Kategori: mad i provinsen (Side 2 af 2)

Når der kommer noget ind, skal der også noget ud.  Tre heste = gødning, dog lidt for effektivt i år (hmmm gad vide om det kunne sælges som SUPERGØDNING?) Ikke videre velovervejet af mig, at jeg har fyldt min mands elskede urtehave op med hestemøg!!! Nu siger min nabo så, at hestemøg for det meste kun bruges til rosegødning, da det er meget voldsomt.  Hvorfor fortalte han ikke det noget før? Længe før, jeg lavede min egen produktion af skvalderkål.

Og hvorfor er det lige, at der ikke findes boligprogrammer (udover dem, der får hjælp), Instagrambilleder eller havebøger om de haver, der er fyldt med ukrudt. Tænker tit over, hvordan helt almindelige mennesker med et job, børn og fritid har tid til at holde en have, som ligner en million, uden de er uddannede gartner eller havearkitekt. Drømmer ofte om sådan en have, men må nok indse, at min aldrig kommer til at ligne et glansbillede.  Så fra nu af må du altså gerne støtte lidt op om haver fyldt med ukrudt, og lige vise dit ukrudt frem på Facebook eller Instagram med #ukrudthave.

Tilbage til min urtehave. Jeg kan afsløre, at den er ”begravet” og ligner en stor gang SKVALDER(kål)! Og nu er det for alvor gået op for mig, hvorfor Søren Ryge (siden mit fødselsår ’84) har prædiket om, at man skal komme af med skvalderkålen i sin have, og hvilket mareridt den er…
Den overtager jo alt. En slags mutant-staude, der breder sine rødder ligeså langt den kan. Mon den snart også overtager ”hækken” og fortsætter mod bondegården?

Jeg har læst mig frem til, at den eneste måde at komme af med den på, er, at holde den nede. Så nu har jeg besluttet, at de friske skud kommer på menuen herhjemme resten af sommeren.

Planten er sund, fyldt med vitaminer og mineraler. Måske er du så (u)heldig at den gror i din have, hvis ikke kan du helt sikkert finde den i skoven (løvskov, under ask og hassel). Den er nem at finde, da den vokser i klynger, dens blade er hjerteformede, savtakkede,  mørkegrønne på oversiden og lidt lysere på undersiden. Den skal plukkes, når bladene er spæde og ikke helt udfoldet, eller bliver den bitter og smager ikke godt.
 

Skvalderkål

Har Du nogensinde smagt skvalderkål? Det smager lækkert, og er en nem urt at tilsætte i aftensmaden. Den smager af en blanding af gulerod og peber. Den kan erstatte spinat i alt; tærter, grønt på pizza, salat, frikadeller, stuvning, madpandekager og boller. Derudover kan den også blanceres og nedfryses.

Jeg giver efter. Ja, Ryge har Ret! 110% ret… Han er selvfølgelig også ret erfaren, når det angår haven og dens (mutant) ukrudt. Men én ting har han glemt, at skvalderkålen kan udryddes, hvis den spises 😉 Søren, hvis du læser med derude, så er du hermed inviteret på skvalderkålsmiddag på bondegården her i sommer.

Opskrift:

SkvalderSovs (2 pers.)
25 g økoSmør
1 dl mælk (alm eller rismælk)
2 spsk mel (alm hvede eller evt affedtet mandelmel)
2 spsk citronsaft
½ øko kyllingeboullion terning
2 håndfulde skvalderkål (hakket)

Smøret smeltes ved svag varme. Når smøret er smeltet, tilsættes mel, og der skrues op for varmen til middel temp. Melet får nu lov at stege/koge i 3 til 5 minutter, rør konstant – det brænder melsmagen væk. Det kaldes for en roux – man kan vælge at lade melet stege til det bliver brunligt, det kan give saucen endnu mere smag og farve. Herefter tilsættes citron, mælk, boullion og skvalderkål. L ad det simre og smag til med krydderier.

