Måned: maj 2016

Reklame.

Jeg havde faktisk ikke været i Ystad siden lejrskolen i 9. klasse. Det havde min veninde heller ikke, og nu var vi på vej derover igen – sammen. Denne gang skulle vi bare ikke bo i en lille hytte og bade i koldt vand, fordi vi altid kom sidst op. Næ, vi skulle på spa ophold på Ystad Saltsjöbad, og vi glædede os. Hvilket vi gjorde med rette. For på Skånes smukkeste kyst ved Österlen ligger Ystad, og lige der ved den smukke strand ligger Ystad Saltsjöbad – et spa/badehotel, der har eksisteret i mere end 100 år, og vi elskede det, lige fra vi ankom, til vi tog derfra – hvert et min., og tiden gik alt for stærkt.

Vi var der desværre kun i to dage, men vi kunne let være blevet hele ugen. Det er simpelthen umuligt at stresse, når man befinder sig lige der midt i wellness-verdenen og de utrolig smukke omgivelser. Man kan booke behandlinger for egen regning, men der er også mulighed for ”bare” at benytte pool (indendørs og udendørs), kolde bade, varme bade osv. Vi var der, som sagt i vinter, og lå udenfor i dampende varme bade, omringet af sne, hvor vi bare lå og sludrede, og så op på en sort himmel fyldt med stjerner (det helt rette sted at vende verdenssituationen), for efterfølgende at rulle os i sneen (eller det var faktisk kun mig, min veninde var en kylling). Derudover er deres behandlinger på stedet fantastiske, og kan kun anbefales. Det hele var så skønt, og jeg skal klart derop snart igen. Det gode er, at Ystad Saltsjöbad favner det hele. Det er familievenligt, romantisk, eller man kan bruge det som jeg gjorde – hygge med en god veninde, når man har fx har brug for at stresse lidt af fra den travle hverdag.

Nu har jeg så oven i købet fornøjelsen af at kunne udlove en konkurrence sammen med Ystad Saltsjöbad, hvor du kan vinde en overnatning på det smukke kurhotel inkl. brunch/morgenmadsbuffet, som er SÅ lækker. Langt det meste er hjemmelavet, økologisk og smager bare helt fantastisk. Plus det jo ikke ligefrem ødelægger stemningen, at det bliver indtaget i utrolig smukke omgivelser, og at alle på hotellet er så søde og smilende.

Vi boede i øvrigt i penthouse lejligheden, og havde mere end rigeligt plads til to. Vi havde udsigt udover havet, en lækker terrasse, som man dog nok bruger en anelse mere om sommeren. Derudover var der et lille køkken (men jeg gider altså ikke lave mad, når jeg er på ferie), og en hyggelig stue samt soveværelse. Men jeg har set de andre værelser også, og man behøver altså ikke bo i penthouse for at få en lækkert værelse med smuk udsigt (og jeg er blevet lovet et dejligt værelse til vinderen af konkurrencen her) 😉

Noget at suiten, hvor vi boede på Ystad Saltsjöbad.

Soveværelset i penthouse lejligheden.

Det var vidst godt, at vi “kun” havde udsigt udover havet 😉

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det dejlige Spa/badehotel, der ligger ved havet i Ystad i Sverige, er fantastisk året rundt. Udover de lækre spa-faciliteter, er maden på hotellet lækker, og det er ikke kun morgenmaden, som jeg allerede har rost til skyerne  (men nu er jeg selvfølgelig også total morgenmadsfan).

Men også Ystad er en hyggelig by, og stranden ved hotellet er nu heller ikke skidt. Svenskerne er søde – både på hotellet og i byen – som altid, og servicen i top på det hyggelige og smukke hotel.

Så går du og tænker, at du godt kunne bruge en nat – eller flere – er sikker på, at du kan tilkøbe, hvis du gerne vil være der lidt længere (og tro mig, det vil du). Nå, men du kan i hvert fald, her på bloggen, vinde en overnatning inkl. brunch, dog undtaget lørdage og ikke i juli måned. Ellers er der frit slag på alle hylder, og du må selvfølgelig ’medbringe’ en veninde, kæreste, din mand, hustru, eller hvem du nu måtte have lyst til at dele oplevelsen med, da præmien er en overnatning inkl. morgenmadsbuffet for to personer.

