Gad vide, om det er specielt dansk at brokke sig? Eller er det mon bare noget, mange mennesker ynder at bruge deres tid på? Jeg mener, selvfølgelig er der reelt noget at brokke sig over her og der, og jeg skal da absolut heller ikke holde mig for god. Men sådan i det store hele tror jeg ikke på brok (bare fordi, jeg ikke tror på det, betyder det jo ikke, at jeg ikke praktiserer det fra tid til anden. Hurra for dobbeltmoral). Men jeg forsøger, og jeg er altså blevet bedre med alderen (jeg vil f….. nødig ende mine gamle dage som et brokkehoved). Nå, men tror ikke på det, forstået sådan, at det løser jo ikke meget, hvorimod konstruktiv kritik er en anden sag, så er spørgsmålet bare, om folk kan skelne (det kan jeg vidst ikke engang selv altid)? Og om folk kan tåle konstruktiv kritik?!
Danskerne er i tre år i træk blevet kåret til netop det lykkeligste folk i verden. Vi er det dog ikke mere. I 2015 er islændinge og schweizere altså lykkeligere end os. Men er vi så højt på ‘lykkeskalaen’ fordi, vi får luft for alt vores brok, og ikke brænder inde med noget? Vi forstår i hvert fald at brokke os over både det ene og det andet. Selv vejret får en tur (som om, at vi kan gøre noget ved det). Når sommeren udebliver, brokker vi os, for vi vil have sol og sommer, men når så sol og sommer kommer, så er det altså også bare ALT for varmt. Det samme gør sig gældende for foråret, efteråret og vinteren. Og apropos vinter – pt. er en del af landet dækket af den fineste hvide sne, og hvor er det hyggeligt. Men næ nej, det er også galt (især for dem, der ikke har fået vinterdæk på, for det er da helt sikkert sneens skyld, at man ikke har fået det gjort i tide). Og ja, jeg er godt med på, at det er ufedt at køre i snevejr, når man kører langt, men sådan er det jo nu engang at bo i et land med fire årstider – surprise (hver vinter åbenbart). Og nej, det er ikke fedt at være sneet inde (eller det ville jeg faktisk måske synes var meget hyggeligt, hvis bare det var med de ‘rigtige’ mennesker). Uanset, hvem skal man brokke sig til? Hvem kan reelt gøre noget ved det? Nå, men på den anden side, har vi da så noget at være enige om – nemlig at brokke os over vejret.
Nogle flytter til storbyen, og brokker sig efterfølgende over støjende unge mennesker, bilerne, de hovedløse cyklister, for mange barnevogne på fortovet, for mange mennesker på fortovet, ja faktisk for mange mennesker alle vegne. Narkomanerne, alkoholikerne, de hjemløse, eller mødre, der er så ualmindeligt frække at amme deres sultne babyer på caféerne. Faktisk alt, hvad der nu engang er forbundet med at bo i en storby (de kan nu også brokke sig over ammende mødre i provinsen).
Andre flytter på landet på et nedlagt landbrug i naiv tro på, at herude er alt fryd og gammen. Men glemmer, at naboens landbrug ikke nødvendigvis også er nedlagt, og brokker sig så efterfølgende over lugten fra staldene og markerne, når de bliver gødet, støvet fra samme, når der høstes, men selvfølgelig også over støjen, for på landet er der også støj – blot en anden slags. Hverken køer, naboens hane eller landbrugsmaskiner er altså lydløse.
Så er der de danskere, der vælger parcelhuskvartererne i provinsen, hvor de så brokker sig over naboens træ, der skygger for solen, hækken, der er for høj, naboen, der slår græs på forkerte tidspunkter, legende børn, der larmer og naboen, der slet ikke holder sin have til stor gene for resten af nabolaget.
De, der har et job brokker sig over alle dem, der ikke har et – hvorfor tager de sig ikke bare sammen og får det der job, i stedet for at hænge i bremsen på kontanthjælp eller dagpenge. De unge brokker sig over de ældre, og omvendt (også hvad angår tilgangen til uddanneselse og job). De fattige brokker over de rige. Hvad ligner det, at de laver smarte caféer og fjerner den gamle bodega, hvor øl kostede en ti’er, og man måtte ryge. De rige ”stjæler” også alle lejlighederne i de store byer, fordi kommunerne laver byfornyelser og dermed tvinger dem med færre ressourcer til at flytte. De rige brokker sig over de fattige for, hvad ligner det egentlig også ikke at have råd til noget som helst.
Nu jeg skriver ’kommunerne’, så elsker vi at brokke os over lige netop kommunen, eller staten, eller regeringen, eller alle politikere eller eller eller… Vi fokuserer sjældent på, når nogle gør noget rigtigt, men vi skal nok være der, når de træder ved siden af. Jeg siger ikke, at jeg ikke forstår, at danskerne (herunder også mig selvfølgelig) brokker sig – det er jo vores demokratiske ret at ytre, hvis vi er utilfredse med noget, og det er bestemt en god ting, at vi har den mulighed. Nogle gange ville jeg bare ønske, at vi ikke altid fokuserede så meget på vores ret, men i stedet fokuserede på vores pligt. Men vores ret til at brokke os, den elsker vi, og vi gør flittigt brug af den, men tænk nu, hvis vi i stedet rettede konstruktiv kritik, og måske endda havde løsningsforslag til, hvordan man så burde gøre forskellige ting (det er der selvfølgelig også nogle, der har. Men det ville sgu’ klæde nogle flere at gå dem i bedene). Ingen tvivl om, at der er plads til mange forbedringer i Danmark, men der er i den grad da også mange ting, der fungerer, og som vi bør være glade for – ligefrem prise os lykkelige over.
Aaaaaargh, jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde af alt det danskerne brokker sig over.
Vi er altså , i tre år, blevet kåret som ’det lykkeligste folk’, og måske vi nogle gange glemmer, hvor vi bor, og hvor godt vi har det. Især set i lyset af, hvordan verden brænder flere steder, og hvordan nogle mennesker har det, netop fordi verden brænder. Dét burde vi tænke lidt mere over. Jeg ved egentlig heller ikke, hvor meget jeg giver for alle ’deres’ undersøgelser af ’lykke’ og ’lykkelige mennesker’, men jeg ved, at der er mange ting her i livet, der IKKE giver anledning til brok – tværtimod, og måske vi skulle blive bedre til at fokusere på det en gang imellem.
Men nej, jeg tror egentlig ikke, at det er specielt dansk at brokke sig. Jeg tror derimod, at brok er for alle de priviligerede mennsker i denne verden, og så er nationaliteten for så vidt underordnet. Og faktisk er det egentlig, i min verden, okay at brokke sig lidt her og der – med et glimt i øjet, mens det er direkte ucharmerende altid at være en sur skid, der aldrig har noget positivt at sige. Her foreslår jeg, at man så tier i stedet – som en venlig tjeneste til omverdenen 😉
Tjek i øvrigt lige det her link, så bliver man lidt stolt af fædrelandet – og glemmer for en stund lidt alt det, man elsker at brokke sig over… 😉
http://www.buzzfeed.com/marietelling/37-reasons-why-demark-will-ruin-you-for-life#.yqYyOnq8N6
