I kender ham godt. Eller de fleste ved i hvert fald, hvem han er. Lakridskongen. Jeg havde forleden dag en hyggelig samtale med Johan Bülow, der som bekendt laver noget ret lækkert lakrids, i hvert fald efter min mening. Og efter at have talt med ham, var jeg ikke i tvivl om, at han, udover at lave lakrids, har meget andet at byde ind med. Johan er fra Bornholm, men bor i København, og hans hjerte ligger vidst lidt begge steder – præcis som jeg har det med København og min hjemegn. Han er ‘nede på jorden’ på den helt rigtige måde, og nej, der er vel ikke en forkert måde at være nede på jorden på. Men ‘den rigtige måde’ betyder, at han er sjov og hjertevarm uden at være smartrøv, fordi han er kendt (og dem er der desværre alt for mange af), men samtidig kender han sit værd, og er ikke bange for at sige, at det går godt – at hans forretning er en succes. At han er en succes. Bravo! Jeg elsker, når folk har succes, og ikke er bange for at stå ved det, og det er uanset, hvad succesen består i. Jeg er vokset op, ganske som Johan, med et bagland, der aldrig har tvivlet på mig, uanset hvilke tossede idéer, jeg fik (og dem har der faktisk været et par stykker af). Men man skal give sig selv lov til at drømme, og man skal forfølge de drømme. Man skal ALDRIG lade sig nøje!
Lakrids, Johan Bülow
Nå, men mht. til ham lakridskongen. Der er ingen tvivl om, at han ramte lige præcis det rette tidspunkt. Ikke, at jeg siger, at hans idé ikke var god (for det var/er den jo selvfølgelig), men selv den bedste idé på det forkerte tidspunkt, er dødsdømt. Han fik en god idé, og tiden var lige præcis rigtig. Tiden er stadig rigtig. Derudover skal man ikke tage fejl. Johan er hårdtarbejdende, og hviler ikke på laurbærrene. Han er, som sagt, oprindeligt fra Bornholm, og startede da også sin lakrids-succes i provinsen. Johan kan sagtens se, at centraliseringen har konsekvenser for de små samfund, men er egentlig ikke så bekymret over den, da han mener, at flere og flere begynder at fravælge storbylivet til fordel for det rolige liv i provinsen, hvor der ofte er andre værdier i højsædet.
Jeg kan mærke, at der er en tilstrømning i forhold til, at man gerne vil ud af byerne igen, men det handler også om, hvilke mennesker, der flytter ud af byerne og ud på landet – ud i provinserne. Med den rigtige power kan man få en masse op af stå i provinsen. Det er selvfølgelig en proces, da alt i dag er centraliseret omkring de store byer – primært universitetsbyerne. Byerne har også meget at byde på, det kan man ikke komme uden om, og jeg tror, at nogle områder i provinsen vil blive lagt øde hen på den bekostning, men derimod tror jeg også, at andre steder i provinsen vil se en tilstrømning af tilflyttere fra byerne. Bornholm, hvor jeg kommer fra, er faktisk et godt eksempel. Her sker der noget, folk flytter faktisk hertil.
Vi snakkede lidt om Internettet og de sociale mediers indflydelse på, hvor det er praktisk fysisk at opholde sig i landet, hvis man fx er selvstændig. Ligesom vi talte om betydningen af at være, hvor det sner. Og det sner altså stadig lidt mere i byerne, primært København.
