En kugle (sugekop) for panden – det fik jeg i skrivende stund, pænt placeret af min datter, der åbenbart pt. er en kvindelig udgave af Legolas (kun iført ‘Frozen’ underbukser med ‘Olaf’ på samt bue/pil over skulderen). Men det passer meget godt på, hvad jeg nogle gange har lyst til at gøre ved folk, der unødigt blander sig i andres sager (altså ikke iklædt Frozen underbukser og bue/pil outfittet). Jeg har ikke brug for dårlig samvittighed (den giver jeg mig selv rigeligt af i forvejen), men folk har så travlt, især med andre. Denne gang handler det om kost. Som de fleste ved, er juicekur/detoxkur osv. in pt. Nogle elsker den, andre elsker at hade den. Det bliver derfor også livligt debatteret i medierne, og deraf også ‘in real life’. Ligesom tilfældet i øvrigt er med raw food, stenalder- og veganerkost osv., der alle er blevet gennemtrawlet. Den ene ‘ekspert’ siger det ene, og den anden siger det andet. Den tredje har travlt med, hvad den fjerde spiser og ikke spiser, og omvendt. Efter ’kost-guruen’ Christian Bitz var i Go’Morgen Danmark for at tale om netop juicekur forleden, røg hjelmen da helt. Folk bliver jo næsten hysteriske og uvenner over, hvorvidt det er en fest og/eller sundt at ’juice’ eller ej.
Jeg er vild med juiceopskrifterne fra ‘Den fedeste Juicekur’, og nej jeg bliver ikke betalt for at skrive det. Foto: Stine Rønnow.
Den ene skriger, at stenalderkost er, hvad alle mennesker burde spise, mens den anden har travlt med at stoppe en knust avokadosten ned i halsen, fordi det øjensynligt er det eneste rigtige. En tredje råber op om, at vi aldrig må bage, koge, grille eller stege maden. Så kommer hende der med speltmelet, og ham veganeren, vegetaren eller, hvad han nu er, der siger, at vi ikke burde spise kød, fordi vi får cancer af at spise det, og derudover kan vi åbenbart lige pludselig heller ikke optage proteinerne derfra. Det ene øjeblik, må man ikke spise riskiks, så er det sødmælk, kartofler, rød peber, og jeg kunne blive ved. Flere pudser glorien, og siger ‘se mig, jeg spiser det eneste rigtige’. Problemet er blot, at alle er uenige om, hvad det så er.
Jeg har selv været på en detox/juicekur i tre dage. Ikke fordi jeg skulle tabe mig, men fordi jeg var træt, når jeg løb, og tænkte, at det måske kunne booste hele mit system. Det gjorde det ikke. Men jeg elsker juice, og synes, at der er ualmindeligt mange lækre opskrifter, men juice er bare ikke noget, jeg kan leve af, og jeg får ikke energi nok, når jeg dyrker så meget sport, som jeg gør. Derudover har min energi også en del at gøre med, hvor meget jeg har at tænke på, hvordan mit humør er osv. Der er mange ting, der spiller ind. Vi er alle forskellige steder i vores liv, har brug for noget forskelligt, og hvad der fungerer i én periode, fungerer måske ikke på et andet tidspunkt. Hvad der ikke virker for mig, virker måske for en af mine veninder (faktisk kender jeg en del, det virker for). Og det er da fedt, at vi er forskellige. Og det er jo netop dét. Jeg ved, at vi alle er ’fabrikeret’ rimeligt ens, og selvfølgelig er der nogle grundregler, der har videnskabelig evidens for, hvad der er sundt for kroppen, og hvad der ikke er sundt. Men jeg tror alligevel på, at hvad der virker for én, behøver ikke være tilfældet for en anden. Jeg elsker at få hjemmelavet juice UDOVER min ’almindelige’ mad, det giver mig klart energi, men at leve af juice alene, er et no go her. Men det betyder jo ikke, at jeg har travlt med at fraråde folk at ’juice’. Hvorfor skulle jeg dog det, når det fungerer for nogle?
Foto: Stine Rønnow.
Lige en tilføjelse: Mange diskuterer også i dette sammenhæng, hvor ofte de er syge og baserer så dette ud fra, hvordan de lever. Jow jow, men der er jo altså også noget, der heder genetik. Og to mennesker kan sagtens spise det samme, sove det samme antal timer, og stort set leve rimeligt ens, og alligevel er den ene meget mere syg, end den anden. Eller ham, der lever sundt, dyrker sport og aldrig har røget, ender op med lungecancer, og ham, der gør alt det ’forkerte’ bliver 97 år, uden nogensinde at have været alvorligt syg. Så drop nu det der med, at ’jeg drikker agurkesaft, blodet fra en ged og står på hovedet,’ og derfor er jeg aldrig syg. Faktisk (og jeg er ikke meget for at sige det her nu, for nu ender jeg garanteret op med ondskabsfuld influenza i næste uge) er jeg sjældent syg, som i virkeligt sjældent. Det samme gælder for min datter. Men vi lever altså ikke på en eller anden hemmelig supermandkost.
Men hvorfor har alle så travlt med, hvad andre gør – åbenbart også, hvad angår kost og motion? Jo vidst, skal man da gøre noget ved, hvis folk er ved at slå sig selv ihjel pga. en eller anden ’farlig kur’, men mon dog, at vi ser nogle dødsfald pga. juice/detoxkur! Det skal lige understreges, at jeg har stor respekt for fagfolk, der ved, hvad de taler om mht. kost, det er egentlig ikke der, jeg vil hen. Jeg vil derimod bare appellere til, at folk dropper at blande sig i, hvordan andre lever, og i stedet koncentrere sig om, hvad der fungerer for dem selv. Føl efter, og føles det rigtig, er det nok rigtigt (sådan plejer det at være). Har du energi, er du glad, sjældent syg, ser sund og rask ud, ja så er du nok på rette vej. Det handler også om velvære. Selvfølgelig bør vi leve sundt, men lad nu det enkelte menneske leve, som han/hun nu engang har valgt at leve. Livet er kort.