Velbekomme, saucen er klar. Smager perfekt til kylling eller fisk.

Solen skinner, og graderne stiger. Lige for tiden står jordbunden i min have fyldt med grønne nuancer. Det er nu dejligt, men det betyder også meget mere arbejde.  Min have ligner nemlig alle andres haver, den er fyldt med ukrudt! Jeg tror næsten, min have indeholder alt slags ukrudt, der findes. Det ser i hvert fald sådan ud. Mange sprøjter med en masse gift for, at få ukrudtet væk, og nu skal det ikke lyde som om, jeg er hellig. Jeg sprøjtede også med Roundup tidligere, men det var FØR jeg fik høns i haven, og opdagede, at alt mit ukrudt faktisk smagte godt. Ja du læste rigtigt, jeg spiser min ukrudt. Det er hverken flippet eller tosset, det smager godt, og det handler også om at bruge det, man har til rådighed.

Det startede for nogle år tilbage, da jeg var pædagog i en naturgruppe i Lyngbys hjerte, Brede. Det er også noget af en københavner provins med højt til himlen og en masse smuk natur (og selveste frilandsmuseet i baghaven). Her mødte jeg Ingrid. En dame på 50 år, der var født og opvokset på Bornholm, og hun var indbegrebet af ’natur’. Hun var en af de pædagoger, der sad højt op i træet på legepladsen og væltede rundt i visne blade, når vi dagligt var i skoven med alle børnene.  Udover det, vidste Ingrid også meget om, hvad man kunne spise i naturen. En dag, da vi alle tre voksne og 30 børn) vandrede rundt med tunge rygsække i skoven, udbrød Ingrid ”Se bolcherne…..!!!”. Jeg gloede rundt.., Halloooo, bolcher i skoven!?. Ingrid bukkede sig, nuppede et brændenældeblad fra bagsiden, klemte det hårdt sammen og puttede det i munden – uden at brænde sig. Fra den dag lærte børnene (og jeg), at brændenælder kunne spises og faktisk smagte fantastisk. Det var starten på mit ukrudts-eventyr, tak Ingrid.

Spiseligt ukrudt – brændenælder

Så nu spiser jeg dem altså – brændenælderne. Her i april og maj er de helt perfekte, de er små, nye og skal helst plukkes, inden de går i blomst. Hvis man tørrer sine brændenælder, mister de en del af deres aktive stoffer, så brug dem derfor friske eller skyl-hak-frys-gem (præcis som ramsløg). De kan bruges til alt; pandekager, brød, suppe, kødretter, tærte, marinade, olie, snaps, te og urtesalt. Hvis ikke du har mod på at nuppe dem fra bagsiden, så tag handsker på, så du (eller børnene) ikke brænder jer på dem.

Udover at putte dem i maden, er brændenælder blevet brugt som et såkaldt ”superfood”/ ”lægemiddel”, da de indeholder en masse gode vitaminer og mineraler. Brændenælder indeholder flavonoider, som er effektiv til behandling af gigt, da de bekæmper betændelsestilstande i kroppen. Derudover indeholder de også kalium, de to stoffer tilsammen har en vanddrivende virkning, der bruges til behandling af væskeophobning (kilde: dr.dk/fordele ved brændenælder og scleroseforeningen.dk).

Brændenælder er altså helt perfekte til mange ting, og de har en skøn smag, prøv selv. Men pas nu på, at du ikke brænder dig.

Brændenælde-boller

Mandelmel til brændenælde-boller

 Opskrift:

Brændenælde-boller (6 stk.)

3 æg

3 spsk. hytteost (med top)

2 spsk. HUSK eller pofiber

6 spsk. mandelmel (jeg bruger det affedtet, som jeg køber i Helsam. På billedet er det alm. mandelmel).