Man kan i princippet være hvor som helst med sin forretning i dag pga. internettet – de sociale medier osv., men det er alligevel ikke helt rigtigt. For det handler også om at være der, hvor det sker. Og faktum er bare, at det sker i storbyerne – ofte København. Men så må man finde en måde, at få dansk iværksætteri mere ud i provinsen, så alle de gode idéer også kan få grobund derude. Jeg tog fx ,i sin tid, tilbage til Bornholm og åbnede forretning der. Bornholm gav mig mange flere muligheder, end København på det tidspunkt, fordi jeg ingen penge havde, og på Bornholm var mine omkostninger ved at åbne forretning meget lavere, end de ville have været i København. Da virksomheden så voksede, valgte jeg, at fabrikken skulle ligge i København, da det var det eneste korrekte i forhold til fremtidig vækst. og det er vel der, man skal sætte ind, tænker jeg…
I forbindelse med, at vi snakkede om flere muligheder i provinsen, talte vi også om vores alle sammens Jantelov, som jeg jo tidligere har nævnt ved flere lejligheder, og spurgte da også Johan, hvad han tænkte omkring Janteloven, og om han måske havde mærket til den. Ligesom flest andre grinte han og fortalte sjove historier om at stikke næsen lidt for langt frem.
Bornholm er et meget mindre samfund, end fx København. Her er dejligt og roligt, og det er klart, at kommer man i en stor dyr bil, så snakker hele byen, De cykler jo ligefrem rundt på øen efter den der skide bil. Sådan er det i små samfund, og sådan har det altid været. Det er der ikke noget galt med, folk er jo ofte bare nysgerrige, men der skal da ikke herske tvivl om, at man er underlagt nogle ting, bl.a. Janteloven, især i provinsen. Måske fordi man bliver lagt mere mærke til her, end i byen, hvor der er så mange mennesker. Jeg har da også fået nogle kæmpe slag over nallerne, til trods for, at jeg da mener at have opført mig pænt. Men det er ikke bare i Danmark, at Janteloven er til stede. Jeg er fx ved at åbne forretning i Oslo, og her fungerer det på samme måde. Det er ret vigtigt, at man har en afslappet tilgang til tingene, og en ærlig og fornuftig facon. Man skal ikke spille smart og stille op i en fancy bil, så bliver man hurtigt dømt. Ikke at jeg har gjort det, men det sjove er, at i Tyskland fx er det helt anderledes. Her skal man tværtimod helst vise, hvor godt det går, hvis du fx skal opnå noget i forretningsverdenen, så her er det fx en fordel at komme i en fin bil. Og tager man USA har vi jo den amerikanske drøm, hvor man næsten får klapsalver, hvis man kommer kørende i en Ferrari. Det er jo i virkeligheden pudsigt, hvor stor forskel der er alt efter, hvor man befinder sig henne i verden. Men generelt har danskerne nu været ekstremt søde ved mig, og bakket op om min idé, hvilket jeg selvfølgelig er rigtig glad for, ellers var det jo ikke gået…
Det kommer nok ikke bag på nogen, at iværksætteri ligger Johans hjerte nær. Han har mange gode idéer til, hvordan man kunne løfte erhvervslivet – også i provinsen.
Man burde gøre mere for iværksætterne i hele Danmark, og i stedet for at være så storbyfokuseret, skulle vi tænke lidt mere kreativt. Der er så mange muligheder i hele Danmark. Provinsen er jo oplagt, hvad angår fødevarer, og den opmærksomhed, der netop er på ordentlige danske, lokale råvarer for øjeblikket. Hvorfor går regeringen, kommunerne ikke ind og støtter mere op om den enkelte iværksætter med den gode idé fx? Det er jo den slags, vi har brug for i Danmark. Vi har brug for kreative, kloge og smarte mennesker, der tør satse på den gode idé, de har fået. Men de har ofte brug for lidt hjælp i begyndelsen…
Jeg blev virkelig inspireret af at tale med Johan, og efter min snak med ham (og et par stykker mere), er en af mine idéer gået videre til næste step, så må vi se, hvor det fører mig hen. En ting er i hvert fald sikkert, man kommer ikke sovende til noget, det kræver en god idé og hårdt arbejde, men så er man også godt på vej… Min far sagde en gang til mig, at jeg måtte love ham aldrig at stoppe med at drømme, og at jeg skulle forfølge mine drømme – og det løfte har jeg tænkt mig fortsat at holde 😉
