Jeg blev ringet op forleden af en journalist, der var i gang med at skrive en artikel om det geografiske område, mange ynder at kalde ’Udkantsdanmark’. I den forbindelse skulle han have fat i nogle, som jeg, der er akademikere, har boet i storbyen, men er flyttet tilbage til provinsen. Han fortalte mig i øvrigt, at han selv var københavner, boede i København, men overvejede at flytte til provinsen. Hans spørgsmål gik – ikke overraskende – på, hvordan det er at flytte tilbage til provinsen, når man har boet i en storby. Derudover spurgte han mig om den klassiske mht., om der var ’ligesindede’ i provinsen for ’sådan nogle som os’. Misforstå mig ikke, han spurgte bestemt ikke på nogen hoven måde, men spørgsmålet optog og/eller bekymrede ham oprigtigt, da han henviste til, hvad man jo netop hørte i medierne om, hvordan folk i provinsen er ’anderledes’ fra folk i storbyen Og har man aldrig boet i provinsen, ej heller er derfra, kan man vel godt blive lidt bange for, om man vil passe ind i fællesskabet, når man hører, at folk ’derude’ er så anderledes fra det man kender i storbyen.
’Ufaglært’ er også et fy-ord i de ’finere kredse’, og vi kan da også hurtigt blive enige om, at uddannelse er en absolut positiv ting, og at vi alle gerne ser, at vores børn får en god uddannelse – det gør jeg da, og vil til hver en tid opfordre min datter til at få en uddannelse, men først og fremmest skal hun lave, hvad der gør hende glad. Nogle glemmer lidt, at det hele er et hjul, der kører rundt. Vores samfund er en stor symbiose, hvor den enkelte er vigtig. Hvis vi kun havde akademikere, ville det stå sløjt til, man kan jo ikke leve af fornemme ord og bøger. Uanset, betyder det altså ikke, at folk, der ikke har gået på universitetet eller CBS er dumme i nakken. Ligesom det heller ikke betyder, at man er racist, fordi man bor i provinsen (lidt skarpt sat op, men ikke desto mindre har man lagt ører til meget efter seneste folketingsvalg).
Nå, men det er jo ikke hans skyld, at mediebilledet tuder ørerne fulde på alle, der gider lytte, at provinsen er fyldt med en bestemt type mennesker, der som det mindste må være halvdumme og/eller racister, fordi mange af dem ikke har en længerevarende uddannelse og/eller stemmer DF. Men jeg er træt af, at vi deler Danmark så meget op i ’dem’ og ’os’. ’Dem’ i storbyen (København, måske Århus) og alle andre i større og mindre provinsbyer. For ja hver femte i Sønderjylland og Vestsjælland stemte DF ved seneste folketingsvalg, men jeg er faktisk ret overbevist om, at de fleste, der stemmer DF ikke er usympatiske racister, der ingen empati har for andre mennesker. Ligesom jeg er ret overbevist om, at de fleste, der stemmer rødt heller ikke er kommunister. Det glæder mig, at Danmark er så smukt repræsenteret af mange partier – alt lige fra den ene ’yderlighed’ til den anden, og tak for det. Det er vel også, hvad demokrati handler om.
Der, hvor jeg kommer fra, er ‘æblerov’ en del af kulturen – men vi deler…
Mine venner er ’godt og blandet’, både mht. politisk overbevisning, religion/kultur og hudfarve, og jeg vil tro, at halvdelen af dem, bor i provinsen. Ingen af dem er usympatiske, racister eller har mangel på empati for andre mennesker – tværtimod. De har blot hver deres overbevisning om, hvordan vi bedst klarer tingene, og håndterer de forskellige problemstillinger, vi hver dag møder. På Christiansborg er alle mere eller mindre gode venner (selvom medierne elsker at fremstille, at det modsatte er tilfældet), snakker sammen og diskuterer, hvordan vi sammen gør vores samfund bedst muligt for alle. Det er vel præcis det, vi andre bør afspejle? Jeg er langt fra enig med alle mine venner i mange ting, men det bliver vi ikke mindre gode venner af. Tværtimod er de med til at oplyse mig, og indimellem er jeg pludselig der, hvor jeg skifter mening pga. et godt argument, og ikke selv kan argumentere for det modsatte (det sker selvfølgelig sjældent). Men så rykker jeg mig en lille smule, ligesom tilfældet er for mine venner og andre folk, jeg møder på min vej, når jeg siger noget klogt (det sker jo så til gengæld ofte). 😉
Men jeg er ked af, at provinsen – og ikke mindst de mennesker, der bor i provinsen, får et mærkat klistret på ryggen bl.a. pga. mediernes fremstilling af, hvordan det er i provinsen. Jeg har boet i både storby og provins, og holder meget af begge dele. Derfor er det træls, når folk misforstår, hvad provinsen er. Og min oplevelse af provinsen er sådan set, at folk her er ligeså forskellige fra hinanden, som tilfældet er i København, der er blot færre mennesker i den enkelte provinsby. I det store hele afspejler provinsen vel forskelligheden i Danmark lige så fint, som tilfældet er for fx København. Det beder jeg medieverdenen huske på, når den ofte meget ensidigt beskriver provinsen, og ikke mindst de mennesker, der har valgt at bo der. De fleste journalister, der skriver om provinsen, fatter jo i virkeligheden hat af, hvad der foregår, da de sidder inde bag voldene i København og gisner om det ene og det andet ud fra, hvad de hører her og der – mest af alt rygter. Min opfordring er derfor til alle mediefolk, der skriver og/eller laver tv/radio om provinsen, men intet aner om den: Tag herud, her er ikke farligt, faktisk er her smukt, folk er søde, og vi vil så gerne have besøg – faktisk vil vi gerne have, at I bliver lidt længere 😉
OG vi har også juicebarer provinsen – tag den 😉
