Jeg havde egentlig ikke tænkt over det, før min veninde fra USA (faktisk har flere af mine venner derovre sagt det i mange år nu) gjorde mig opmærksom på det. Hvor privilegeret jeg (vi danskere) er, når jeg (vi) kan sove med åben vindue om natten, uden frygt for, at en eller anden psykopat kravler ind af det. At jeg kan slå et telt op i min have og sove der sammen med min datter, at døre og vinduer står vidt åbne herhjemme, så snart den første solstråle viser sig på forårshimlen, uden at blive invaderet af insekter (eller psykopater). Jo vidst har vi da myg (det er jo også en slags psykopater), fluer og andet godt, men da ikke i et omfang, hvor det ligefrem betyder, at de vrimler ind af døre og vinduer, fordi vi lukker dem op. Og da slet ikke, så vi ikke opholder os udenfor pga. dem. Og jo, vi har da også psykopater i det her miniputland, men åbenbart ikke så mange, at vi ikke har lyst til at sove i vores egen have eller ikke tør lade vinduet stå åbent, mens vi sover (måske nok afhængig af, hvor man bor i Danmark trods alt).
Leg i haven, så snart vejret tillader det…;-)
Det tror jeg faktisk heller ikke, at de ville gøre i USA, altså vrimle ind af døre og vinduer – hverken insekter eller psykopater. Selvfølgelig afhængig af, hvor i landet, man bor (her tænker jeg mest insekter), men generelt er amerikanerne altså bare lidt hysteriske mht. insekter, og mange tror også, at der med sikkerhed vil kravle et stk. psykopat ind af vinduet til dem om natten, hvis vinduet ikke er lukket. Ligesom alle biler i USA pr. automatik låser, når man sætter sig ind i dem og ruller af sted, for tænkt nu hvis en eller anden psykopat kommer og åbner din bildør i lyskrydset, mens du holder for rødt. Det er jo helt tænkeligt – i hvert fald i mine amerikanske venners øjne. Og ja, der er da tilfælde, hvor det er sket, men det er der vel også herhjemme i Danmark. Jeg mener at kunne huske, at vi danskere har et noget heftigere temperament, hvad angår bilkørsel, end amerikanerne , og at en enkelt eller to er blevet hevet ud af deres biler pga. deres kørsel (eller mangel på samme). Det er ikke mere end et par uger siden, hvor en ældre mand, der passede sit job for kommunen, hvor jeg bor, fik et knytnæve af en bilist, idet denne mente, at han ikke gav plads på landevejen (han kørte i traktor) Og ja, bevares, de kan da være irriterende at ligge bagved (især hvis man har travlt), men ligefrem at parkere sin bil midt på landevejen for derefter at uddele en knytter i gave, fordi man er sur, det er vidst at læne sig lidt op af psykopat. Heldigvis har vi ikke mange af den slags, og det sker jo ikke ofte.
Så jo, vi har altså også psykopater herhjemme i lille Danmark, men forskellen er nok bare, at vi ikke lader dem styre vores liv. Selvfølgelig ved jeg godt, at de har nogle helt andre problemer i USA, som skal håndteres helt anderledes fra, hvad vi er vant til i Danmark, bl.a. pga. deres str. og ikke mindst våbenlov, og det er lige her, at jeg stopper op, og tænker, vi er faktisk ret heldige her i Danmark. Jeg har rejst meget i USA, boet der og elsker landet (på godt og ondt), og synes, at amerikanerne er fantastiske, men spøgelser, dem ser de altså nogle gange, hvad enten det er i form af insekter – mange af mine venner hævder, at de har så mange insekter, at de ikke kan sidde udenfor, mærkeligt nok har jeg aldrig bemærket de insekter, når jeg har opholdt mig udenfor?! Eller psykopater – de springer nærmest op fra buskene ifølge amerikanerne, selv solen er de rædselslagne for mange steder. Jo vidst kan den da give hudcancer, men nok ikke fordi, man opholder sig i den på en fornuftig måde. Mine venner og jeg griner lidt af hinanden og vores forskelligheder, men jeg undrer mig nu altså stadig over, at vi er så ens og så stadig så forskellige på nogle punkter, bare fordi vi er opvokset i henholdsvis Danmark og USA.
Så snart vejret er til det, opholder vi os og spiser udenfor. Her Aura-Xenia med eftermiddagsmad på terrassen.
