”Det var et liv i sus og dus, i mormor og morfars kolonihavehus….” De gamle billeder i familiealbummet vidner om en svunden tid. En tid, hvor man levede, nød og var tilstede i nuet. Når morfar var i haven var det uden mobil (de fandtes slet ikke dengang), han havde madpakken med hjemmefra, kolde sodavand i flamingotønden, som var nedgravet, og så tog han iskoldt fodbad i en lille balje. Han knoklede altid i haven (iført shorts og hvid undertrøje), det var hans frirum, hvor han kunne ånde Der var så meget højere til himlen på mange måder.