Foto: Stine Rønnow.
Jeg er ofte blevet spurgt til, hvad jeg gør i forbindelse med sport og kost, og nu skal det lige siges, at jeg hverken er kost- eller træningsguru/ekspert – langt fra. Men da jeg har løbet og trænet i mange år, og samtidig interesserer mig for, at det jeg putter i munden, også er sundt for min krop (og sjæl), ja så lærer man et og andet som årene går (og jeg er jo efterhånden halvgammel). Jeg har lært, at det er simpelt. Bl.a. ’lyt til din krop’. Det kommer selvfølgelig an på, hvad målet er, men tingene hænger sammen. Personligt, tror jeg på ’alt med måde’ princippet (igen afhængig af målet). Men yes, jeg er sgu tilhænger af det gode gamle (og gammeldags) ordsprog, som min mormor i øvrigt lever efter, og hun er altså 102 år og stadig frisk. Når jeg siger ’alt med måde’, mener jeg selvfølgelig ikke, at alt kan gradbøjes, men det meste kan.
Jeg mistede min far, da han lige var fyldt 62 år, og det var alt for tidligt. Der var mange ting, som min far gjorde mht. kost, motion og rygning, som er stik modsat mig. Han arbejdede og røg alt for meget (sov nok også for lidt), dyrkede alt for lidt motion, og spiste forkert, når han kunne slippe af sted med det. Men det var hans liv, hans valg. Jeg savner min far hver dag, han er ubetinget et af de mennesker, jeg har grinet mest sammen med. Jeg kan stadig blive sur på ham over, at han ikke passede mere på sig selv, men det trøster mig at vide, at han ikke bare ’var’ men, at han levede. Han vidste, at man ikke skulle gemme noget til sidst, da man aldrig ved, hvornår ’til sidst’ er. Den tilgang hylder jeg (måske lidt for meget indimellem), og forsøger at leve efter det princip til trods for, at det så indimellem strider mod mine principper om sundhed.
Jeg har aldrig rigtig haft brug for at være på kur, men omvendt er jeg heller ikke en af dem, der ikke dyrker motion, men alligevel kan spise alt, uden at det sætter sig (dem kan man godt have et lidt akavet forhold til, sådan et ’jeg har lyst til at slå dig ihjel’ forhold, fordi du kan spise tre stykker cheesecake om dagen, uden at det kan ses på din figur (til gengæld er de nok tyndfede). Jeg dyrker meget sport, og derfor kan jeg tillade mig at spise stort set, hvad det passer mig, uden at tage på. Men det handler jo ikke kun om vægt, det handler også om sundhed, velvære, muskelmasse og meget andet. Da jeg begyndte at løbe rigtig lange distancer for et par år siden, blev jeg faktisk for tynd, men efter at jeg er begyndt at styrketræne, har jeg fået større muskelmasse og udover, at jeg synes, at det er pænere, fungerer det også bedre for mit løb. Jeg spiser sundt, men jeg er absolut ikke fanatisk, og jeg kan ligeså godt indrømme her, at jeg står helt af, når folk er fanatiske, og det er sgu’ lige meget, om det gælder religion, mad eller noget tredje – stop jer selv. Men det er altså muligt at være tilhænger af juicekur (eller noget andet), uden at være fanatisk.
Foto: Stine Rønnow.
Uanset, hvordan du mener, at man bør leve, så drop moralprædiken om, hvordan andre burde leve – når jeg får en sådan, har jeg lyst til at proppe et blomkål langt ned i halsen på vedkommende. Men der findes altså også en masse, der ’juicer’, spiser stenalderkost, raw food eller, hvad ved jeg, som på ingen måde er fanatiske. Tværtimod har jeg lært rigtig meget om kost fra dem, jeg kender, der spiser/drikker lidt anderledes end jeg selv, og jeg tager gerne imod gode råd og vejledning. Så væk med diskussionerne, og lad os glædes over, at man jo heldigvis i sidste ende selv bestemmer, hvad man propper i munden. Omvendt burde de mennesker, der sværger til, ’sådan har det altid været – det skal vi ikke lave om på’ princippet, have en ’vågn op lussing’.
Og det er jo ikke kun mht. kost, at diskussionerne blusser op overalt, det handler også om, hvorvidt du løber/træner i det rigtige center med de rigtige maskiner efter de nyeste metoder osv. Jeg løber ture i skoven og på landevejen, præcis som man løb for 50 år siden. Det ene ben foran det andet i et par løbesko. Når det regner, bliver jeg våd. Når solen skinner, bliver jeg solbrændt. Når det blæser, løber jeg hjem. Jeg løfter håndvægte, og bruger diverse maskiner i fitness centeret, og det handler om muskelføling og intensitet. Så er det altså uden nævneværdig betydning, om det er det sidste skrig inden for maskiner i et nyt hipt motionscenter med et nyt trendy koncept, i dag kan man jo få maskiner, der nærmest laver arbejdet for dig. Sådan nogle har vi altså ikke, hvor jeg bor. Her er skov, strand og landevej, og ganske almindelige motionscentre – og det fungerer faktisk fint for mig. Og husk så lige, at det der liv er kort. Just saying.