For at deltage i konkurrencen, skal du like indlægget her samt min side: En Stemme I Provinsen på Facebook, ligesom du skal like Ystad Saltsjöbads side på Facebook. Derudover er du velkommen til at følge Ystadsaltsjobad og En Stemme I Provinsen (jeg hedder Gitte Korsgaard) på Instagram. Derudover bliver jeg meget glad, hvis du deler opslaget på Facebook eller andre sociale medier også. Held & Lykke 😉

På nedenstående link kan du læse mere om Ystad Saltsjöbad, som jeg varmt kan anbefale (og jeg er IKKE blevet betalt for at sige det) 😉 :

www.ysb.se

Du kan i øvrigt se mit tidligere indlæg om mit ophold på Ystad Saltsjöbad her:

En provinsby i Sverige

Jeg læste forleden dag lidt om, hvor Danmarks BNP bliver produceret i landet, og det er altså ret interessant. Eller det ved jeg ikke, om det er – vel kun, hvis man interesserer sig for den slags, og ved, hvad det er, ikke sandt Pernille Bendixen 😉 Nå, men den undersøgelse jeg henviser til her, viser i hvert fald, hvor vigtig HELE landet er, og ikke blot hovedstaden og/eller de største byer, (også) når vi snakker BNP. Men den indikerer også noget andet interessant, om end det måske er lidt skjult. Men den viser, at det, i høj grad, ikke ’bare’ er akademikerne, der holder Danmark i gang. Og nu er jeg altså bestemt ikke ude på at smede akademikere til (jeg er jo da selv en af dem), de er bestemt vigtige for samfundet, hvilket de fleste ikke er i tvivl om, da medierne konstant fortæller, hvor vigtige de er for Danmark, men de glemmer samtidig at nævne vigtigheden af alle de mennsker, der ikke har en akademisk baggrund, men stadig er en sindssyg vigtig del af puslespillet. Egentlig vil jeg bare gerne understrege vigtigheden af, at samfundet fungerer bedst, når både akademikere og folk med ikke akademisk baggrund er til stede. Alle har værdi, og især i samspil er vi stærke. I provinsen er der ofte ikke så mange akademikere, som tilfældet er i storbyen, men det betyder faktisk ikke, at man klarer sig dårligere i provinsen. Selvom medierne elsker at tegne et sådan billede.

I forlængelse af det, kom jeg også til at tænke på, at en af Danmarks mest værdifulde virksomheder faktisk har deres største fabrik i den provinsby, hvor jeg bor. Her er det en god blanding af akademikeren og den ’hvide mand’ på gulvet, der danner grobund for en succesfuld virksomhed. Derudover slog det mig, at faktisk rigtig mange af de succesfulde virkelig store virksomheder netop ligger spredt i den danske provins, og ikke kun i vores hovedstad.

I min by var det Novo Nordisk, jeg tænkte på. Men det kan i virkeligheden passe på mange andre virksomheder rundt omkring i Danmark. Men her er Novo Nordisk altså et ret godt eksempel. Virksomheden opnåede et nettoresultat på 34,9 mia. kr. efter skat i 2015. Novo Nordisk er faktisk Danmarks største virksomhed målt på markedsværdi, og den ligger altså ikke kun placeret i København, men også i Hillerød, Hjørring, Kalundborg osv. Den nuværende markedsværdi på Novo Nordisk er på omkring 777 mia. kr. værd. Novo Nordisks hovedsæde ligger i Bagsværd, og deres største fabrik i provinsen – nemlig Kalundborg.

Nå, men Novo Nordisk er altså langt fra den eneste virksomhed, der netop ligger solidt plantet i provinsens sorte muld, og langt fra den eneste virksomhed, der er en god blanding af akademikere og folk med ikke akademisk baggrund, herunder fx håndværkere. Og nu vi er ved det, så klarer de fleste områder i provinsen sig faktisk lige så godt som de store byer, når det kommer til uddannelse – nogle endda væsentligt bedre. Men for mange er det desværre en slags selvfølgelighed, at folk i provinsen er dårligt uddannede, fordi de ikke har universitetsbaggrund. Men i provinsen er der faktisk flere unge, der får en uddannelse kontra i fx København. Der er flere virksomheder, der tager lærlinge, og gymnasierne formår at løfte deres elever væsentligt. Dansk Erhverv har netop fået lavet en undersøgelse, der viser, at det er gymnasierne i provinsen, der har størst succes med at løfte deres elever fagligt fra folkeskolen til gymnasiet.

Ikke bare er Københavns Kommune den næst dårligst scorende, når det gælder at få unge i uddannelse. Frederiksberg, hvor både lønningerne og uddannelserne er høje, ligger også blandt de ti dårligste i landet. Så kan man jo spørge sig selv om, hvordan det kan være? Hvorfor lykkedes man bedre med at få unge i uddannelse i provinsen, hvor man objektivt set har ringere forudsætninger for det, end i det centrale København? Det kunne måske handle om nærhed? Måske det gør en forskel? Måske provinsen kan noget helt andet end, hvad tilfældet er i fx København, noget man ikke har tænkt ind ni regnestykket, da man havde travlt med at centralisere alt? Jeg har ikke det endegyldige svar, men tallene taler for sig selv, hvad angår, hvor i Danmark, vi er med til at skabe fremgang for landet.