4 tsk. økologisk bagepulver

1/2 tsk. salt

2 håndfulde brændenælder

Skyl og hak brændenælderne og bland dem sammen med de andre ingredienser. Lad det trække i 10 min. Form bollerne, og bag dem i en forvarmet ovn (varmluft 180 grader).

Velbekomme

Bedste hilsner, Stine

Vækkeuret ringer…. eller nærmere GALER (sådan a la Kykelikyyyyyyy). Det er tidligt, og solen er på vej op. Her galer hanen også, den vil lukkes ud, og så snart den lille låge åbnes, vælter de otte høns og den store Brahmahane af sted ud i haven, på jagt efter alt, hvad der kan spises. Faktisk var jeg slet ikke vild med tanken om høns, selvom jeg nu elsker orange æggeblommer (som man netop får fra høns, der spiser grønt og går frit) til morgenmad. Men helt ærligt, så er fugle bare slet ikke mig. Næ store dyr er bedre. Problemet er så bare, at ingen store dyr desværre kan levere æg til min morgenmad.

Så jeg overgav mig, og i 30 års fødselsdagsgave fik min mand sit ønskede hønsehus med en masse forskellige hønseracer (som giver æg i alle farver – det ligner faktisk malede påskeæg). Men egentligt passer det jo godt til bondegården med fritgående høns (der skider alle vegne – derfor gummistøvlerne). Nå, men nu kender jeg pludselig en masse, der har høns. Jeg er på ”hønseforum” på nettet, og det er nu blevet en hobby at ruge påskekyllinger ud, krydse racer og have mange forskellige farver æg. Og jeg, der troede, at æg kun var brune, ”hudfarvede” eller hvide (som man køber i supermarkedet). Sjovt nok kender jeg også en masse trods, at de bor i provinsen, som stadig udelukkende køber æg fra køledisken i supermarkedet, og ikke spørger naboen eller i sit netværk, om nogen-kender-nogen, der har egne æg!?

Æg fra gården.

Jeg ved godt, at det er nemt at ligge en bakke æg ned i vognen, når man alligevel er ude at  handle, men har du set, hvad de koster?? Og de er så små, næsten som dueæg (hvis ikke man betaler sig til str.XXL). Næææhh, næste gang du kører forbi et sted, hvor de har høns i haven, bank da på deres dør og spørg, om du kan købe en bakke æg (der sker jo ikke noget ved at spørge…) De fleste, der har høns, vil meget gerne sælge deres æg, og æggene smager altså bare bedre…

OG husk, at æg er sundt. For nylig skrev Michelle Kristensen (ernæringsekspert på Go’morgen Danmark) på sin Instagram-profil ”One Egg at day, keeps the belly fat away”.  Selvom jeg ikke spiser æg hver dag, er det da rart at vide, at æg ikke er usundt, da der netop for nogle år tilbage blev skrevet stolpe op og stolpe ned om, at for meget æg gav alt for højt kolesteroltal og øget risiko for hjerte-karsygdomme. Men nu har man heldigvis slået fast, at dette ikke har nogen påvirkning på sunde og raske mennesker, og at der eksisterer mange myter om æg (kilde: naturli.dk & danskeg.dk).

Nu er sommertiden kommet, og som i ”gamle” dage er mere lys = flere æg. Man kan godt sige, at påsken er en slags ”æggefestival” (produktionen er i gang igen), og her spises, trilles og males æg.

Opskrift:

Æggesalat

Hjemmelavet æggesalat.

2 spsk hytteost

2 spsk mayo (Ikke K-salat. Du kan lave den selv, eller købe ægte mayo i Netto eller lign.).

1 tsk m.top Karry

½ tsk gukemeje

1 håndfund grofthakket ramsløg

3 hakkede hårdkogte æg

salt/peber (efter behag)

Pynt: små øko-tomater, hakkede ramsløg og violer (fundet i havens græsplæne) eller kartofler – hjemmedyrket fra drivhus eller køkkenhave.

