Børnefamilierne vil i stigende grad flytte fra storbyerne til de små samfund uden for byerne – med andre ord ’provinsen’. Nogle af årsagerne til, at børnefamilierne flytter ud, er, at det er for dyrt at blive boende i byen, og fordi de ikke kan få de faciliteter, som de gerne vil have. Eller dvs. det er faktisk lidt svært at blive klog på, hvorvidt børnefamilierne i stigende grad flytter ud af storbyen eller bliver, da flere af de undersøgelser, jeg har læst, faktisk viser noget forskelligt – så meget for de undersøgelser 😉

Men undersøgelsen, jeg her refererer til, viser i hvert fald, at antallet af nettotilflyttede til Københavns Kommune i 2014 var på ca. 500, mens Aarhus Kommune oplevede negativ nettotilflytning sidste år. Grunden til, at København har en positivt nettotilflytning er netop ikke, fordi der er tilflyttere i traditionel forstand. Næ, der bliver såmænd født flere end, der dør i hovedstaden pt. De første tal fra 2015 viser faktisk, ifølge undersøgelsen, at udviklingen med stilstand eller tilbagegang i de største byer fortsætter. Det er i sig selv ret interessant, og så alligevel ikke breaking news, for der kommer vel et punkt, hvor byen ikke kan rumme flere mennesker eller?

Noget andet interessant jeg læste, var, at mange danskere udenfor de store byer føler sig set ned på og gjort nar af – især af folk i København. Noget med en mental afstand mellem folk, der bor i storbyerne og provinsen. Noget med de oversmarte i byen, og ‘bøhtosserne’ på landet. Helt ærligt – det er da en floskel, der burde være død og begravet for længe siden. Ja, der var stor forskel engang, men helt ærligt, vi skriver 2016 nu. Men selvfølgelig medierne har travlt med at tale om den store forskel både mentalt og fysisk i by og på land, og det er da klart medvirkende til at dele i stedet for at samle. Selvfølgelig er der forskel på nogle områder (andet ville da egentlig være mærkeligt), men så er den forskel vidst heller ikke større…

OG så står den ’idé’ da i øvrigt også lidt for provinsboernes egen regning. Vi er præcis så meget værd, som vi gør os selv til, og jeg er da hverken mere eller mindre værd, om jeg bor det ene eller det andet sted. Hvordan folk ser på mig, er deres sag, ikke min. Jeg hverken kan eller vil rette ind, for at de skal synes anderledes. Jeg er Gitte, om jeg bor i provinsen eller i storbyen, i Danmark eller udlandet. Jeg har prøvet det hele, og jeg er ikke færdig med noget af det. Men Gitte, kan jeg ikke løbe fra. Og hun har ikke andet tøj på i provinsen end, da hun boede i storbyen eller udlandet (eller jo, men det har noget med tiden at gøre, ikke stedet, hvor jeg opholder mig, med mindre jeg selvfølgelig er i skoven kontra Kgs. Nytorv).  Og mentalt har hun vidst heller ikke forandret sig synderligt (udover at hun hele tiden bliver ældre OG klogere – og deraf skifter holdningerne vel også indimellem) 😉

Når det er sagt, er der måske nok noget om, at folk tidligere kiggede på en med en vis undren over, at man havde valgt storbyen fra. Fordi det længe har været moderne at vælge den til, og på en eller anden besynderlig måde det eneste rigtige (omvendt er der jo også nogle, der ikke forstår valget om storbyen, og dermed provinsen, der bliver valgt fra). Men ting har det med at skifte, og faktisk synes jeg, at den undren er blevet langt mindre de senere år, at folk har fået større forståelse for, hvorfor nogle har valgt provinsen til og storbyen fra. Nye tider er måske ligefrem på vej? Derudover er Danmark jo altså et lille land, og afstandene derfor ret overskuelige, og der er jo heller ingen, der siger, at fordi man én gang har truffet et valg om at flytte til provinsen eller storbyen, at man så bliver boende der altid.

En lille bid af en smuk provinsby.

Det handler altså også om selvopfattelse. Hvor danskerne fx ofte tager afstand fra det område, de kommer fra, hvis det ikke er en af de store byer, er man i fx Frankrig og Norge stolte af hjemstavnen (igen baseret på undersøgelser – jeg kender ikke nok nordmænd og franskmænd til at kunne lave min egen undersøgelse. Den ville i hvert fald ikke blive valid). Ligesom de også er meget stolte af de regionale produkter, der kommer fra de mindre befolkede områder. Men lige præcis den udvikling har faktisk været i gang i Danmark længe. Alle vegne i provinsen i dag, er man stolt af de specialvarer, man producerer, og der er flere og flere, der satser på netop denne forretning i takt med, at det bliver mere og mere moderne at købe specialvarer. Alle er vilde med lokal/special/økologiske/bæredygtige og alt muligt andet producerede varer – sådan noget, du ikke bare kan købe i Føtex.

Så for lige at opsumere (nu lyder jeg virkelig kedelig, I know):Men man skal altså være stolt af sin hjemegn (selvfølgelig forudsat, der er noget at være stolt af, men det er der altså som regel), hvad enten man bor der eller ej. Hvert sted har vel et eller andet særegent. Derudover skal man altså huske på, at ens værd bestemt ikke afhænger af, hvor man bor. Dem, der mener andet, har jo tydeligvis drukket eller røget et eller andet, de burde holde sig fra. Punktum.

Ps. Jeg har lige været ude at kælke og vinterbade – hvor fantastisk er det lige, at man kan kælke – næsten – i baghaven og bagefter bade i havet i snevejr. Sådan er der også i provinsen 😉