Ud fra, hvad jeg har læst mig frem til, er jeg ikke i tvivl om, at det er sund fornuft at investere i provinsen, (også) hvad angår uddannelsesinstitutioner. Vores store byer, herunder særligt vores hovedstad, er vigtige på mange områder, men at forklejne provinsen, er – i min optik – en stor fejl.  Heldigvis virker det som om, at mange  – også på Christiansborg – efterhånden er ved at få øjnene op for det. Centralisering er rigtig godt på nogle områder,  men det betyder ikke,  at kun de store byer er værdifulde, fordi de har et hospital, et universitet eller, hvad det nu måtte være. Provinsen sorte muld er bestemt guld værd, ligesom provinsen er fyldt med mennesker, der har idéer, visioner og lyst til at skabe – både med og uden akademisk baggrund. Provinsen er klart en del af vækstlokomotivet – uden den, ingen vækst.

kommentarer

Jeg fik lyst til at fortælle jer historien om Thomas. Eller noget af historien om Thomas. Ikke fordi, jeg går synderligt meget op i sport, det ville vidst være synd at sige (jeg kan kun lide at dyrke det selv, det der med at sidde og glo på det i tv, er ikke mig). Nå, men for at sætte min store viden lidt i perspektiv, spurgte jeg Thomas, om han ville fortælle mig lidt om sit arbejde med ham der racerkøreren Jan Magnussen. Thomas smågrinte og spurgte, om det var Kevin Magnussen, jeg mente. Nuff’ said 😉 Derudover var Thomas’ kone Nanna sød at sende mig billeder til bloggen, hvortil jeg måtte skrive tilbage, at det var meget fint, men den eneste jeg kunne genkende på billederne, var Thomas (og Bendtner, fordi han har været så meget i medierne for andre ting end fodbold). SÅ nej, det er ikke derfor, at I skal læse om Thomas, det er af helt andre årsager.

For det første, fordi han laver noget ikke mange andre i Danmark laver. Han er nemlig racerkøreren Kevin Magnussens wingman. Forstået således, at han har en ret vigtig rolle i Kevin Magnussens karriere – wingman er noget jeg har døbt ham til at være 😉 Men for det andet også fordi, jeg godt kan lide, når folk skaber noget særligt, og det synes jeg faktisk, at Thomas Jørgensen har gjort. Jeg kender ham fra folkeskolen. Han gik en klasse over mig, og jeg kender Nanna fra gymnasiet, hvor vi gik i parallelklasse. Og den dag i dag, kender vi stadig hinanden. Sådan er det med provinsen. Og netop provinsen har givet Thomas noget meget vigtigt med i bagagen – noget man ikke samler op alle vegne – ikke ifølge Thomas i hvert fald.

Thomas er født og opvokset i Kalundborg, men flyttede fra byen i 1997, og bor i dag i Dragør sammen med sin kone Nanna og deres tre børn. Men han kommer stadig i sin hjemby, som han holder meget af, og hvor hans forældre m.fl. også stadig bor. Han er uddannet fysioterapeut, kinesisk mediciner og akupunktør, startede egen virksomhed op i 2006, og ejer i dag Protreatment med 35 ansatte. Protreatment ligger flere steder på Sjælland og Jylland. I år kommer Thomas til at rejse rigtig meget – over 150 dage. De seneste otte års tid har det været mellem 60-80 dage om året. Alene sammen med Kevin Magnussen bliver det til mere end 25 rejser i år. Han behandler dagligt mange af de store danske sportsstjerner både herhjemme og i udlandet. Men pt. er han on and off af sted med racerkøreren Kevin Magnussen, som hans ’wingman’, da det er Thomas, der tager sig af ham og sørger for, at han er fysisk klar til sine løb. Det tager hårdt på kroppen at køre Formel 1. Under løbene taber Kevin Magnussen sig to kilo (TO KILO WTF?!), fordi han forbrænder så meget væske, og bl.a. det skal han trænes til at kunne håndtere bedst muligt.

”Jeg sagde nej til at være fast med, da han fik sædet første gang i Mclaren, men da han fik chancen denne gang, kunne jeg godt mærke, at jeg var nødt til at hjælpe ham. Men til trods for, at det er hårdt at være væk fra min familie, er jeg ikke i tvivl om, at det er det rigtige valg. Kevin er en personlig ven, og kan jeg hjælpe ham til at nå sit mål, vil jeg hellere end gerne det. Der er kun 22 personer i verden, der har det job, som Kevin har, og du kan meget nemt falde i og opføre dig som en superstjerne, men det gør Kevin ikke. Der er ikke noget, der stiger ham til hovedet. Han er en ganske almindelig bonderøv fra Roskilde, ligesom jeg er en ganske almindelig bonderøv fra Kalundborg, og på den måde holder han benene på jorden. Sådan noget sætter jeg enorm stor pris på.”

