Dengang jeg boede i København, købte jeg, ligesom i dag, alle mulige spændende specialvarer, og jeg gik meget op i årstidens råvarer. Jeg elsker de små butikker på Nørrebro og Vesterbro, Mad & Vin afdelingen i Magasin, den der overdådige butik på Frederiksberg (jeg ikke kan huske navnet på), hvor jeg slet ikke kunne styre mine indkøb, men jeg tænkte dengang aldrig over, hvor de danske varer, jeg købte, egentlig kom fra. Altså jeg mener, de italienske oliven og pestoen, den græske feta og alle de andre udenlandske specialiteter tænkte jeg heller ikke sådan videre over i forhold til, hvor de var fra – de var jo bare fra Italien, Grækenland etc., ligesom olien, jeg smører mig ind i, er fra Marokko osv. Men HVOR i de pågældende lande, tænkte jeg dengang ikke yderligere over. Men efter at være flyttet tilbage til provinsen, kom jeg til at tænke på, hvor alle de forskellige danske specialiteter, jeg købte inde i byen, egentlig er produceret, dyrket, passet, plejet osv. – nemlig i provinsen.
Provinsens guld.
Det er jo helt vildt så mange forskellige lækre ting, provinsen kan byde på, når vi fx snakker fødevarer. Lokal producerede specialvarer er trendy for øjeblikket, og har været det i flere år. Jeg kom faktisk til at tænke på det, fordi Dyrehøj Vingaard på Røsnæs i Kalundborg – som i øvrigt er beliggende i Danmarks største vindistrikt – er udvalgt i en konkurrence, hvor specialprodukter fra otte landsdele dyster om at gå videre til finalen. De er med pga. – hold fast – deres gin. Jeg vidste jo slet ikke, at de lavede gin. Og da slet ikke en, der smagte så godt. Eller at deres vin er så god, som tilfældet er. Faktisk mente jeg nok slet ikke, at danskerne kunne lave vin, før jeg smagte vinen fra Dyrehøj Vingaard, der ligger på det solrige Røsnæs ved Kalundborg, og er Danmarks største vingaard med 26.400 planter. Derudover har jeg i det hele taget fundet ud af, at der bliver produceret mange ting herude på bøhlandet, som jeg slet ikke havde skænket en tanke, og som er helt og aldeles lækre. Jeg har mødt så mange fantastiske ildsjæle herude, efter at jeg er flyttet tilbage, og var slet ikke klar over, hvor mange kreative mennesker, der er på de her egne. Jeg kender folk, der laver vin, chokolade, lakrids, honning, oste, dyrker alverdens grøntsager, har store frugtplantager – og jeg kunne blive ved. Faktisk troede jeg, at kreativiteten, i langt højere grad, florerede i storbyen end i provinsen, men jeg tog fejl – den er skam begge steder. Jeg er i den grad imponeret over, hvad man kan bruge alle de lækre råvarer til.
Rös Gin bliver nydt på terrassen. Foto: Jens Nielsen.
Jeg har altid elsket at rejse og uanset, hvor jeg opholder mig i verden, leder jeg efter lokal producerede specialvarer, fordi hver et land, hver en egn er kendt for noget specielt, og det er ofte vanvittigt lækkert – som regel (har altså også prøvet mindre lækre ting). Uanset, har det sat tingene lidt i perspektiv for mig efter, at jeg har vendt næsen tilbage mod provinsen. Det er pludselig gået op for mig, hvor alle de lækre ting, jeg (vi) spiser herhjemme, bliver produceret, eller i hvert fald som det mindste, hvor råvarerne er fra. Det er jo nok ikke på Østerbro, at bistaderne står. Ligesom alle de lækre grøntsager hos min tidligere fantastiske grønthandler på Nørrebro næppe er groet op af mulden på Grønttorvet. Altså jeg siger jo ikke, at nogle af de lækre madvarer ikke bliver til i fx København, men ingredienserne, de er altså fra provinsen.
Mine øjne har i dag fået øje på alle de mange ting, der er i mit lokalområde, og jeg er ret sikker på, at det gør sig gældende i hele Danmark – provins som storby, ligesom det i øvrigt er tilfældet i udlandet. Men uden de mennesker i provinsen/på landet, der hver dag sørger for, at vi alle har lækre råvarer at arbejde med, ville det se sørgeligt ud. Egentlig passer det jo meget godt, for da jeg boede i København gennem mange år, elskede jeg at komme på landet, enten i min hjemby eller ved vores sommerhus, fordi der var friske råvarer til køkkenet, og de smager altså bare lidt bedre.
Det er jo egentlig lidt sjovt, at der står ‘lokale råvarer’ på menukortet på alle de trendy restauranter – i storbyen og i provinsen. Det sjove er selvfølgelig ikke lokale råvarer fra provinsen, men derimod lokale råvarer fra storbyen. Hvad er det lige for nogle lokale råvarer, de har i storbyen? ’Årstidens råvarer’, som nogle restauranter da også reklamerer med, er nok mere passende. Selvfølgelig er der urtehaver, køkkenhaver osv. i byen, men mon ikke, at de primært tyer til råvarer fra provinsen? Dvs. alle de lækre restauranter i København må være ret glade for, at der stadig findes nogle, der vil bo i provinsen OG dyrke grøntsager, frugt osv. til dem…
Jeg savner Københavns liv, de mange lækre restauranter og caféer, men til gengæld elsker jeg også freden, den smukke natur, og ikke mindst den friske luft herude. Elsker, at der er frugttræer og buske i min have (det er der selvfølgelig også i de københavnske haver, men størstedelen bor jo altså i lejligheder derinde). Jeg elsker også, når jeg besøger min veninde, der bor på bondegården, hvor alt kommer frisk lige fra haven, træerne, selv honning fra bikuberne og æg fra hønsene. Hun har endda lært mig at lave salat af noget grønt kål, der vokser på stranden (hvem havde set det komme). Jeg tror, at jeg føler mig sundere. Jeg kan næsten føle, at vitaminindholdet i grøntsager og frugt er højere, når jeg plukker det direkte fra haven fremfor at købe det i supermarkedet, ligesom jeg holder af at vide, at mange af ingredienserne i de forskellige specialvarer faktisk er fra provinsens sorte muld. Det giver på en eller anden måde en god balance, og jeg kunne i hvert fald hverken undvære storbyens pulserende liv, hvor alle de spændende restauranter og caféer ligger, eller den stille ro på landet, hvor luften er friskere, himlen lidt mere blå og ikke mindst, hvor det sorte muld(guld) gemmer på alverdens spændende råvarer til de danske (og internationale) køkkener.
Min datter Aura-Xenia samler strandkål sammen med min veninde, Stine Rønnow.
Der er godt to måneder til julemåneden begynder (I know, det går alt for hurtigt), men jeg glæder mig allerede til alle julemarkederne rundt omkring i provinsen og i storbyen, som jeg skal besøge, bl.a. det hyggelige julemarked på Dyrehøj Vingaard på Røsnæs. Det er så hyggeligt, og gør mig lige den tjeneste, næste gang, i er på et sådan marked (julemarked eller ej), at købe nogle af alle de lækre ting, der bliver produceret i Danmark – i provinsen og i byen. Vi er faktisk ret dygtige, eller I er – jeg spiser og drikker det jo bare, men det er jeg så til gengæld også ret god til 😉
Hvis man har lyst til at stemme på årets lokal produceret specialvare, kan man stemme på www.cooplokalevarer.dk.