Velbekomme og rigtig go’ påske

Bedste hilsner, Stine Rønnow Instagram: frkronnow

Når jeg ikke kunne få Søren Ryge, er jeg uendelig glad for, at jeg har Stine Rønnow. Stine er nemlig lidt som Søren Ryge, og jeg elsker Søren Ryge. Altså Stine ryger ikke pibe, og hun er også meget pænere (undskyld Søren). Men hun ved en masse om naturen og om, hvad vi kan stoppe i munden – og som et bonus, ved hun, hvad der rent faktisk er sundt for os at stoppe i munden. Jeg mener, jeg ved jo også godt, at mine nutella-madder ikke ligefrem oser langt væk af sundhed, men jeg har allerde lært rigtig meget om kost fra Stine, og det til trods for, at jeg da ellers ved ret meget om sund kost, da jeg altid har gået op i netop sund kost og træning (det er så her, at vi glemmer min nutella-afhængihed og trang til chokolade sådan i det hele taget). OG meget vigtigt at nævne, Stine er ikke frelst sundhedsfanatiker (dem bliver man så hurtigt træt af), næ hun går op i sund kost, men lever samtidig livet, og synder ligesom alle os andre.

Men nu går Stine og jeg altså i luften med noget helt nyt på bloggen (og vi har glædet os). Stine skriver fremover, hver fredag, om MAD FRA PROVINSEN. Vi lever jo midt i en køkkenhave – nogle gange uden at være klar over det. De fine restauranter i storbyen får årstidens råvarer fra markerne, skovene og køkkenhaverne i provinsen – husk det.  Og I kan godt glæde jer – Stine ved, som sagt, rigtig meget om mad. God mad! Hun er hverken ernæringsekspert eller andet fancy – blot en pige med gode ideer og sans for at lave god mad, der ofte er lidt anderledes. Hun har uendeligt mange fantastiske madopskrifter,  og de er lette at gå til (så selv sådan en som mig, kan finde ud af at følge dem). Nå, men hver fredag overlader jeg altså rampelyset til Stine. Håber, at I alle bliver lige så inspireret, som jeg er blevet af hendes beskrivelser fra ‘mad i naturen’,  de rene råvarer og ikke mindst hendes lækre opskrifter på alt muligt.

Stine Rønnow

Storbyen (København)blev skiftet ud med en 4-længet gård i provinsen. ”Strømstikket” til en alt for stressende hverdag, blev trukket. Valget var ikke svært, provinsen er simpel – fyldt med natur, og bød på nye eventyr. Nu skal I ikke tro, at det var helt nyt for mig, nææh, jeg flyttede såmænd tilbage til den lille by, hvor jeg er født og opvokset – Kalundborg i Vestsjælland.

Og her landede jeg blødt i grønt græs, i et åndehul med højt til himlen og et sted, hvor man kan se alle stjerner, når mørket falder på. Et sted med høns, heste, køer, hunde, katte og bier.
Her er køkkenhave, bål i haven, kærlighed, skov, strand, frugttræer og frihed (og nå ja, hårdt arbejde, for sådan er det at bo på en stor bondegård).
Men vigtigst – et sted, hvor min store intresse for gode råvarer, æstetik og det ”rene” mad kunne udleves.

Jeg hedder Stine Rønnow, jeg er 30 år, gift og uddannet socialpædagog. Jeg bruger det meste af min tid på at tænke og få nye ideer (det er medfødt). Det har bragt mig videre til at blogge, og give jer indblik i #madfraprovinsen – min store passion: God mad.

Skovbunden dufter på en ganske særlig måde; våd, indelukket, stærk og på samme tid utrolig frisk, men så kraftig at dampen fra jordbunden næsten smager af umami. Fuglene kvidrer på en måde, som kun følger med denne årstid – som om de er spændte på varmen, solen og sommeren (ligesom os andre). De store bøgetræer står med deres små spæde knopper, som drypper af dug, fordi klokken kun er otte på en ganske almindelig fredag. Og her står jeg, i mine gamle gummistøvler, på jagt efter MAD!

