Man kan ligefrem mærke den varme julestemning på billedet. Not! Jeg blev faktisk sådan lidt trist for en uges tid siden. Det var søndag, og jeg var i Skanderborg på besøg hos min familie. Jeg havde handlet julegaver fredag i Århus, hvor jeg også har noget af min familie boende. Jeg behøver nok ikke skrive, at der var temmelig mange mennesker i byen for at handle. Der var liv og glade dage, og det var vældig hyggeligt. Hele byen duftede af brændte mandler, folk købte julegaver, og sad rundt omkring på caféerne og spiste æbleskiver, eller stod ved nogle små boder og drak gløgg. Om søndagen var jeg en tur nede i Skanderborg bymidte for at handle flere gaver, også her var der faktisk pænt med mennesker på trods af regn og storm. MEN de har også været så smarte at bygge et center. Sådan et rigtigt shopping mall i forbindelse med gågaden, som egentlig ikke er en gågade, men nærmere hovedgaden i byen. Ganske vidst ikke et stort kæmpe et af slagsen, men ganske fin i størrelsen, og her var der rigtig mange mennesker. Jeg vil lige minde om, at Skanderborg har omtrent samme antal indbyggere som Kalundborg by.
Samme dag lægger en af mine venner et billede op af den lille provinsby, jeg (og han) bor i. Et billede af gågaden, hvor butikkerne holder åbent i anledning af julen, så folk kan juleshoppe. Eller dvs. en tredjedel af butikkerne holder åbent, for de kan åbenbart ikke finde ud af kollektivt at beslutte, om der skal være julehandel denne søndag eller ej her, hvor jeg bor. Billedet taler vidst for sig selv. Behøver jeg sige, at min ven valgte at køre til en anden provinsby i nærheden, hvor alle butikker havde åbent, og hvor der faktisk var hyggeligt for ham og hans to piger at juleshoppe med alt, hvad dertil hører.
En hyggelig og livlig gågade i Kalundborg, fyldt med glade mennesker, der er ude for at juleshoppe.
Blogindlægget her tager altsåudgangspunkt i den provinsby, hvor jeg bor, men desværre kunne historien ligeså godt være skrevet et andet sted om en anden provinsby i Danmark, for jeg ved, at mange byer og kommuner roder med de samme problemer, som tilfældet er her i byen/kommunen. Det gør det kun så meget mere relevant.
Hvor jeg bor, har mange af de forretningsdrivende travlt med, at kunderne ikke støtter op om de små butikker i byen. Men det er altså ret svært, når butikkerne ikke engang kan finde ud af fx at have ens åbnings- og lukketider, når halvdelen af butikkerne vælger at have mandagslukket eller onsdags lukket eller, hvad ved jeg. Og da i den grad også, når julehandlen skal i gang, og man så kun har en tredjedel af butikkerne med om søndagen. Når der ikke bliver arrangeret det store i anledning af julen (egentlig er byen ret heldig overhovedet at have fået julebelysning, for den var vel også nærmest aflyst for en stund). Hvad sker der?
Derudover vælger man at bygge Nytorv. Nytorv blev kaldt for et center. Hvor herre bevares. De byggede det, da jeg boede i København, og jeg fik af vide, at man byggede et center i min hjemby. Hvor hyggeligt, tænkte jeg (og på tide). Men hvor blev jeg skuffet. Her har man ærlig talt sovet i timen. Jeg er ikke arkitekt, men jeg kunne have gjort det bedre – med bind for øjnene. Sorry, men det er sandheden. Det er talentløs. Så simpelt kan det siges. Man bygger en masse butikslokaler (som i øvrigt er rigtig fine), men man bygger intet, så folk kan gå i tørvejr fx, hvis det er skidt vejr. Det har intet med et center at gøre. Lad være med at sige, at Kalundborg har et center, det er blot en mislykket udvidelse af gågaden i byen, hvor jeg bor. Mislykket fordi, Nytorv burde hænge sammen med den eksisterende gågade, og den burde komme med noget, som gågaden ikke kan, fx være overdækket som et center, men det er ikke tilfældet her – og vi bor jo altså ikke i Californien, hvor et udendørs center er en fantstisk idé. Der ligger en café, der i øvrigt vidst har god mad, har jeg ladet mig fortælle. Caféen har skiftet ejer så mange gange, at jeg ikke har styr på det, og det kan jeg da godt forstå, for der er da ingen, der gider at se ud på en p-plads, når de går ud for at hygge sig med familie og venner på café eller restaurant. Ligeledes om sommeren, hvem gider at sidde PÅ p-pladsen og nyde sin mad? Ikke mig! Man har da været fuldstændig idéforladt, da man byggede Nytorv. Hvorfor har man ikke flyttet p-pladserne lidt længere ud, og lavet et grønt område i midten af torvet, når man nu alligevel ikke kan finde ud af at bygge et center?
