næppe til at ske. Men det er svært mht. positiv særbehandling. Vi bliver også nødt til at være ærlige, os der bor i provinsen, for vi har jo allerede fordele. Vi har en meget lavere husleje, vores leveomkostninger er altså betragtelig lavere end, hvis man fx bor i København jf. vores boligudgifter. Det er jo en kæmpe fordel i forhold til økonomi. Men det kan på den anden side så være svært at finde visse job i provinsen.
”Jeg tror mere på generelle rammer, som man ændrer i hele Danmark, det skal skabe vækst, og jeg vil hellere, at man letter på skat i forhold til arbejde, end på overførselsindkomster. Mht. til infrastruktur, skal man være opmærksom på hele tiden at kunne gøre det bedre, men infrastruktur er jo også internetforbindelse – og den er ikke lige god over hele landet. Og ja, transport fylder meget, og i et samfund, hvor vi bestræber os på ligestilling, der også hedder, at vi er to, der arbejder fuldtid, så fylder det. Det er bl.a. en af grundende til, at vi gerne vil sænke skatten, både i toppen og i bunden. Det giver folk nogle større valgmuligheder for at prioritere anderledes fx de år, hvor man har små børn. Jeg kan godt forstå, at mange mennesker synes, at det er en form for spildtid, hvis man bruger lang tid på transport til og fra arbejde. Det er tid, der går fra familielivet.”
Bekymret for Danmark
”Kineserne løber fra os, og jeg er mere bekymret for Danmark, end jeg er for provinsen. Fordi det hele hænger sammen. Danmark er et udkantsområde til et udkantsområde i verden. Europa er et udkantsområde i øjeblikket. Det er Europa, der har kæmpe problemer, hvis man ser på det globalt, og der ligger Danmark i et udkantsområde. At der så er visse dele af Danmark, der er endnu mere udkant, det må man gøre noget ved lokalt også. Det handler meget om den lokale ånd, at rejse noget. Hvis vi ikke gør det attraktivt at bo i Danmark, risikerer vi, at rigtig mange unge mennesker går forbi Danmark ,og evt. også forlader Danmark . I dag er det jo sådan, at skal man vise, at man virkelig kan noget, skal man bo i New York. Næ, jeg er bekymret for Danmark.”
Ham Anders har nogle gode pointer – især, hvad angår lokale kræfter til at skabe noget i provinsen rundt omkring i Danmark. Jeg tror heller ikke umiddelbart på positiv særbehandling, men jeg tror på en fair chance for alle uanset, hvor man bor eller vælger at starte virksomhed henne, og det er vel her, spørgsmålet om infrastruktur igen melder sig på banen. Og er infrastrukturen ikke i orden, tør folk ikke tage chancen og starte noget op i provinsen, ligesom de ikke tør købe et hus i provinsen. Det hele hænger sammen. Faktum er også, at det ville være så meget lettere for folk i provinsen at skabe noget, hvis ikke provinsen, i medierne, ofte blev omtalt som noget, man kan blive smittet med. Og ja, det er en ond cirkel, for ikke før, at man får skabt noget i provinsen og viser, hvad man duer til (det har man nu gjort flere steder efterhånden), vil medierne stoppe med at omtale provinsen som noget potentielt smittefarligt, vi alle skal holde os på afstand af.
‘Provinsiel’ skal ikke dække over at være uvidende/enfoldig. Det er muligt, at Grundtvig skrev det i en salme, for mange år siden, med henvisning til bønderne på landet uden uddannelse, men vi skriver det 21. århundrede, og jeg tror, at vi kan blive enige om, at man så langt fra behøver at være uvidende og enfoldig, fordi man er fra provinsen og/eller bor i provinsen, ej heller fordi man måske ikke har gået på universitetet eller lign. Hvis man slår ordet op i ordbogen, står der bl.a., at det betyder ’tilbagestående’ og i overført betydning – ‘præget af snæversyn, småborgerlighed og lign’. Og jeg må – desværre – indrømme, at noget af det passer, men det gør det altså også på mange mennesker i storbyen – det er nok nærmere en folkesygdom at være snæversynet og samtidig have ondt et vidst sted. Men at ‘provinsiel’ skal sidestilles med ’tilbagestående’ her i det 21. århundrede, synes jeg, er upassende og direkte forkert.
Mit råd er derfor; fokuser på det gode (ligesom rådet ofte lyder med alt andet). Fokuser på, hvad provinsen kan i stedet for, hvad den ikke kan. Få infrastrukturen i orden, så provinsen har en reel chance for at vise sit potentiale.