Du har sikkert regnet ud, at jeg ikke befinder mig i storbyen, men i provinsen. Et sted som ikke er byen, et sted med skov, marker, strand, bakker, dyr der går frit, et sted hvor alt visualiseres på en helt anden måde, i hvert fald, hvis du ønsker det….

Her gror maden, den rene mad, du ved den, der endnu ikke er forarbejdet og pakket ind i giftige plastmaterialer. Her findes de mest fantastiske råvarer. Duften er stærk, og bliver kraftigere og kraftigere, jo tættere jeg kommer på. De grønne spidse blade, vælter op af jorden, næsten så langt øjet rækker, og det er altså ikke nemt at undgå at træde på dem. Det er RAMSLØG. Et lille blad der (efter min mening) er så undervurderet og glemt i skovene i de dejlige danske provinser.

Maden gror sjovt nok lige ude skoven, præcis som den altid har gjort igennem mange tusinde år. Ramsløg er igennem de seneste år blevet utrolig populært på de fancy restauranter i storbyen. Her henter man udvalgte lokale råvarer fra små provinser i Danmark, og serverer det som ”aha-oplevelser” til dyre penge.

Fakta om ramsløg:

Ramsløg

På tur med ‘Søren Ryge’ i Asnæsskoven for at finde ramsløg

Ramsløget gror i skovbunden i foråret, og der er tit skrevet artikler/ advarsler om, hvordan nogle har forvekslet dem og i stedet plukket giftige liljekonvaller, ikke så heldigt.

Derfor er der nogle simple råd, du skal følge, hvis du skal en tur i skoven og finde ramsløg.

Se godt på billeder af dem først (google), hvis du er i tvivl om det er ramsløg, rør ved bladene og duft hvidløget. Man spiser kun de grønne blade (ikke rødderne eller blomsten). Hvis du skal plukke dem, når ramsløget står i blomst, skal du være obs på, at de små hvide blomsterkroner har spidse blade og udsprunget næsten ligner en snebold, (modsat til liljekonvaller som har hvide blomster, der ligner små ferskvandsperler på en stilk).

Er du i tvivl, så skal du endelig lade planten stå!

Ramsløget er sundt, bladene er fyldt med vitaminer. Desuden virker de antibiotiske, blodtrykssænkende og er mere virkningsfulde end fx hvidløget. Ramsløg indeholder masser af C-vitamin og stoffer som styrker immunforsvaret.

Ramsløget kan sagtens fryses og gemmes, skyld dem og hak dem også er de klar til frys.

Du kan bruge Ramsløget præcis som “alm. løg, porre og krydderi.” Hakket i frikadeller, i tærte, i æggemuffins/ æggekage, i kødsovsen, i mad-pandekagerne, i salater og lige, hvor du selv synes, at ramsløgets hvidløgssmag passer ind.

Opskrift: RamsløgSalt

35 blade
1 dl havsalt

Skyl ramsløgene (der må ikke være jord eller smådyr i blandt), og dup dem tørre med et rent viskestykke.
Blend ramsløg og salt sammen, i en minihakker, til det hele (ramsløgsaltet) har en ensartet struktur, og du ikke kan se nogle blade. Blandingen ligges ud på en bageplade med bagepapir (fordel i tyndt lag), og tørres i ovnen ved 50 grader, indtil det er helt tørt (ca. 1-1,5 time). Rør i det i 15.min, sørg for det ikke klumper og tørres på alle sider.
Lad ramsløgsaltet køle af, og kom det i et glas eller anden tætlukkende beholder. Dermed kan det holde sig i månedsvis.

Velbekommen og god tur i skoven…

Stine Rønnow

Du kan også følge Stine Rønnow på Instagram @frkronnow ligesom Stine arbejder på at få sin egen madblog op at køre.