Noget andet, jeg egentlig heller ikke rigtig har tænkt over, er mit forhold(der nok er ligesom de fleste danskeres)til det at opholde sig udenfor, når det fx er spisetid , især om sommeren. Så snart jeg kan se mit snit til det, er terrassen en udvidet del af stue/køkken, og vi sidder ude og spiser, og opholder os i det hele taget ude det meste af tiden, når vi er hjemme om sommeren. Jeg besøgte nogle af mine venner i USA i maj, hvor det i øvrigt var skønt vejr, omkring 30 grader og solskin. Jeg boede hos dem i tre dage i Washington D.C., men ikke én eneste gang spiste vi udenfor eller sad på deres terrasse om aftenen med stearinlys (som jeg er vant til om sommeren hjemme), og det samme var tilfældet for alle naboerne. Jeg mødte heller ikke nogle, der gik eller løb, da jeg var ude på mine løbeture til trods for, at de bor i et meget smukt område langs Potomac River i Maryland, hvor der er en ekstrem smuk natur, smukke huse med dejlige terrasser beliggende i smukke villakvarterer, men de sidder alle indenfor i deres huse med aircondition. Med mindre at man tager ind til byerne, der er de bedre til at have udendørsrestauranter, caféer, parker – i det hele taget lidt mere udendørsliv. Det pudsige var faktisk, at jeg kom lige fra New York, hvor jeg hver dag havde spist udenfor på små hyggelige restauranter/caféer.
Potomac River, Maryland, nær Washington D.C.
En lille bydel (Bethesda)nær Washingotn D.C., hvor man dyrker udelivet meget – OG tag på ‘Lukes’, hvis I kommer på de kanter, se lige, hvad jeg spiser… 😉
Det er endnu mere pudsigt, fordi vi, i Danmark (mange steder i Europa i det hele taget), alle er gode til at opholde os udenfor, så snart vejret er til det, hvad enten vi bor i storbyen, i provinsen eller laaaangt ude på landet. Vi bruger bare udendørslivet på hver sin måde, men udenfor det er vi altså. Vi elsker alle solen og varmen, og ja bevares, jeg ved, at der bliver markant varmere visse steder i USA end i Danmark. Jeg forstår fx, at mine venner i Arizona måske ikke spiser ude, når det er varmest om sommeren, da det er temmelig varmt, men mange af mine andre venner, der bor med knap så mange varmegrader, har smukke haver og terrasser, men de er kun til pynt, intet andet.
Området ved Potomac River, hvor jeg undrede mig meget over at ingen sad ude i deres smukke haver og nød foråret.
Faktisk er Californien på flere områder mere lig Europa, mere lig Danmark. Her cykler man, løber ture langs strandene, og i det hele taget er man meget mere udendørs, herunder også når man spiser, men igen er det et storbyfænomen. Det er i hvert fald i byerne, at restauranterne har masser af udendørsplads. Det forstår de altså i storbyen (og de mindre byer, som stadig er ‘storby’ for en dansker), men ikke i alle de suburbs, der ligger spredt rundt omkring i det kæmpe land. Hvis så bare, at det var fordi, ligesom tilfældet ofte er i Danmark, at man i provinsen bruger sin have meget, men det gør de jo ikke engang? Igen, jeg har været i mange stater, og de er på flere områder lige så forskellige fra hinanden, som fx de europæiske lande er, så selvfølgelig er fænomenet mere udbredt nogle steder end andre, men det undrer mig bare, at mange steder, hvor klimaet, i min bog, er fantastisk, der dyrker man ikke rigtig udendørslivet.
Dét jeg prøver at sige er, at vi i Danmark er utrolig heldige, at vi har den tilgang til at opholde os udendørs, som vi har. Hvor mange amerikanere, tror I måske, at jeg har set gå tur med deres baby i barnevogn udenfor alle de gange, jeg har været derovre? Eller set en baby sove i sin barnevogn udenfor i sin egen have vel at mærke (nu kan jeg selvfølgelig ikke se ind i alle haver, jeg kommer forbi, men mange amerikanerne har faktisk ret åbne haver i forhold til os danskere, der gemmer os bag ligusterhækken). Ingen. Man bruger slet ikke i samme grad det at sidde i sin have, cykle, at gå tur med barnevogne, stå på rulleskøjter og slentre en søndagstur (der er selvfølgelig undtagelser, fx californien når det kommer til at cykle, rulleskøjteløb, løbeture osv.).
En hel almindelig del af vores hverdag (om sommeren især) – og mange danskeres.
Det korte af det lange er, at det mine venner i udlandet flere gange har sagt til mig, endelig satte sig fast, for hvor er det dog fantastisk, at udendørslivet i så høj en grad er en del af mange danskeres hverdag, hvad enten de bor i storbyen eller i provinsen. Mange cykler på job, nogle løber endda. Vi bruger fritiden på landevejen med cykler og løbesko, går ned i byen med vores børn, slentrer en søndagstur med børn på rulleskøjter eller løbehjul osv. Ligger og soler os i parker, tager madkurven med eller nyder vores haver og terrasser. Det er da et privilegium af største slags at leve i et samfund, hvor det er normalen…
USA er på flere områder meget lig Danmark, og på flere områder alligevel så forskelligt fra vores miniputland. Men mine venner i USA har i hvert fald fået mig til at indse, at det virkelig er cool, at vi danskere lever, som vi gør på det punkt. De har fået mig til at se Danmark i et andet lys. Dét, jeg tidligere tog for givet (i dette sammenhæng), simpelthen fordi, jeg er vokset op med dem, ser jeg nu på som et privilegium. Det håber jeg, at vi alle gør – det bør vi i hvert fald gøre…