Når der er arrangementer, som fx Kulturnat, snakker de forretningsdrivende i byen åbenbart heller ikke sammen, for i stedet for at kommunikere og forsøge at få de mennesker, der nu deltager på en sådan aften til at samle sig for at skabe lidt stemning, arrangerer man events forskellige steder i gågaden og på Nytorv, så folk umuligt kan nå begge dele, og derfor må vælge. Men det valg er byen for lille til. Så simpelt er det. Dét, der nu er sket, er altså, at gågaden (som i øvrigt kunne være en rigtig hyggelig gade) og det nye torv skiller byen i stedet for at samle den. Alle de større forretninger er kommet lidt væk fra byen, og det er fint – det ser man i rigtig mange byer, både storbyer og mindre provinsbyer. Men skal man lave et ’center’ et torv, eller hvad man nu ynder at kalde det, så lav det da, så det skaber sammenhæng i byen i steder for at splitte tingene mere op. Det er ikke det, byen har brug for. Jeg håber, at der bliver tænkt større, længere og mere kreativt, når de laver den nye havnepark, som de netop kalder ‘Bynær Havnepark’. Den skal være med til at binde tingene sammen – ikke adskille.
Præcis dét er hele essensen i provinsbyerne – at holde sammen. Sammen kan man skabe en masse. Hver for sig bliver det aldrig til noget. Der er op til flere ildsjæle herude, hvor jeg bor, og hvis man blot lyttede lidt mere til dem, og droppede alle de gammeldags idéer om, hvordan noget skal være, kunne det rent faktisk være, at man kunne skabe noget, som man aldrig troede muligt herude, hvor kragerne vender. Men ikke mange tør, og det er vel forståeligt nok, men det er jo netop den tilgang, der skal vendes. Man skal tænke stort. Præcis som man skal drømme stort. Jeg er vokset op med, at ingen drømme er for store – og jeg takker hver dag mine forældre for at have givet mig den tilgang til livet.
Nå men fint nok, at vi skal bruge forretningerne i byen, jeps, will do, så snart de har de ting, jeg gerne vil købe. Men når jeg alligevel er nødsaget til at købe det meste i andre byer eller på nettet, fordi det ikke fås herude, så drop at skælde mig ud. Jeg er langt fra den eneste, der tænker sådan – tror stort set, at alle mine venner og bekendte har det på samme måde, hvis ikke jeg tager meget fejl. Og hvis forretningerne i de små byer, som fx her, hvor jeg bor – og vi er selvfølgelig ikke et enkeltstående tilfælde, for der er masser af provinsbyer, der endnu ikke har knækket koden (nogle vil nok heller aldrig), turde satse på, at der var kunder til noget anderledes, kunne det jo være. Og ja, det er ikke altid det går, men der er et eller andet ulogisk i, at rigtig mange mennesker her fra byen kører til Slagelse og Holbæk for at juleshoppe. Det er altså også provinsbyer, større ganske vidst, men ikke storbyer. Jeg skal ikke selv pudse glorien, for jeg shopper ofte i København og Århus samt udlandet, når jeg rejser, ligesom jeg køber mange af mine julegaver i København igen i år, men kunne jeg få tingene, hvor jeg bor, støttede jeg hellere her. Det er bare ikke tilfældet.
I min kommune er vi rigtig dygtige til erhverv. Vi har en stor og velfungerende industri, men hvad angår kultur- og byliv sådan generelt skal man lede længe efter noget lige så kedeligt. Igen vil jeg gerne slå fast, at der sidder nogle mennesker derude, som virkelig forsøger, men når opbakningen mangler, så lukker og slukker de også på et tidspunkt – og festen er slut. Der er imidlertid en del gode arrangementer i byen både, hvad angår sport og kultur, men der mangler i den grad et sted, hvor man kan samles, og hvor der er plads til mange mennesker i midtbyen. Et sted, hvor man kan gå ud at få kaffe, en øl, lytte til musik, sladre med veninderne, drikke sig halvfuld med et par kollegaer eller, hvad ved jeg. Et sted, hvor det ikke er gymnasieelever, der hænger ud (ikke, at jeg har noget imod gymnasieelever) eller dem, der blot hænger over en guldøl, og egentlig ikke har bestilt meget andet i mange år (heller ikke, at jeg har noget imod dem). Men jeg kunne godt tænke mig at kunne gå ud, uden at skulle hænge ud med gymnasieelever eller være nødsaget til at gå på et decideret værtshus en torsdag eftermiddag eller en lørdag aften.
Nå, men skal man holde på indbyggerne i provinsbyerne, og skal man oven i hatten forsøge at tiltrække nogle flere mennesker herud, må man altså kraftigt til at overveje, om der ikke var nogle ting, man skulle forsøge at ændre. Og mig bekendt blev Rom ikke bygget på én dag, så måske vi alle – lige fra kommunen som organisation til hver enkelt virksomhed, og ikke mindst borger skulle overveje, hvordan man sammen kan ændre den negative kurve, der – hvis den fortsætter – drejer nøglen for provinsen, i hvert fald for rigtig mange mennesker. Fordi der er truffet nogle forkerte valgt, behøver det jo ikke at betyde , at man ikke kan ændre på tingene, og i tilfældet med min hjemby, få samlet gågaden med Nytorv og netop den nye havnepark, der om kort tid skal laves. Og ja, naturen er vanvittig smuk ude i provinsen rundt omkring i Danmark, men jeg tror ikke på, at det er nok, når vi snakker provinsens overlevelse. Der skal tænkes større. Større end mange er vant til – og måske villige til!?