Thomas og Kevin Magnussen til Formel1 i Rusland i fredags. Jeg skal lige have lært Thomas, at man gerne må smile på selfies 😉

Der er ingen tvivl om, at Kalundborg jyden, der uden tvivl har begge ben solidt plantet på jorden, i dag bliver betragtet som en specialist blandt elitesportsfolk, herunder en del fodboldspillere. Det hele begyndte ved, at Thomas viste gode resultater, og løste nogle indviklede problematikker, som spillerne havde gået med meget længe. Stille og roligt spredtes resultaterne om, at han kunne løse deres fysiske problemer, og få dem til at yde mere – og han takker bl.a. sin opvækst i provinsen for sin succes.

”Det har givet mig ekstremt meget at vokse op i provinsen. Jeg er overbevist om, at man generelt skal stå noget mere på mål for sine valg, når man kommer fra en mindre by. Alle kender ligesom alle i Raklev/Kalundborg, og det har givet mig en kæmpe tryghed i min opvækst. Jeg har oplevet at man sportsligt tænker meget mere egoistisk, når man er fra storbyen. I Raklev, KGB eller Svebølle, der havde vi de spillere, der var i byen, og derfor gjaldt det om at få fællesskabet til at fungere så godt som overhovedet muligt, for vi havde ikke andre. Man flytter ikke klub, hvis man bliver sat på bænken i et par kampe – hvilket jeg har oplevet er helt normalt i københavnsområdet, hvor jeg spillede fodbold, imens jeg studerede. Jeg kan godt lide tanken om, at man får det bedste ud af det, man har at arbejde med. Det er noget af det, jeg har lært af at spille håndbold og fodbold i Raklev. De fantastisk gode trænere, heriblandt mine egne forældre og andre rollemodeller, jeg har mødt op igennem min ungdom i den lille klub, har lært mig rigtigt meget om livet (uden at de måske har været bevidste om det). Specielt det sammenhold, vi havde ude i Raklev, på tværs af idrætsgrene, årgange osv. er noget jeg ikke tror, man kan finde mange andre steder. Det var og er selvfølgelig stadigvæk en fantastisk familie, som “uddanner” deres “børn” med nogle gode værdier. Ganske simple værdier som at tale ordentligt til hinanden, møde til tiden, stå sammen, gøre det bedste man kan osv. er ganske lette sætninger at sige, men at udføre dem fysisk i presset situationer er noget helt andet. 

Nicklas Bendtner træner i Thomas klinik i Dragør.

Jeg joker lidt med, at jeg er “geografisk racist” i mine valg af ansatte, da jeg meget gerne vil have folk fra “landet” i mit firma. I mit virke som rådgiver, behandler og træner for elitesportsfolk, bruger jeg blandt andet min erfaring fra mine år som idrætsudøver helt tilbage fra Raklevtiden, som er stedet, hvor jeg voksede op. Både når det gælder forståelsen for spillernes udfordringer på banen, i teamet og mentalt. Jeg tror, at min opvækst i Kalundborg har lært mig at søge efter optimering/forbedring inden for de rammer, jeg har at arbejde med. Jeg arbejder ikke med at sætte folk i kasser, men med at få det bedste ud af den individuelle atlets potentiale. Dvs. udgangspunktet er atleten. Her er min opgave at finde det uudnyttede potentiale, der ligger gemt hos atleten. Hos mange af de idrætsfolk, der kommer hos mig, er alt blevet vendt og drejet, og det vil sige, at der ikke er noget, der er overladt til tilfældighederne. Her er det en fed udfordring alligevel at kunne finde og ændre noget, så vedkommende præsterer endnu bedre.”

Thomas og en masse elitesportsfolk, som han træner, og som jeg ikke aner, hvem er (jo, kan genkende Bendtner -ét point til mig). SÅ meget ved jeg nemlig om sport, men I kan garanteret sagtens sætte navn på dem…;-)

Thomas Jørgensen sagde noget ret sjovt til mig, men ikke desto mindre har han nok ret – og det gælder, i hans tilfælde, for Kalundborg,  men kunne lige så godt gøre sig gældende for så mange andre provinsbyer rundt omkring. Er i hvert fald sikker på, at der er mange, der kan nikke genkendende til følgende ord:

”Kalundborg er et “beskyttet værksted” på den fede måde, som har alt at byde på, hvis man går ud af sin dør, og åbner øjnene.”